Regnskabskyndig analytiker til Nationalbankens arbejde med finansiel stabilitet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Jobbet


I afdelingen Finansiel Stabilitet analyserer vi den finansielle sektor og kommer med forslag til regulering inden for det finansielle område alt sammen for at bidrage til at sikre stabilitet i det finansielle system. Til det arbejde leder vi efter en regnskabskyndig analytiker.

Dine primære opgaver er at foretage analyser af de største institutter, og du skal følge mindst et af dem tæt. Vi overvåger og analyserer udviklingen hos institutterne med det formål at identificere og imødegå risici for den finansielle stabilitet. I kraft af dit arbejde bidrager du bl.a. til, at Nationalbanken får endnu bedre forståelse af de største institutter i Danmark og af de risici, der er knyttet til dem.

Du får rig mulighed for faglig sparring, og du skal trives med en blanding af selvstændigt arbejde, hvor du koncentrerer dig om enkelte institutter, og arbejde, hvor du bidrager til det fælles risikobillede for institutterne, fx i form af bidrag til afdelingens halvårlige publikation, hvor vi kommer med vores syn på finansiel stabilitet.

Vi tilbyder


Du bliver en del af en sektion med 20 dygtige kollegaer, hvor vi har en uformel omgangstone og vægter det gode samarbejde højt. Vi tilbyder en stilling, hvor du kan sætte din viden og erfaring i spil i et miljø, der er præget af høj faglighed og stort engagement, og hvor din dybe indsigt omsættes til analyser med høj samfundsmæssig relevans.

Du skal være vores nye regnskabsekspert. Det betyder, at du både skal lave analyser, grave dig ned i data og bistå dine kollegaer med faglig sparring. Hvis du ikke allerede har det, vil du få indgående kendskab til den danske finansielle sektor og de største banker og realkreditinstitutter.

Du får mulighed for en bred kontaktflade både i Nationalbanken og til vores nærmeste samarbejdspartnere nationalt og internationalt.

Din profil


Du har flere års erfaring fra den finansielle sektor eller relevante myndigheder, hvor du er vant til at arbejde med datadrevet analyse og bankregnskaber. Du har en lang videregående uddannelse, fx cand.polit., cand.oecon. eller cand.merc.

Det er en fordel, hvis du har indgående kendskab til forretningsmodellen i en bank eller et realkreditinstitut og forståelse af de dynamikker, der driver institutternes indtjening og risici. Kendskab til institutternes myndighedsindberetninger er også en stor fordel.

Du formår at omsætte data og faglig viden til budskaber, der er letforståelige og relevante for modtagerne. For at blive en succes i jobbet skal du være nysgerrig, struktureret og ansvarlig. Jobbet kræver også, at du formår at skabe gode relationer, og det er afgørende, at du er venlig, imødekommende og kan indgå i et samarbejde.

Vil du vide mere?


Du er meget velkommen til at kontakte teamleder i Bankanalyse, Rikke Skibye-Lotz på 3363 6136 eller [email protected]. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås hos HR-partner Rikke Møller Fastø, på 3363 6086 eller [email protected].

Ansøgning


Vi skal have din ansøgning og dit CV senest søndag d. 8. november 2020. Vi forventer at holde samtaler i uge 46 og 47. Der bliver to samtalerunder. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres en personlighedstest.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.10.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • København K

Lignende jobs

  • Controller til Risk, Claims & Collection

    Er du stærk inden for analyse af tal, Risk & Claims Collection? Kan du håndtere selvstændige opgaver inden for Claims & Collection? Vi søger en stærk og fokuseret Risk Controller, og gerne en forsi..
    • Regnskabsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Controller

    Forretningsorienteret controller til [xxxxx][xxxxx] øger sine aktiviteter og søger derfor endnu en controller, der vil være med til at understøtte og udvi..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Student Assistant for Green Finance and Investment...

    Opportunity Student Assistant to support Green Finance Enablement TeamJob DescriptionMaersk is a global leader in integrated logistics and have been industry pioneers for over a century. Thro..
    • Regnskabsmedarbejder
    • København K
    Få mere info
  • Erfaren bogholder søges til internationalt advokat...

    Har du erfaring inden for bogholderi og flair for selvstændigt at løse komplekse opgaver? Så er dette vikariat hos Bird & Bird måske noget for dig! En virksomhed du gerne vil være en del af .
    • Regnskabsmedarbejder
    • København Ø
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1