Lindevang søger ny kollega 25 timer/uge til vores rengøringsteam

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Helsingør

Vi søger en rengøringsmedarbejder 25 timer pr. uge til det velfungerende og anerkendte botilbud Lindevang i Helsingør, da vores nuværende kollega har valgt at gå på pension. Det er vigtigt for os, at du er fagligt kompetent, vægter samarbejde højt og er klar til at have medindflydelse på Lindevangs positive udvikling. På Lindevang er faglighed, trivsel, samarbejde samt personale- og beboerinddragelse i højsædet.

Dette er et job for dig, der er dygtig til at gøre rent og samtidig kan lide at arbejde med mennesker. Som rengøringsmedarbejder på Lindevang kommer du til at støtte og vejlede borgere i at være så selvhjulpne som muligt i forhold til rengøring i egen bolig. Du bliver en del af et team på fem medarbejdere. Det er en forudsætning, at du kan møde tidligt, da arbejdsdagen starter kl. 06.00.

Om dig:
  • Social- og sundhedshjælper, rengøringsassistent eller erfaring fra lignende stilling
  • Kan inddrage borgerne i dele af rengøringsopgaven og have blik for de små succeser
  • Har erfaring med at gøre rent
  • Har kendskab til rengøringsartikler og redskaber samt hensigtsmæssig brug af disse
  • Er serviceminded
  • Er god til at samarbejde på tværs af faggrænser
  • Kan forstå og tale dansk med beboere og kolleger
  • Er fleksibel i arbejdstid
  • IT på brugerniveau
  • Kan dokumentere indsatsen hos borgerne skriftligt
  • Kan reflektere over det, du oplever
  • Kommunikerer respektfuldt og ligeværdigt


Dine primære arbejdsopgaver:
  • Rengøring i beboeres boliger i samarbejde med beboerne
  • Rengøring af fællesarealer, kontorer, omklædningsrum m.m.
  • Samarbejde med øvrige teams
  • Deltage i teammøder
  • Være med i udviklingen af teamet og opgaverne heri


Om Lindevang:
Lindevang er et selvejende psykosocialt botilbud med 56 beboere med psykiske problemer, herunder brug af rusmidler. Her er beboernes velbefindende og livskvalitet i centrum. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i den enkeltes håb og drømme om et meningsfuldt liv. Lindevangs værdigrundlag bygger på respekt, anerkendelse, nærvær og faglighed. Vi har et særligt fokus på at skabe muligheder for en aktiv hverdag med aktiviteter og beskæftigelse samt at bygge bro til livet uden for Lindevang. Læs mere om Lindevang her: www.lindevang.dk

Vi tilbyder:
  • En attraktiv arbejdsplads i udvikling
  • Selvejende botilbud med offentlige overenskomster
  • Gode arbejdsforhold og godt arbejdsmiljø
  • En samarbejdende kultur med højt fagligt engagement
  • Mulighed for efteruddannelse, bl.a. Lindevangs interne basisuddannelse
  • Personalegoder, herunder Falck Healthcare samt en god madordning


Arbejdssted
Lindevangs botilbud på Lindevangsvej 1, 3000 Helsingør.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du tilbydes en attraktiv lønpakke i forhold til overenskomst med relevant faglig organisation.
Arbejdsugen består af gennemsnitligt 25 timer.

Tiltrædelse
1. juni 2024 eller snarest derefter.

Kontakt
Sektionschef Christina Sinding Petersen på tlf. 9215 4938 eller mail [email protected]

Ansøgningsfrist
16. april 2024 kl. 12.00. Vi bestræber os på at holde ansættelsessamtaler d. 22. april 2024. Invitation til samtale sendes via mail umiddelbart efter ansøgningsfrist.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Rengøringsassistent", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Helsingør.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Rengøringsassistent
  • Helsingør
  • Tirsdag den 16. april 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som rengøringsassistenter i Helsingør

Herunder ser du udviklingen i udbudte rengøringsassistent i Helsingør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal rengøringsassistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte rengøringsassistenter i Helsingør over tid

Dato Alle jobs som rengøringsassistenter
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2