Regnskabsmedarbejder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

KirkeAdministration søger en serviceminded og erfaren regnskabsmedarbejder/bogholder.

Vi holder til i lyse lokaler i Herlev, hvor 25 engagerede medarbejdere varetager regnskabs-og lønopgaver for de pt. 73 medlemssogne.
Her har vi skabt et rart arbejdsklima, hvor vidensdeling og gensidig støtte giver en god grobund for godt humør og røverhistorier i frokoststuen.

Alt arbejdet foregår dog ikke nødvendigvis fra kontorlokalerne, da der er mulighed for både hjemmearbejde og også stor flexmulighed for tiden blandt andet i form af mulighed for 4 dages arbejdsuge.

Du vil blive en del af bogholderteamet, hvor du vil indgå som medarbejder nummer 10 i teamet.

Bogholderteamet arbejder primært med følgende opgaver:

  • Betaling af fakturaer ( primært via EAN/GLN, og EG Brandsoft kreditorsystem)
  • Bankafstemning (Excel) og afstemning af statuskonti.
  • Kontakt til sognene omkring afklaring af bogføring og indhentning af bilag.
  • Afstemningsopgaver i forbindelse med kvartalsrapporter og årsregnskab.

    Har du erfaring med lønindberetning ( KMD) vil det kunne være en mulighed, at hvis et behov opstår, kan arbejdet blive delt imellem bogholderteam og lønteam.

Samarbejde internt:

Udover samarbejdet i bogholderteamet, vil der også være et tæt samarbejde med de 2 andre teams: Lønteamet og Administratorteamet. Især vil der være samarbejde med sidstenævnte team, der står for udarbejdelse af rapporter, regnskaber og budgetter, og sammen med bogholder og lønteam sikrer, at alt hvad der sendes ud af huset er korrekt indberettet, beskrevet, bogført og afstemt.

Samarbejde med sognene:

En væsentlig forudsætning for løsningen af ovenstående opgaver er et tæt samarbejde med sognenes ansatte og valgte kasserer. Primært via mails og telefonsamtaler er det bogholdertamets opgave, sammen med administratorteamet og lønteamet at lede medlemmerne trygt og sikkert igennem både bogførings-, budget- og årsregnskabsprocesserne, så alt ikke bare er afleveret til tiden men ikke giver anledning til revisionsbemærkninger

Hvad skal du kunne se dig selv i:

Et bogholderteam hvor hver medarbejder efter grundig oplæring varetager ovenstående opgaver for en række sogne, og dækker hinandens sogne ved ferie og fravær. Hvor selvstændig ansvar for egne opgaver og samarbejde går hånd i hånd i gensidig sparring, vidensdeling, støtte og fokus på optimering

Til teamet er knyttet en teamleder der udover koordinering mv. indgår i tilsvarende arbejdsopgaver.

Gå hjem .. og med et smil på læben:

At være detaljeorienteret og struktureret og samtidig kunne være åben over for knap så meget struktur og detalje i de input, der skal arbejdes med, er en forudsætning for at kunne blive glad for dette job.

At sætter pris på at der er rigeligt at tage fat på og ikke skræmmes af, at der skal holdes styr på både faste driftsopgaver, og ad hoc opgaver er også en forudsætning for, at du kan gå hjem med et smil på læben. - Hvornår du så kan sætte gå-hjem smilet på vil i perioder være afhængig af både interne og eksterne deadlines. Derfor arbejder vi med flextid, så du har de bedste muligheder for selv at strukturere dit arbejde.

Vi har stort set afskaffet brug af papir og blyant, så at være rutineret i Excel og have kendskab til SharePoint vil være et must, ikke bare for både smil og gå-hjem tid, men også for at komme i betragtning til jobbet.

KAM:

KirkeAdministration - i daglig tale KAM - er et folkekirkeligt samarbejde imellem menighedsråd om driften af et regnskabs-og lønkontor. I KAM arbejder vi hele tiden på at løse de enkelte sognes faste opgaver på løn-og regnskabsområdet så effektivt som muligt uden at gå på kompromis med den kvalitet vi er kendte for. Herudover er KAM en stabil støtte omkring løsningen af de akutte HR-løn- og regnskabsudfordringer menighedsrådene møder.

KAM er i konstant udvikling og derfor bydes ofte både nye arbejdsredskaber, medlemmer og medarbejdere velkommen. Der er dog også mange rutinerede medarbejdere og en leder, der har varetage både praktiske opgaver og ledelse fra KAMs start i 2009.

Vilkår for ansættelsen:

Et lønniveau (efter endt prøvetid) pr. 1.10 2023 på ca. kr. 31.200 (inkl. OK-tillæg) pr. måned for 37 timer + 18% arbejdsgiverbetalt pension. (I alt ca. kr. 36.800 inkl. pension). Herudover 1,5% ferietillæg, samt gruppelivsordning, 5 særlige feriedage, betalt frokostpause og ovennævnte fleksible muligheder i forhold til både mødetider og hjemmearbejde. Er du fyldt 62 er der mulighed for 2 ekstra feriedage eller 0,8% bonus.
Opstart på deltid vil være en mulighed, men når behovet opstår, vil fuldtid som udgangspunkt være et krav.

Da ansættelsen er i Folkekirkeligt regi, er det væsentligt, at der ikke er et modsætningsforhold til Folkekirken. Dansk på modersmålsniveau er en forudsætning.

Ansættelsen sker i henhold til CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirkemusiker og sognemedhjælper, samt det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet kr. 262.132-347.325 (2012-niveau). Lønudspil svarer til kr. 323.000 (2012-niveau) inkl. OK-tillæg kr. 750 (2012-niveau).

Aftale om indplacering af kirkefunktionæren inden for rammen af intervallønnen indgås i henhold til overenskomstens § 2, stk. 3 mellem KirkeAdministration og Danmarks Kordegneforening. Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Ansøgning:

CV og kort motiveret ansøgning sendes til administrationschef Solveig Spangsberg.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • Herlev
  • Søndag den 15. oktober 2023

Lignende jobs

  • (TAL)GLAD DEBITORMEDARBEJDER til VIRKSOMHED i STOR...

    Tænker du, at rykkerbrevet og den gode kunderelation kan gå hånd i hånd? Har du en baggrund inden for regnskab – eller måske som nyuddannet finansøkonom? Kunne du tænke dig et job, som kombinerer b..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Controller til Risk, Claims & Collection

    Er du stærk inden for analyse af tal, Risk & Claims Collection? Kan du håndtere selvstændige opgaver inden for Claims & Collection? Vi søger en stærk og fokuseret Risk Controller, og gerne en forsi..
    • Regnskabsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Regnskabsassistenter til løn og/eller finans

    Har du regnskabserfaring? Er du god til at sætte dig ind i nye opgaver? Har du lyst til at arbejde i forskellige brancher? Kan du svare ja til ovenstående, er vi meget interesserede i at høre f..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Controller med ansvar for Danmark og Sverige

    Er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Vi søger en ambitiøs Controller, som har lyst til at udvikle sig i en virksomhed i vækst. Du bliver en del af et nordisk Finance Team på ni perso..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere i Herlev over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
25. december 2024 7
24. december 2024 7
23. december 2024 7
22. december 2024 7
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 6
18. december 2024 6
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 3
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1