Erfaren Financial Controller med solidt kendskab til NAV/Business Central

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Erfaren Financial Controller med solidt kendskab til NAV/Business Central

Er du erfaren Financial Controller og vil du med på en spændende rejse sammen med dygtige kollegaer i Danmarks største tandlægekæde? Så er det måske dig vi søger til vores økonomiteam!

Hos os får du mulighed for at sætte dit præg på processer og systemer, ligesom du bliver en del af et team der er kendetegnet ved høj faglighed, hjælpsomhed og dedikation.


Som en landsdækkende tandlægekæde har vi mange spændende opgaver på hovedkontoret, hvor al kædeadministration foregår. Vi beskæftiger os med Marketing, Drift, HR, Kommunikation, Jura og Økonomi, og sammen supporterer vi kædens klinikker og mere end 800 medarbejdere.

Samtidig er vi en ambitiøs virksomhed i vedvarende vækst – såvel organisk som via opkøb. Branchen, som vi er en del af, er under hastig forandring fra mange små klinikker til færre større klinikker i kædesamarbejder.

Jobbet:
Du bliver en del af et velfungerende økonomiteam på 15 kollegaer på hovedkontoret i Lyngby, hvor der i dag er ca. 40 ansatte. Økonomiteamet varetager regnskabsfunktionen for ca. 100 selskaber i vores koncern og er ligeledes ansvarlig for koncernrapporteringen.

Som Financial controller vil du i samarbejde med afdelingens controllere og økonomimedarbejdere sikre den månedlige rapportering af vores HQ enheder og klinikker og korrekthed af de enkelte regnskaber. Du vil få en tæt og bred kontaktflade i organisationen, ligesom du får en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver.

Arbejdsopgaver:

  • Controlling af HQ enheder og klinikregnskaber
  • Support til økonomiteam og klinikker på diverse regnskabsforhold
  • Månedsrapportering til koncernregnskab
  • Materiale til revisor ved årsregnskabsproces
  • Systemoptimering af Dynamics 365 Business Central i samarbejde med IT og team
  • Diverse løbende ad-hoc opgaver

Din profil:
Vi forestiller os, at du har minimum 5 års erfaring som Financial controller samt en relevant teoretisk uddannelse, gerne med baggrund som revisor. Du er knivskarp i debet/kredit, samt rutineret bruger af Excel. Vi anvender Dynamics 365 Business Central. Det vil derfor være en fordel, hvis du har kendskab til det - eller Navision. Derudover anvender vi BI til løbende opfølgning og rapportering. Generelt falder IT dig let - både det at sætte dig ind i nye systemer og at anvende dem efterfølgende.

Som person er du engageret, empatisk og motiveret for dit fag. Du ønsker at bidrage til helheden, ligesom du naturligt ønsker at udvikle dig og lære mere. Du får masser af sparring undervejs både fra leder og kollegaer.

Det er afgørende, at du arbejder struktureret, har et stærkt overblik og har realistiske forventninger i forhold til deadlines. Du drives af et åbent og tillidsfuldt samarbejde, hvor alle bidrager - såvel fagligt som kollegialt. Der er et tæt samarbejde med de enkelte klinikker, og vi vægter højt serviceniveau og positivt samarbejde meget højt.

Virksomheden er præget af entreprenørånd og masser af positiv energi, så det er vigtigt, at du også er typen, der ser muligheder fremfor begrænsninger og gerne har lyst til at sætte dit præg på optimering af processer på vores rejse til at blive en endnu mere effektiv regnskabsfunktion.

Tandlægen.dk tilbyder:
Vi er en landsdækkende virksomhed med et godt og rummeligt arbejdsmiljø, hvor der udvises stor gensidig respekt. Vi har en stærk teamånd i en flad struktur, og der er derfor rig mulighed for faglig såvel som personlig udvikling i jobbet.

Du bliver en del af en afdeling, der vægter sparring, humor og fleksibilitet højt. Vi hjælper hinanden og løfter i flok, ligesom vi tænker på helheden og hvordan alle hver især kan bidrage.

Der er tale om en fuldtidsstilling, og du tilbydes en aflønning, der modsvarer dine kvalifikationer samt sundheds- og frokostordning, gratis parkering og mulighed for hjemmearbejdsdage.

Du ansættes på hovedkontoret, der ligger i Lyngby, i kort gåafstand til Sorgenfri station.

Kontakt:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Jannie Sundgaard på [email protected] eller tlf. 6114 0057.

Jobbet søges ved at klikke på 'Ansøg' feltet. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, så lad os høre fra dig, hvis ovenstående passer på din profil.

tandlægen.dk vil være Danmarks fagligst stærkeste kæde, der sikrer danskerne den bedste tandsundhed.

Som en kæde i vækst med høje faglige ambitioner ønsker vi at tiltrække og fastholde branchens dygtigste medarbejdere ved at tilbyde udvikling, faglige fællesskaber, et godt arbejdsmiljø og mulighed for specialisering.

Vi tror på, at forskellige perspektiver og baggrunde bidrager til innovation og styrker vores kæde. Vi har en arbejdsplads, hvor alle er velkomne, respekterede og værdsatte uanset køn, alder, etnicitet, seksuel orientering, religion, handicap eller baggrund.

Der er i dag 44 klinikker i tandlægen.dk og over 800 ansatte.

Læs mere på tandlægen.dk



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Jobbet er oprettet på vores service den 15.8.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • Fredag den 04. oktober 2024

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
22. december 2024 297
21. december 2024 295
20. december 2024 289
19. december 2024 278
18. december 2024 269
17. december 2024 268
16. december 2024 277
15. december 2024 273
14. december 2024 267
13. december 2024 264
12. december 2024 261
11. december 2024 273
10. december 2024 276
9. december 2024 273
8. december 2024 275
7. december 2024 277
6. december 2024 273
5. december 2024 268
4. december 2024 269
3. december 2024 256
2. december 2024 254
1. december 2024 257
30. november 2024 274
29. november 2024 276
28. november 2024 279
27. november 2024 281
26. november 2024 281
25. november 2024 278
24. november 2024 285
23. november 2024 285
22. november 2024 282