Business Controller med mulighed for mere!

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Galten

  • Galten, Danmark
  • Fuldtid (Barselsvikariat)

Vil du være en del af en virksomhed i stor udvikling? Er du resultatorienteret og trives i et arbejde med fart på? Så er du den rette kandidat til denne stilling.

Jobbeskrivelse

Som Business Controller hos Eurofins bliver du sparringspartner for ledelsen. Med reference til den administrerende direktør, får du mulighed for en spændende stilling som Business Controller i en stor international koncern.

”Modsat andre jobs i regnskabsbranchen, er dette ikke en stilling, hvor man kommer til at kede sig - her er ikke en dag som den anden. Man udvikler sig hver eneste dag, og samtidig er det sjovt på jobbet med kompetente kollegaer og gode ledere.” Hen Trinh Ngo – Business Controller

Jobbet er drevet af resultater og ansvar med plads til fejl. Som Business Controller kommer dine analytiske evner og strukturerede tilgang til opgaverne i spil, for at understøtte forretningen på bedste vis. Derudover vil du blive sparringspartner for to økonomiassistenter. Nogle af dine hovedansvarsområder i Eurofins Genomics vil være budgettering, forecasting og ledelsesrapportering.

Derudover vil du arbejde med:

  • Månedsrapportering, budgettering og forecasts i samarbejde med økonomiafdelingen i Eurofins NSC Danmark A/S, som varetager debitor-, kreditor- og lønbogholderi.
  • At udarbejde kunde- og produktprofitabilitetsanalyser (omkostningsmodeller og pris- og produktivitetsmodeller for to selskaber)
  • Løbende omkostningscontrolling og optimeringsanalyser
  • At udarbejde og opdatere KPI’er i forbindelse med månedsrapporteringen og tavlemøder
  • Samarbejde med vores controllingfunktion hos Eurofins Genomics GMBH
  • Understøtte ledelsen ved udarbejdelse af økonomiske præsentationer i Excel og andre IT og BI systemer, såsom Tableau og Power BI

Kvalifikationer

Du er nyuddannet Cand. Merc. i økonomistyring eller tilsvarende, hvor du har samlet erfaring gennem praktik eller studiejob, eller har erfaring fra en lignende stilling. Har du arbejdet med komplekse analyseopgaver samt business controlling er det et stort plus. Vi ser gerne, at du er erfaren bruger af Microsoft Office, specielt Excel, og har en solid IT forståelse, gerne fra Axapta og Cognos.

Du bliver ikke afskrækket af komplekse problemstillinger og du motiveres af at finde den bedste forretningsmæssige løsning. Du er engageret, læringsvillig og har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
Derudover har du en ambitiøs og vedholdende energi som du bruger for at give dit bedste for at levere kvalitet.

Det er også vigtigt, at du behersker dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale.

Firmabeskrivelse

Eurofins Scientific er en succesfuld og hurtigt voksende international laboratoriekoncern, der tilbyder et unikt udvalg af testanalyseservices til kunder inden for adskillige industrier. Hos Eurofins Genomics arbejder vi med ekstraktion af nukleinsyrer, detektion af biologiske agens, genotypning og genekspression, samt associerede services. Der er et godt teamsammenhold drevet af professionalisme i et dynamisk og levende arbejdsmiljø.

Yderligere oplysninger

Vi tilbyder:
Vi tilbyder dig et interessant job med gode faglige udviklingsmuligheder. Du får en afvekslende hverdag i et arbejdsmiljø med tempo og en uformel omgangstone, hvor vi har fokus på effektivitet og god kundeservice. Du får mulighed for at påvirke din egen hverdag og bliver en meget vigtig del af vores engagerede og dygtige team.

Arbejdssted:
Smedeskovvej 38, 8464 Galten.

Arbejdstid
Dine ugentlige 37 timer placeres typisk i tidsrummet 06:00-18:00 mandag til fredag.

Tiltrædelse:
Start 1. maj 2022. Det er et vikariat af 6-12 måneders varighed med mulighed for forlængelse eller en fast stilling.

Ansøgning
Hvis du synes det lyder interessant og den rigtige mulighed for dig, skal du ansøge online – det er den eneste måde.

Send dit CV, ansøgning og eksamenspapirer hurtigst muligt ved at klikke på "jeg er interesseret". Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Direktør Jacob S. Ransborg tlf. +45 26 86 42 47.

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 58.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 900 laboratorier i over 54 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2021 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Galten.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • Galten
  • Lørdag den 30. april 2022

Lignende jobs

  • Controller - Condair A/S

    Controller - Condair A/SVil du have en nøglerolle i en international virksomhed, der er førende inden for klimakontrolsystemer? Er du nysgerrig kombineret med en finansbaggrund? Arbejder du s..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Ry
    Få mere info
  • Initiativrig Regnskabsmedarbejder med kreditorerfa...

    BeskrivelseMøder du kollegaer og arbejdsopgaver med et smil? Besidder du solide kompetencer inden for bogføring og er en haj til kreditorer? Er du kendt for din kvalitetsbevidsthed og har du øj..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Project Controller

    Din rolle som Project Controller Som Project Controller bliver du en central del af Finance-afdelingen, som har ansvaret for at udarbejde, kontrollere og rapportere koncernens finansielle infor..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Engagerede medarbejdere til kontrol og sagsbehandl...

    Vil du være med til at skabe fundamentet for finansiering af det danske velfærdssamfund? Motiveres du af at arbejde i et dynamisk miljø, hvor dine opgaver skifter mellem kontrolbesøg i virksomheder..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Højbjerg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i Galten

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i Galten over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere i Galten over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1