Rekrutteringsfirma

Business Controller til kvalitetsbevidst byggefirma

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kolding

Er du en talknuser med en skarp analytisk sans? Og kan du sikre overblik og struktur på de økonomiske nøgletal i en vækstvirksomhed, hvor kvalitet og godt håndværk går hånd i hånd? Så er du måske den nye Business Controller hos Lasse Larsen Huse i Kolding.

Kvalitetsbyggeri siden 1975


Kvalitet er afgørende for Lasse Larsen Huse. Derfor lægger virksomheden stor vægt på arkitektur, materialer, håndværksmæssig faglighed, omhyggelighed og dialog – og det har de gjort i mere end 40 år.

Med ønsket om et endnu skarpere fokus på projektøkonomi søger Lasse Larsen Huse en forretningsorienteret Business Controller, der kan være en stærk sparringspartner og et synligt bindeled mellem forretning og finans. Hvis det er dig, vi er på udkig efter, kan du se frem til en bred vifte af ansvarsområder og arbejdsopgaver i en virksomhed, der kan sit kram:

  • Sikre overblik over og struktur på forretningens økonomiske nøgletal
  • Supporte og være faglig sparringspartner for salg, produktion, mellemledere samt CEO og CFO
  • Optimere forretningsgange og sikre, at processer og systemer understøtter forretningen
  • Analysere og controlle performance – herunder deltage i definering og måling af forretningsrelevante KPI’er
  • Deltage i udarbejdelse af budgetter, forecasts og finansielle rapporter
  • Videreudvikle ledelsesrapportering med visualisering af regnskabsdata

Din daglige gang vil være på økonomiafdelingen i Kolding, og du refererer til økonomidirektør Mikkel Gerlings.

Forretningsorienteret talknuser


Vi leder efter en initiativrig og selvstændig Business Controller, der tør – og har kompetencerne til – at udfordre eksisterende tilgange og metoder med respekt for virksomhedens DNA. Med din store forretningsforståelse og din strategiske sans sidder din faglige argumentation altid i skabet, og du trives med at være den, dine kollegaer søger sparring hos.

Det falder dig naturligt at gå forrest, og med din proaktive facon etablerer du dig hurtigt som en faglig rollemodel, hvis initiativer kan mærkes i afdelingen – og ses i regnskabet.

Analyse og struktur ligger til dit højreben, og du er superbruger i Excel. Din uddannelsesbaggrund kan være en cand.merc. eller lignende, og du har flere års erfaring med udarbejdelse af økonomiske analyser og business controlling – gerne fra byggebranchen.

Velbyggede huse og solidt værdigrundlag


Historien om Lasse Larsen Byggefirma A/S starter i 1975, hvor den dengang 29-årige tømrer og konstruktør Lasse Larsen grundlagde virksomheden på en enkel filosofi; danskerne skal have mulighed for at bo i velbyggede huse. I dag er der bygget flere end 2500 Lasse Larsen-huse – og filosofien er stadig den samme. Det skarpe fokus på arkitektur, materialevalg og åben kundedialog igennem hele byggerifasen har heller ikke ændret sig, og det er vigtigt for virksomheden, at kunderne mærker, at der bygges huse med passion.

Som den nye Business Controller bliver du en del af en organisationskultur, hvor der værnes om virksomhedens fire kerneværdier; arkitektur kombineret med høj teknisk indsigt, kvalitetsmaterialer, individuelle løsninger samt åben og tillidsfuld dialog i hele byggeprocessen. Med udgangspunkt i disse bliver du en del af et miljø, hvor faglighed og kundeservice topprioriteres.

Læs mere om virksomheden på deres hjemmeside, LinkedIn, Facebook og Instagram.

Interesseret?


Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Kolding.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • Kolding

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i Kolding

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i Kolding over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere i Kolding over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
25. december 2024 6
24. december 2024 6
23. december 2024 7
22. december 2024 7
21. december 2024 7
20. december 2024 7
19. december 2024 7
18. december 2024 7
17. december 2024 7
16. december 2024 7
15. december 2024 7
14. december 2024 7
13. december 2024 7
12. december 2024 7
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 10
5. december 2024 10
4. december 2024 9
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 7
29. november 2024 7
28. november 2024 6
27. november 2024 6
26. november 2024 6
25. november 2024 6