Business Controller til Fyns største Energikoncern

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense SV

Vil du være en del af den grønne omstilling i en koncern i rivende udvikling? Brænder du for finansiel planlægning, analyser og opfølgning, hvor økonomi, aktiviteter og forretning skal bindes sammen? Så er du måske vores nye Business Controller.

Energi Fyn er Fyns største energiselskab, og vi sikrer elforsyningen til 215.000 fynboer. Vi er 100% ejet af fynboer, og det er vores mål og opgave at bidrage til udviklingen på Fyn. Som koncern har vi både kommercielle og regulerede aktiviteter, som bl.a. dækker over salg af ladestandere, varmepumper, el og gas, drift af elnettet på det meste af Fyn, udrulning af fibernet mm.

Controlling på tværs af koncernens forretningsområder

Som vores nye Business Controller vil du blive ansvarlig for controlling aktiviteter på tværs af koncernens forretningsområder. Dine opgaver indeholder bl.a. finansiel opfølgning samt planlægning og analyser af selskabernes økonomiske udvikling.

Energi Fyns ambitiøse strategiperiode frem mod 2027 har fokus på at styrke og videreudvikle koncernens forretningsområder. Strategien stiller øgede krav til udarbejdelse af business cases til investeringsbeslutninger samt analyser og forecast af indtjeningen. Dette vil man som business controller også være en del af.

Endvidere vil dine opgaver bl.a. omfatte:

  • Månedlig regnskabsaflæggelse og rapportering i samarbejde med erfarne kollegaer i regnskabsafdelingen
  • Kvartalsvis estimatproces
  • Deltagelse i langtidsbudgettering og budgetproces
  • Business cases til investeringsbeslutninger
  • Dækningsbidragsanalyser og andre økonomiske analyser
  • Bidrage til videreudvikling og vedligehold af rapporteringsplatform i Power BI
  • Sparring med forretningen

Din succes afhænger af din evne til at tage ansvar for egne opgaver og din evne til at binde forretningsindsigt og økonomi sammen.

En stærk formidler med et selvstændigt drive

Uddannelsesmæssigt kan der være flere vinkler ind i stillingen; du kan fx komme med en Cand. Oecon, Cand, Merc eller lignende. Vi forventer dog, at du har minimum 2-3 års erfaring fra en stilling som controller eller lignende stilling med controlling-aktiviteter med et forretningsorienteret fokus.

Som person forestiller vi os, at du er selvstændig i din opgaveløsning, men at du samtidig sætter pris på samarbejdet både i afdelingen og på tværs af forretningen. Du skal være i stand til at omsætte økonomi og regnskab, så det bliver forståeligt for "ikke økonomer". Dette forudsætter et fokus på detaljer, og at du kan skelne mellem, hvad der er væsentligt og uvæsentligt i din formidling og behandling af data.

I stillingen er der både drifts- og udviklingsopgaver, og det er vigtigt, at du kan se dig selv i begge disse opgavetyper.

En ambitiøs og velkonsolideret energikoncern

Du får en moderne og velkonsolideret energikoncern i ryggen og kan se frem til en spændende hverdag i en dynamisk afdeling, hvor dine arbejdsopgaver og ansvarsområder spænder vidt, og hvor du har mulighed for at sætte mange kompetencer i spil. Vores afdeling består af 17 kollegaer samlet i controlling og regnskab. Vi har et godt samarbejde på tværs i afdelingen og har fokus på vidensdeling og samarbejde om opgaver. Der er en god og uformel omgangstone.

Med udgangspunkt i en helhedsorienteret, værdiskabende og lønsom tilgang prioriterer vi et godt samarbejde og den enkeltes faglige og personlige udvikling. Derfor søger vi en Business Controller, der både fagligt og menneskeligt passer til vores værdier: Ansvarlig, Engageret og Udvikling.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • Odense SV
  • Torsdag den 09. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i Odense SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i Odense SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere i Odense SV over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
27. november 2024 1
26. november 2024 1