Projektcontrollere til økonomistyring af Danmarks største elprojekter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Projektcontrollere til økonomistyring af Danmarks største elprojekter


Vær med til at understøtte den grønne omstilling, når du med dit gode overblik og din økonomiske indsigt bidrager til at sikre den økonomiske styring i vores elprojekter. Energinet står overfor en stor og spændende opgave med at bidrage til at opnå ambitiøse klimamål, og du kan være med til at sikre, at dette sker på en økonomisk effektiv måde med professionel økonomisk styring og understøttende rapportering. Som vores nye kollega bliver du desuden en del af et fagligt fokuseret miljø med mange udfordrende opgaver.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores hovedkontor i Fredericia og hjemme.

Økonomistyring og procesfokus i et tværgående projektmiljø

Du indgår i et projektsupportteam, som har ansvaret for en velfungerende økonomistyring, indkøbskoordinering og sparring med projektledelsen for en specifik projektportefølje. Teamet sikrer nærhed til projekterne, effektivitet i økonomi- og indkøbsprocesserne samt involvering af og koordinering med rette fagspecialister indenfor økonomi, indkøb og kontraktstyring, når det er påkrævet i de enkelte projekter. Projektsupportteamet består altid af en indkøber, en projektøkonom og en projektcontroller, men kan udvides med flere roller afhængigt af behovene i de enkelte projekter.

På tværs af din projektportefølje får du ansvaret for at sikre korrekt og rettidig økonomistyring i SAP, og at processerne i og omkring SAP følges, så der opnås god, retvisende data, der kan bruges til beslutninger og statusrapporteringer. Du opretter og vedligeholder projektstrukturer i SAP, indlæser budgetter og sikrer korrekt afslutning af projekterne. I tæt samarbejde med projektet opretter du rekvisitioner, opdaterer betalingsplaner og følger løbende projektets økonomi ved bl.a. at følge op på varemodtagelser og åbne indkøbsordre. Med dette sikrer du økonomisk fremdrift og retvisende prognoser i projekterne.

Du deltager i månedlige møder med projektlederne, hvor økonomien gennemgås, projektfremdriften drøftes, og prognoserne tilrettes. Derudover koordinerer du løbende med de øvrige i projektsupportteamet i forhold til aktuelle opgaver og prioriteringer, ligesom du sikrer dialog, afstemning og involvering af øvrige relevante personer fra de øvrige fagmiljøer.

Du bliver en del af afdelingen Projektøkonomi, hvor vi er ved at opbygge et nyt fagmiljø for projektcontrolling og søger derfor tre projektcontrollere. Du bidrager derfor til at opbygge fagmiljøet og sikre løbende sparring, koordinering og udvikling med de øvrige projektcontrollere.

”Vi har et fokuseret fagmiljø i Projektøkonomi, hvor samarbejde både i og udenfor afdelingen vægtes højt. Vi har en flad struktur og forventer, at alle spiller med og tager ansvar. Jobbet giver derfor rig mulighed for sparring og mulighed for at påvirke de generelle metoder og arbejdsgange, der anvendes til projektøkonomistyring”, fortæller afdelingsleder Maja Kirk-Laursen.

Glæd dig til at blive en del af et motiveret team og et spændende tværfagligt miljø i en organisation, som i høj grad understøtter din faglige og personlige udvikling.

Struktureret og selvkørende projektcontroller, som vægter samarbejde

Du har en relevant uddannelse inden for økonomistyring, controlling eller regnskab, og muligvis nogle års erfaring med lignende opgaver fra en større virksomhed. Men nyuddannede kan også komme i betragtning til jobbet. Hovedsagen er, at din uddannelse og erfaring har givet dig solide analytiske og relationelle færdigheder, som giver dig en forudsætning for at arbejde med tværgående tekniske projekter. Det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP – men evne og vilje til at lære, er det vigtigste. Da du har en bred snitflade på tværs af organisationen, er det vigtigt, at du er dygtig i din mundtlige og skriftlige kommunikation.

Som person er du struktureret og kvalitetsbevidst, og du trives med selvstændigt arbejde. Du sidder dog ikke altid dybt begravet i Excel og SAP, men er udadvendt og prioriterer videndeling og samarbejde højt. Det betyder, at du er opsøgende i dit samarbejde og evner at kommunikere konstruktivt med kolleger og andre samarbejdspartnere på tværs af fagområder. Samtidig er det vigtigt, at du tør udfordre og stille spørgsmål, så vi sikrer den bedst mulige kvalitet i den økonomiske styring.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 9. august 2021. Vi forventer at holde samtaler 18.-19. august (online) og 25. august (i Fredericia). Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Trine Bank på telefon 20 60 96 64 i uge 27, 28 og 31 eller afdelingsleder Maja Kirk-Laursen på telefon 51 67 78 48 i uge 27, 29 og 30. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.

Energinet Forretningsservice understøtter Energinet-koncernen med ydelser inden for IT, HR, Beredskab, Riskmanagement, QHSE, Indkøb samt Økonomi og Facility Service. Hos Forretningsservice arbejder vi på at opnå synergier på tværs af Energinet og bidrager til fælles værdiskabelse. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • Fredericia
  • Mandag den 09. august 2021

Lignende jobs

  • Regnskabsassistenter til [xxxxx] Sydjylland

    Bliv regnskabsassistent hos [xxxxx] i Fredericia! Hos [xxxxx] har vi fokus på samarbejde, høj kvalitet og forståelse for den enkelte medarbejder.
    • Regnskabsmedarbejder
    • Fredericia
    Få mere info
  • Controller

    Solide regnskabstekniske kompetencer, flair og interesse for systemer og processer i kombination med et højt drive, handlekraft og godt humør – kan du genkende dig selv i denne beskrivelse, er du m..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Bredsten
    Få mere info
  • Alsidig og struktureret Regnskabsansvarlig søges t...

    BeskrivelseEr du detaljeorienteret og trives med ansvar? Kan du lide at arbejde med forskellige typer af opgaver, og har du lyst til at blive en del af et mindre og engageret team, hvor det dag..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Kolding
    Få mere info
  • Regnskabsmedarbejder i Fredericia

    Motiveres du af tal og af at skabe et solidt regnskabsmæssigt fundament? Har du stærke kompetencer inden for bogholderi og leverer altid høj kvalitet til tiden? Er du ledig og klar til nye udfordri..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Fredericia
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
22. november 2024 4
21. november 2024 4
20. november 2024 4
19. november 2024 4
18. november 2024 4
17. november 2024 4
16. november 2024 5
15. november 2024 5
14. november 2024 5
13. november 2024 5
12. november 2024 5
11. november 2024 5
10. november 2024 5
9. november 2024 5
8. november 2024 4
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 4
27. oktober 2024 4
26. oktober 2024 5
25. oktober 2024 3
24. oktober 2024 8
23. oktober 2024 8