Dygtige Teamledere med flair for personaleledelse til nyoprettet afdeling i Kontrol og Forretningsudvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Brænder du for at være med til at opbygge en afdeling, hvor kvaliteten af de faglige løsninger har højeste prioritet? Vil du sætte dit tydelige præg på udvikling af opgaveløsninger, tilrettelæggelse og sammensætning?

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er i gang med at opbygge en ny afdeling, som gør, at vi snarest muligt skal bruge tre nye teamledere til afdelingen for Kontrolmiljø og Forretningsudvikling.

Om os

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er én af seks styrelser i Forsvaret og har til huse på Hjørring Kaserne. I hele Regnskabsstyrelsen er vi i alt ca. 240 medarbejdere, hvoraf ca. 30 af disse er ansat i afdelingen for Kontrolmiljø og Forretningsudvikling. Kerneområderne i afdelingen omfatter kontrolmiljø, herunder procesejerskab, risikostyring og efterprøvning af kontrolmiljøet samt forretningsudvikling bestående af IT-udvikling og projektstyring.

Vores medarbejdersammensætning er varieret, både hvad angår uddannelse, køn, alder og erfaring. Miljøet i afdelingen er stærkt regnskabsfagligt med fokus på korrekte processer og risikoafdækning, hvor der er rig mulighed for gode faglige diskussioner og drøftelser.

Vi lægger stor vægt på vores medarbejderes trivsel og udvikling, og vi kan tilbyde dig en høj grad af fleksibilitet. Vi tilbyder ligeledes betalt frokostpause, kantineordning, frugtordning, fleksibel arbejdstid og mulighed for sociale aktiviteter gennem bl.a. idræts- og personaleforening.

Om stillingen

Afdelingen for Kontrolmiljø og Forretningsudvikling kommer til at varetage kontrolmæssige opgaver for hele Forsvarsministeriets ansvarsområde. Opgaverne består af sikring af kontrolmiljø, herunder det overordnede procesansvar på en række processer samt en koncernfælles kontrolfunktion, der har til formål at sikre et stærkt kontrolmiljø på indkøbs- og betalingsprocesserne. Afdelingen har ligeledes fokus på intern optimering og udvikling, herunder projektledelse, deltagelse i koncernudvikling og optimering via IT-værktøjer såsom BI/BO og RPA.

Fælles for de tre stillinger gælder, at du som teamleder bliver ansvarlig for teamets samlede virke, herunder daglig ledelse, trivsel og udvikling.

Du vil bl.a. varetage følgende opgaver:
• Gennemførelse af medarbejderudviklingssamtaler og varetagelse af øvrige personaleledelsesopgaver i relation til disse.
• Ledelse opad samt sikre løbende formidling af prioriteringsbehov.
• Sikre en hensigtsmæssig prioritering i den daglige opgavevaretagelse i teamet.
• Opfølgning på status for teamets aktuelle opgaver og projekter
• Sikre hensigtsmæssig videndeling, back-up og kvalitetssikring i teamet, sektionen og afdelingen.
• Bidrage til hele afdelingens målsætninger

Vores tre nye teamledere bliver ansvarlige for hvert sit team:
• 2. line procesansvarlig
• Centralkontrol funktion
• Udvikling og optimering

2. LINE PROCESANSVARLIG
Som teamleder for dette team får du ansvaret for en række medarbejdere, der har det overordnede procesansvar for de tre indkøbs- og betalingsprocesser; ”Indkøb uden indkøbsordre”, ”Indkøb med betalingskort, rejseafregninger og udlæg” samt ”betalingsprocessen”.

Opgaverne omfatter bl.a.:
• Beskrivelse af processer, kontroller og arbejdshandlinger for brugere af processen, samt sikre snitflader med andre processer og optimering med IT-understøttelse.
• Udarbejdelse af gældende forvaltningsgrundlag for brugere af processen.
• Udarbejdelse af retningslinjer for f.eks. dokumentation, funktionsadskillelse mv.
• Sikre rette uddannelse af brugere af processen.

