Rekrutteringsfirma

Målrettet Account Manager

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brænder du for at skabe langvarige relationer og motiveres du af at lukke en god handel?

Kimbrer Computer er i en rivende udvikling, og søger derfor en engageret og ansvarsbevidst Account Manager, der kan være med til at styrke salgsaktiviteterne indenfor virksomhedens Cisco-forretning i tæt samarbejde med lederen for afdelingen.

Sådan ser din arbejdsdag ud

Som Account Manager hos Kimbrer Computer kommer du til at indgå i et tæt samarbejde med dygtige og erfarne Product Managers, som har bred erfaring og dybdegående knowhow om produkter fra IBM, Lenovo, HP, Dell, EMC, NetApp, Supermicro og Cisco. Du kommer til at arbejde fast fra Kimbrer Computers hovedkontor i Aars, hvor der til dagligt sidder 55 medarbejdere.

Du vil få en grundig oplæring i produkter såvel som salgsprocesser, så du er godt klædt på til at udføre dine arbejdsopgaver. Dit fokusområde og din væsentligste opgave bliver at udvikle og skabe vækst indenfor Cisco-markedet. På sigt vil der være mulighed for at arbejde med andre forretningsområder, fx HP Network.

Dine arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Besvarelse af forespørgsler og tilbudsgivning
  • Proaktiv og opsøgende kontakt til nye og eksisterende kunder
  • Udvikling og support af nye og eksisterende kunder
  • Udbygning af din egen kundeportefølje
  • Ad hoc-opgaver i produktteamet

Du vil derudover skulle repræsentere Kimbrer Computer fx i forbindelse med messer og konferencer i hele verden.

Hvem er du?

  • Som Account Manager får du mulighed for at drive og udvikle dit eget forretningsområde for dermed at bidrage til opnåelsen af virksomhedens overordnede målsætninger. Vi forventer derfor, at du besidder et godt købmandskab og har en god forretningsforståelse.
  • Du har salgsdrive, et stærkt gåpåmod og motiveres af udfordrende opgaver og mål.
  • Du er en troværdig og loyalitetsskabende holdspiller, som brænder for at skabe og vedligeholde langvarige og værdifulde relationer til dine kunder.
  • Du kan lide at tage ansvar og stiller gerne høje krav til dig selv og til kvaliteten af dit arbejde.
  • Du trives i et arbejdsmiljø med fokus på læring og udvikling, og brænder for hele tiden at hæve niveauet for din egen viden.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi forventer ikke, at du har årevis af salgserfaring. Det vigtigste er, at du har interesse for salg samt viljen til at lære og udvikle dig.

Din succes i stillingen bliver målt på din evne til at agere ansvarsfuldt og respektfuldt overfor kunder såvel som kollegaer samtidig med, at du kan få ting til at lykkes og bibeholde fokus på teamets overordnede strategiske mål.

”Hos Kimbrer Computer viser vi dig den tillid, der skal til for, at du kan præstere og skabe resultater. Vi stoler på hinanden, hjælper hinanden og vil hinanden det bedste. Har du lyst til at skabe noget på egen hånd – så får du her alle mulighederne for det”.

Morten Andersen, Product Manager, Cisco hos Kimbrer Computer

Hvad kan Kimbrer Computer tilbyde?

Du kan forvente en spændende og udfordrende stilling, der giver dig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en dynamisk, professionel og mangfoldig virksomhed med en flad struktur og højt til loftet, hvor der er plads til, at den enkelte kan udfolde sit potentiale.

Kimbrer Computer viser tillid og tør give sine medarbejdere ansvar. Du kan derfor forvente en stor grad af frihed og fleksibilitet i jobbet. Omvendt forventes det, at du er beslutningsdygtig og kan administrere din frihed ansvarligt.

Du vil opleve en jordnær arbejdsplads, hvor der hersker en afslappet, hyggelig og familiær stemning. Virksomhedens nordjyske DNA skinner igennem og afspejler sig i såvel omdømme og renommé som i den gennemgående ordentlighed, ærlighed og ydmyghed, der præger kulturen i hele virksomheden. Der løftes i flok, ligesom der hersker en tro på, at gensidig respekt, forståelse for hinandens arbejde og samspillet mellem fagligheder er hvad der udgør nøglen til succes og skaber et godt arbejdsmiljø.

Der udvises oprigtig interesse i hinanden som mennesker, og alle har et ansvar for at sikre en sund arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Selvom der er travlt, er målet for en arbejdsdag, at medarbejderne har haft en sjov dag og føler sig motiverede til dagen i morgen.

Din løn bliver en kombination af fast løn og provision. Lønpakken indeholder derudover som standard pensionsordning og sundhedsforsikring.

Om Kimbrer Computer

Kimbrer Computer er en velkonsolideret dansk vækstvirksomhed, der siden 1995 har specialiseret sig inden for køb og salg af brugt og renoveret hardware og enterprise it-udstyr til B2B-markedet. Salg af brugt fremfor nyt hardware har en markant positiv effekt på Co2-udledningen og på forbruget af kritiske naturressourcer, og med en ny og ambitiøs bæredygtighedsstrategiplan understreger Kimbrer Computer, at bæredygtighed er selve kernen i deres forretning. Sidste år udgav virksomheden sin første ESG-rapport, og der arbejdes kontinuerligt med flere aktiviteter indenfor bæredygtighed og klima til stor interesse for kunder såvel som leverandører.

Virksomheden har kunder og leverandører i mere end 80 lande og tilbyder en bred vifte af servere, storage-systemer og netværksudstyr fra nogle af verdens førende brands, herunder IBM, Lenovo, HP, Dell, EMC, NetApp og Cisco.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sælger", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Jobbet er oprettet på vores service den 16.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sælger

Statistik over udbudte jobs som sælgere

Herunder ser du udviklingen i udbudte sælger over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sælgere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sælgere over tid

Dato Alle jobs som sælgere
7. november 2024 1770
6. november 2024 1756
5. november 2024 1683
4. november 2024 1676
3. november 2024 1672
2. november 2024 1669
1. november 2024 1663
31. oktober 2024 1712
30. oktober 2024 1756
29. oktober 2024 1770
28. oktober 2024 1716
27. oktober 2024 1727
26. oktober 2024 1723
25. oktober 2024 1489
24. oktober 2024 1780
23. oktober 2024 1774
22. oktober 2024 1730
21. oktober 2024 1690
20. oktober 2024 1707
19. oktober 2024 1692
18. oktober 2024 1710
17. oktober 2024 1710
16. oktober 2024 1698
15. oktober 2024 1722
14. oktober 2024 1710
13. oktober 2024 1698
12. oktober 2024 1726
11. oktober 2024 1718
10. oktober 2024 1740
9. oktober 2024 1731
8. oktober 2024 1712