Rekrutteringsfirma

controller

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi, administration og salg? Sætter du en ære i at levere en høj standard, når det kommer til at kvalitetssikre data, og kan du samtidig holde et skarpt øje med, om kunderne lever op til betingelserne i deres kontrakter og aftalte rabatter? Så er du muligvis den, vi søger, til at understøtte og videreudvikle Nobias danske afdeling.

Beskrivelse


På vegne af Danmarks største køkkenkoncern, Nobia Danmark, søger Randstad en kvalitetsbevidst og udadvendt controller, som brænder for at arbejde med Contract Management, kontrol af salg og periodeafslutninger.

Ud over at håndtere opgaver inden for regnskab og controlling vil du med udgangspunkt i den kommercielle del af forretningen også få en stor kontaktflade ud imod virksomhedens sælgere.

Om stillingen


Du vil blive en værdifuld nøgleperson i et engageret team på 8 dygtige og imødekommende kollegaer, som arbejder inden for økonomi og regnskab. Du vil blive involveret i månedsrapportering og kvalitetssikring samt i administration af kontrakter, opfølgning på rabatter og beregning af bonus og provision.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Administration af kontrakter til butikker og kunder
- Controlling af rabatter og løbende opfølgning
- Oprettelse af rabatskabeloner i Masterdatasystemet
- Beregning af bonus til butikker og kunder
- Beregning af provision til sælgere

Derudover vil du være involveret i følgende:
- Månedsrapportering, herunder gennemgang af balancer, afstemning, dataudtræk m.v.
- Rapportering af ordreindgang til HQ
- Anlægskartotek, udstillinger (inkl. fysisk kontrol)
- Kvalitetssikring af statistikker (controlling)
- Konteringsopsætning i Masterdatasystem, inkl. fejlfinding v. afvigelser
- Ad hoc-opgaver

På sigt vil der også være mulighed for at blive inddraget i projektarbejde ift. optimering og automatisering af processer såsom at tage del i implementeringen af SAP og andre løbende projekter.

Kvalifikationer


For at få succes i stillingen er det afgørende, at du har en god regnskabsmæssig forståelse, og at du ikke er bange for at smøge ærmerne op og arbejde hands-on. Du er en udpræget teamplayer, som har en naturlig flair for at opbygge gode relationer til dine nærmeste kollegaer, men også udadtil.

Derudover opfylder du følgende kvalifikationer:
- 3-5 års relevant erhvervserfaring fra en lignende stilling eller en revisorbaggrund
- Gerne en relevant uddannelse inden for regnskab, f.eks. HD eller lignende
- Excel-superbruger, herunder erfaring med pivot og lysten til at lære
- Kørekort og bil

Som person er du detaljeorienteret, når det kommer til regnskab og kontrakter, men du kan også bevare overblikket, når du skal lave løbende opfølgninger på kontrakter og rabatter. Du kan lide vekselvirkningen mellem de rutineprægede opgaver og den udadvendte kontakt.

Netop kontakten til sælgerne kræver, at du har en vis pondus og fremragende kommunikationsevner, så du kan formidle om provision på en let og forståelig måde baseret på veldokumenterede data.

Nobia tilbyder


Du bliver en del af en stor virksomhed med gode karrieremuligheder, og hvor der er fokus på både faglig og personlig udvikling. Økonomiafdelingen, som du bliver en del af, arbejder tæt sammen med salgsafdelingen, og den indbyrdes stemning på kontoret bærer præg af en meget uformel omgangstone.
Nobia tilbyder stor fleksibilitet ift. arbejdstid og hylder begrebet frihed under ansvar. Kontoret er beliggende i nye lokaler i udkanten af Aarhus, og du vil indgå i en omskiftelig hverdag, hvor du også vil få dage, hvor du kører ud til kunder og butikker.

Om Nobia


Nobia Danmark indgår i den svenske koncern Nobia AB, som er en af Europas førende køkkenproducenter. På lidt over to årtier er Nobia vokset til at være en succesrig, international virksomhed med 16 anerkendte køkkenbrands.

Nobia Danmark ejer tre fabrikker, der udvikler og producerer de kendte køkkenbrands HTH, Uno Form og Invita.

Ansøgning og kontakt


Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Nobia. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Steffen Paaske Christensen på tlf. 25 97 44 29. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi kalder løbende ind til samtale.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • Århus C

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere i Århus C over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
25. december 2024 12
24. december 2024 12
23. december 2024 12
22. december 2024 12
21. december 2024 12
20. december 2024 11
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 11
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 12
10. december 2024 11
9. december 2024 10
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 8
4. december 2024 7
3. december 2024 7
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 6
27. november 2024 6
26. november 2024 6
25. november 2024 6