Jeg søger stilling som lagermedarbejder, kommunikationsmedarbejder, kulturmedarbejder, kreativ medarbejder, bibliotekar eller ufaglært i Storkøbenhavn eller København
Det vigtigste for mig er, at mine kollegaer og jeg lykkes med vores fælles mål - også selvom det kræver lidt omrokering i arbejdsopgaverne. Det er vigtigt for mig, at jeg når mine mål i jobbet. Det gælder både de mål, som bliver sat for mig, og de mål, som jeg sætter for mig selv. Det giver fornyet energi og motivation. Dette gør jeg indenfor rammerne af en høj kvalitets- og ansvarsfornemmelse, samt dydsetik. Dyderne er på én gang gode i sig selv og midler til at nå målet, nemlig det gode arbejdsliv.
Jeg har fra en tidlig alder ageret sekretær og skrevet breve for min svagtseende far. I 2019 har jeg sammensat en filosofisk og idehistorisk grundbog på over 500 sider, med tekster samlet fra 7 forskellige fagbøger. Jeg har lært mig selv blindskrift med en hastighed på 70-90 ord i minuttet på både dansk og engelsk i dag. Jeg har omkring 20 års erhvervserfaring, hvoraf en stor del har drejet sig om kommunikation og interaktion med mange forskellige slags mennesker, samt håndtering af diverse former for lager- og butiksfunktioner, som jeg har varetaget med en naturlig høj grad af ansvarsbevidsthed. Jeg forstår at holde hovedet koldt og elsker en hverdag i bevægelse, som skal struktureres og overskues på mest positiv måde. Jeg er koncentreret, handlingsorienteret, omstillingsparat, dansk er modersmålet, engelsk tales flydende og jeg har et godt sprogøre.