CENTRALKONTROL FUNKTION
Som teamleder for dette team får du ansvaret for en række medarbejdere, der har det samlede kontrolansvar for alle indkøbs- og betalingsprocesser i Forsvarets koncern.

Opgaverne omfatter bl.a.:
• Teste processer, kontroller og arbejdshandlinger beskrevet af den procesansvarlige styrelse, herunder også dokumentation af udført arbejde.
• Foretage systemanalyser af adfærd og posteringer i SAP.
• Foretage risikoanalyser.
• Udarbejde rapportering af tests og risikoanalyser.
• Rådgive brugere samt 2. line procesansvarlige styrelser om kontroller (indhold, udførsel og dokumentation).
• Sikre end-to-end perspektiv på tværs af 2. line procesansvarlige styrelser.
• Udvikle og vedligeholde systemunderstøttet kontrolmiljø.

UDVIKLING OG OPTIMERING
Som teamleder for dette team får du ansvaret for en række medarbejdere, der driver eller deltager i en række projekter og opgaver i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse eller i Forsvarets Koncern.

Opgaverne omfatter bl.a.:
• Intern projektstyring i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse.
• Intern projektdeltagelse i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse.
• Intern procesoptimering og effektivisering i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse.
• Facilitering af Forsvarets budgetproces.
• Deltagelse i projekter under Forsvarets Koncern.

Om dig

Du har ledelseserfaring som personaleleder fra en større organisation, eller du har interesse for ledelse med personaleansvar. Du trives som personaleleder, og du er god til både at skabe dialog samt partnerskaber.

Fælles for de tre stillinger er, at du har:
• Gode samarbejds- og koordineringsevner.
• Erfaring med at sikre fremdrift.
• Viljen til at udfordre processerne i Forsvaret med udgangspunkt i din faglige stolthed.
• Interesse for dine medarbejdere og kollegaer og befinder dig godt på en arbejdsplads, hvor omgangstonen og tilgangen til opgaverne er uformel, og hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
• Gennemslagskraft og gode formidlingsevner samt besidder et højt ambitionsniveau i forhold til egne opgaveløsninger og teamets faglige niveau.

Vi tilbyder dig en udfordrende stilling i en helt ny afdeling i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, hvor der er fokus på din ledelsesmæssige udvikling.

Du bliver en del af en ny ledelsesgruppe, og du skal derfor være med til at opbygge afdelingens kultur forankret i medarbejdertrivsel, ejerskab, dedikation, holdånd, fællesskab og engagement.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst. Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte sektionschef, Lars Toft, på telefon 7281 0770.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-konsulent, Pernille Grønning, på telefon 7281 9166.

Ansøgningsfristen er den 26. marts 2021, men vi forventer at afholde samtaler løbende, så send os din ansøgning allerede i dag. Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge via linket. For at komme i betragtning, bedes du vedhæfte ansøgning, CV, uddannelsesbeviser mv.

VIGTIGT
Marker tydeligt i din ansøgning, hvilken stilling/team du ønsker at komme i betragtning til.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS REGNSKABSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse varetager og sikrer den samlede regnskabsvirksomhed i koncernen. Opgaverne spænder vidt – fra betaling af regninger, bogføring og lønadministration, til udvikling af regnskabsmodeller og regnskabssystemer. Det er samtidig vores opgave at bidrage og understøtte den løbende forretningsmæssige udvikling i koncernen. Som sparringspartner lægger vi vægt på at skabe værdi og sikkerhed i alt, hvad vi gør.
Vi er beliggende i Hjørring og beskæftiger ca. 240 medarbejdere, primært med civil baggrund. Vi arbejder ud fra en kundevendt vinkel, hvor vi stræber efter at gøre det nemt og sikkert at være kunde hos os, og samtidig evner at dække kundens behov.
Som arbejdsplads har vi fokus på helhedsforståelse, medarbejderinvolvering og samarbejde på tværs i organisationen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Revisor", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Revisor
  • Hjørring
  • Fredag den 26. marts 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som revisorer i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte revisor i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal revisorer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte revisorer i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som revisorer
28. december 2024 1
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1