Hjemrejsestyrelsen søger stærk controller

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du lyst til at arbejde med tal og analyser i en nyetableret styrelse på et spændende område? Er du samtidig dygtig generalist med stort drive og stærke økonomikompetencer? Så er en stilling som controller i Økonomikontoret i Hjemrejsestyrelsen noget for dig.

Lidt om alt det vi tilbyder
Hjemrejsestyrelsen er en ny styrelse under Udlændinge- og Integrationsministeriet med hovedfokus på opgaver relateret til forholdene for afviste asylansøgere. Økonomikontoret har ansvaret for styrelsens økonomi og regnskab, herunder også Flygtninge- og Udlændingenævnet samt to aktivitetsbaserede tilskudsbevillinger. De samlede udgifter på området udgør ca. 270 mio. kr. Derudover er Økonomikontoret ansvarlig for statistik på området.

Der er tale om en relativ kompleks økonomi, da Hjemrejsestyrelsens opgaver tidligere har været delt mellem flere ministerier, myndigheder og private aktører. Du kommer dermed også til at arbejde med etablering af nye budgetmodeller og fastlæggelse af nye procedurer for regnskabsmæssig opfølgning. Vi tilbyder en ny stilling med mange spændende udfordringer, og hvor du i høj grad også skal kan være med til at definere stillingen.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • budgetlægning og udvikling af budgetmodeller
  • økonomisk controlling
  • udarbejdelse af økonomisk ledelsesinformation, herunder afrapporteringer til styrelsens ledelse
  • udgiftsopfølgninger og finanslovsbidrag til Udlændinge- og Integrationsministeriet
  • budget- og regnskabsanalyse
  • årsrapport

Vi tilbyder en stilling med gode muligheder for at videreudvikle dine kompetencer i et inspirerende og engageret arbejdsmiljø med fleksibel arbejdstid og godt kollegialt fællesskab. Du får engagerede kollegaer med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler.

Vores forventninger til dig
Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund, f. eks. cand.polit., cand.oecon. eller cand.scient.pol. Vi forestiller os, at du har et par års erfaring med økonomistyring i staten eller lignende stillinger.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt og personligt, og hvor vi forventer, at du:

  • er fagligt dygtig, grundig og kvalitetsbevidst
  • har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
  • har analytisk sans og godt kendskab til Excel
  • har gode samarbejdsevner og er grundig med sans for detaljen
  • har lyst til at arbejde i et politisk og fagligt udviklende miljø, hvor der ofte er korte deadlines

Det er en fordel, hvis du har kendskab til de statslige økonomi- og afrapporteringssystemer som Navision, LDV og Statens Budgetsystem samt de statslige bevillings- og budgetregler.

Yderligere information
Du kommer til at bidrage til vores to grundlæggende politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge integreres og tager del i samfundet? Vi er i dag 1.400 medarbejdere i Udlændinge- og Integrationsministeriet, der dagligt arbejder med de spørgsmål.

Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Hjemrejsestyrelsen har primær lokation i Birkerød, hvor du vil få arbejdssted.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre en registermæssig undersøgelse af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå en registermæssig undersøgelse under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.10.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • København K

Lignende jobs

  • Regnskabskonsulent

    Fri kontakt
    Regnskabskonsulenter til København. Du ved det, helt inde i din kerne, at regnskab er dit kald og tal er en del af din DNA. Når du vågner om morgenen, så kan du mærke, hvordan det kribler for at få fingrene i regnskaberne og at få det hele til at gå op.
    • Regnskabsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Lønkonsulent søges til Northern Partners

    BeskrivelseEr du detaljeorienteret, serviceminded og har erfaring med lønadministration? Motiveres du af at optimere processer og ønsker at videreudvikle dine kompetencer inden for løn og økono..
    • Regnskabsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Controller til [xxxxx]s finansafdeling i København

    Er du detaljeorienteret med flair for både tal og processer? Brænder du for at skabe overblik i økonomien, arbejde med måneds- og årsafslutninger og bidrage til automatisering og systemoptimering? .
    • Regnskabsmedarbejder
    • København SV
    Få mere info
  • Udviklingsorienteret Group Financial Controller sø...

    BeskrivelseHar du en udviklingsorienteret tilgang og trives du i en ansvarsfuld rolle med en bred opgaveportefølje? Er du en holdspiller og har du lyst til at komme med ombord på en spændende v..
    • Regnskabsmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
6. februar 2025 1
5. februar 2025 1
4. februar 2025 1
3. februar 2025 1
2. februar 2025 1
1. februar 2025 1
31. januar 2025 1