Økonomimedarbejder til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vi søger en talstærk og it-kyndig kollega til økonomistyring af 40-50 projekter med budgetter på mellem 30.000 kr. og 33 mio. kr. Vi tilbyder en spændende stilling i en stor og international organisation, som er i evig forandring. Du får et ansvarsområde, som er centralt for vores strategiske udvikling, og du kommer til at indgå i et velfungerende fagligt fællesskab.

Vores eksterne finansiering af forskningsprojekter udgør næsten halvdelen af vores omsætning, og det stiller store krav til dig som økonomimedarbejder. Du skal have styr på de forskellige bevillingsgiveres krav til økonomistyring, du skal samarbejde med forskerne om projekternes økonomi, herunder løbende tilpasning af budgetterne, og du skal have blik for, hvordan projekternes økonomi spiller sammen med resten af vores økonomistyring. Du får dermed ansvar for dine egne opgaver og samtidig medansvar for vores samlede økonomistyring.

Stillingen er placeret i Sekretariatet for Antropologi & Sociologi ved Københavns Universitet, som består af ca. 15 kolleger, der sammen varetager administrative opgaver i tilknytning til forskning, uddannelse og formidling. I denne stilling får du mulighed for at arbejde midt i et pulserende universitetsmiljø med forskere og studerende. Vi lægger vægt på, at arbejdsformen bygger på sparring og samarbejde mellem kolleger. Samtidig med at vi lægger vægt på høj faglighed og god service, prioriterer vi at have en attraktiv arbejdsplads med godt kollegaskab, balance mellem arbejdsliv og fritid samt gode muligheder for kompetenceudvikling.<br
I det daglige får du løbende kontakt med forskerne, der har bevillinger til deres forskningsprojekter, og du arbejder sammen med to andre dygtige og engagerede økonomimedarbejdere i Sekretariatet. Derudover skal du deltage i SAMF Økonomiservice, som er et fagligt fælleskab med ca. 20 økonomimedarbejdere, der koordinerer budget- og regnskabsopgaver på tværs af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Vi arbejder i tværgående grupper, så vi sikrer ensartede forretningsgange og gensidig erfaringsudveksling.

Derudover skal du sammen med vores forskningskonsulent udarbejde budgetter til ansøgninger om nye bevillinger til vores forskning.

Arbejdssproget er både dansk og engelsk, da en del af forskerne, der har forskningsbevillinger, ikke taler dansk. Så du skal være i stand til at kommunikere på engelsk, både mundtligt og skriftligt.

Dine opgaver

Københavns Universitets økonomistyring undergår i disse år store forandringer, bl.a. gennemføres en række større udviklingsprojekter. Hertil kommer at Det Samfundsvidenskabelige Fakultet løbende iværksætter en række fælles tiltag, som indebærer implementeringen af nye redskaber og procedurer.

Dine opgaver bliver:

  • økonomistyring af eksternt finansierede projekter, så du kan levere præcis rapportering til bevillingshaverne, institutledelsen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og eksterne bevillingsgivere. I samarbejde med forskerne, der har eksternt finansierede projekter, skal du løbende rebudgettere projekterne, så de er retvisende. Så med din økonomifaglige tilgang skal du være i dialog med forskerne om retvisende budgetter og korrekt økonomistyring.
  • besvare diverse henvendelse fra institutternes ledelse og forskere, herunder beregning af løn, vejledning i brug af fakturerings- og rejseafregningssystemer, status på forbrug på projekterne, information om regler og forretningsgange på det økonomiske område
  • aflægning af regnskab til bevillingsgiverne, der opfylder de mange forskellige krav, som de stiller.
  • dataudtræk og kvalitetssikring af data, herunder månedlig opfølgning på løn og kvartalsvis opfølgning på projektporteføljen
  • bidrage til at udvikle forretningsgange på det økonomiske område

Du har:

  • en relevant uddannelse inden for økonomi
  • udpræget flair for it-systemer, herunder avanceret kendskab til regneark
  • lyst til at være i dialog med mange forskellige mennesker og yde en god service over for brugerne, herunder også på engelsk
  • en tilgang til arbejdet præget af ansvarsfuldhed og præcision - du forstår, hvordan den lille detalje kan være afgørende for det samlede resultat.
  • erfaring med økonomistyring af projekter, herunder budgetlægning, opfølgning og afrapportering
  • lyst til at medvirke til et godt arbejdsmiljø
  • samlet set: motivation for opgaverne, evner for at tilegne dig ny og kompleks viden inden for økonomiområdet og en serviceminded tilgang til arbejdet

Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi tilbyder

  • Et udviklende og alsidigt job med selvstændighed og ansvar
  • Rare kollegaer, der er engagerede i at udvikle arbejdspladsen
  • En arbejdsplads, der lægger vægt på gensidig fleksibilitet, herunder fleksibel arbejdstid

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK med indplacering på trin 3.2 med mulighed for forhandling af tillæg. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men der vil være mulighed for ansættelse på deltid.

Tiltrædelse efter aftale.

Yderligere oplysninger

om stillingen kan fås ved henvendelse til institutadministrator Christina Holbøll (dog ikke 29.-31. marts), 3532 3466, [email protected].

Stillingen søges online via hjemmesiden Jobportalen (tryk på linket "Send ansøgning" nederst i opslaget). Der er ansøgningsfrist 11. april 2021, og vi holder ansættelsessamtaler den 15. april med evt. 2. samtale den 19. april.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 11. april 2021

Lignende jobs

  • Struktureret Junior Controller søges til velkonsol...

    BeskrivelseEr du en servicemindet og forandringsparat Junior Controller, med en solid værktøjskasse? HjemmeHjælpen søger en dedikeret Junior Controller, der har lyst til at være en del af et dy..
    • Regnskabsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Controller

    Forretningsorienteret controller til [xxxxx][xxxxx] øger sine aktiviteter og søger derfor endnu en controller, der vil være med til at understøtte og udvi..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Student Assistant for Green Finance and Investment...

    Opportunity Student Assistant to support Green Finance Enablement TeamJob DescriptionMaersk is a global leader in integrated logistics and have been industry pioneers for over a century. Thro..
    • Regnskabsmedarbejder
    • København K
    Få mere info
  • Erfaren bogholder søges til internationalt advokat...

    Har du erfaring inden for bogholderi og flair for selvstændigt at løse komplekse opgaver? Så er dette vikariat hos Bird & Bird måske noget for dig! En virksomhed du gerne vil være en del af .
    • Regnskabsmedarbejder
    • København Ø
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
29. november 2024 1
28. november 2024 1