Er du GEUS’ nye afdelingscontroller?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du mod på at arbejde med kompleks, forretningsunderstøttende økonomistyring i en forskningsinstitution i rivende udvikling? Er du analytisk stærk og god til at skære igennem? Kan du se dig selv bidrage til effektiv forskning i bl.a. klima- og miljødagsordener? Så tilbyder vi en stilling, hvor du vil blive udfordret på og få styrket dine kompetencer inden for offentlig økonomistyring.

Jobindhold
Vi søger en person, der kan indgå i vores team af controllere. Du vil som controller være økonomiansvarlig for de faglige afdelinger ”Kortlægning og Mineralske råstoffer” og ”Glaciologi og Klima”.

Som controller vil du skulle understøtte afdelingernes økonomistyring gennem budgettering, opfølgning og afrapportering på både projektniveau og for afdelingerne som helhed. Du er også afdelingschefernes primære sparringsperson i økonomisk-administrative spørgsmål. Endelig vil du få ansvaret for et eller flere vidensområder i Afdeling for Økonomi og Kontraktstyring, ligesom du jævnligt kan blive tilknyttet tværgående opgaver herunder udviklingsprojekter.

Dine kvalifikationer
Du kan have forudgående erfaring eller være nyuddannet. Ved besættelsen lægges især vægt på, at du har en samfundsvidenskabelig uddannelse på mindst bachelorniveau, og at du har erfaring med eller en stærk interesse i økonomistyring. Du er desuden analytisk stærk og kan arbejde selvstændigt med komplicerede økonomiske dagsordener, ligesom du evner at formidle driftsøkonomi til ikke-økonomer. Der vil også blive lagt vægt på, at du som minimum taler, læser og skriver engelsk på forretningsniveau. Derudover sætter vi altid pris på godt humør og en indstilling, hvor man hjælper hinanden, når der er travlt.

Afdelingen
Afdeling for Økonomi og Kontraktjura består af ca. 15 dygtige og engagerede medarbejdere, der står for den samlede økonomistyring af ca. 500 projekter og aktiviteter fordelt på 9 faglige og 4 administrative afdelinger og en økonomisk volumen på ca. 300 mio. kr. Vi understøtter effektiv ressourceanvendelse til gavn for geologisk forskning rettet mod bl.a. klima, miljø og viden om undergrunden. Nogle af de indsatser, vi pt. understøtter, omhandler fortsat sikring af rent drikkevand, lagring af CO2 i undergrunden, overvågning af indlandsisen i Grønland og rådgivning om sjældne mineralressourcer.

Vi tilbyder

  • Et levende og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
  • Alsidige arbejdsopgaver og gode muligheder for selv at få indflydelse på dem
  • Udviklingsmuligheder og adgang til kurser og anden efteruddannelse
  • Familievenlig arbejdsplads med flextidsordning.
  • Et aktivt foreningsmiljø med personale- og kunstforening.
  • Motionscenter med tilknyttet fysioterapi på arbejdspladsen.


Løn og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner og stillingen er til besættelse snarest mulig.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til chef for Økonomi og kontraktjura Thomas Roed-Thorsen på tlf. 91 33 34 83, e-mail: [email protected] eller Administrationschef Anne Merete Kofoed på tlf. 20 75 78 31, e-mail: [email protected]

Ansøgning
Ansøgningen skal være vedlagt et CV samt relevante eksamenspapirer og evt. kontaktoplysninger på referencepersoner (max. 2).

Ansøgning sendes via GEUS hjemmeside www.geus.dk under Job og Uddannelse og skal være GEUS i hænde senest onsdag den 8. december 2021

Vi forventer at afholde samtaler i uge 50.

Ansøgninger modtaget efter tidsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • København K
  • Onsdag den 08. december 2021

Lignende jobs

  • Regnskabskonsulent

    Fri kontakt
    Regnskabskonsulenter til København. Du ved det, helt inde i din kerne, at regnskab er dit kald og tal er en del af din DNA. Når du vågner om morgenen, så kan du mærke, hvordan det kribler for at få fingrene i regnskaberne og at få det hele til at gå op.
    • Regnskabsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Lønkonsulent søges til Northern Partners

    BeskrivelseEr du detaljeorienteret, serviceminded og har erfaring med lønadministration? Motiveres du af at optimere processer og ønsker at videreudvikle dine kompetencer inden for løn og økono..
    • Regnskabsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Controller til [xxxxx]s finansafdeling i København

    Er du detaljeorienteret med flair for både tal og processer? Brænder du for at skabe overblik i økonomien, arbejde med måneds- og årsafslutninger og bidrage til automatisering og systemoptimering? .
    • Regnskabsmedarbejder
    • København SV
    Få mere info
  • Udviklingsorienteret Group Financial Controller sø...

    BeskrivelseHar du en udviklingsorienteret tilgang og trives du i en ansvarsfuld rolle med en bred opgaveportefølje? Er du en holdspiller og har du lyst til at komme med ombord på en spændende v..
    • Regnskabsmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
6. februar 2025 1
5. februar 2025 1
4. februar 2025 1
3. februar 2025 1
2. februar 2025 1
1. februar 2025 1
31. januar 2025 1