Rekrutteringsfirma

Area Sales Manager

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Har du et salgsdrive udover det sædvanlige, og forstår du vigtigheden af gode og langvarige kunderelationer?

Kimbrer Computer er i en rivende udvikling, og søger derfor nu en Area Sales Manager, der kan være med til at udvikle salgsaktiviteterne på det hollandske marked.

Sådan ser din arbejdsdag ud

Som Area Sales Manager kommer du til at indgå i et tæt samarbejde med Kimbrer Computers dygtige og erfarne Product Managers, som alle har bred erfaring og dybdegående knowhow om produkter og systemer fra IBM, Lenovo, HP, Dell, EMC, NetApp, Fujitsu og Cisco.

Du vil derudover få en naturlig sparringspartner i den Area Sales Manager, som i dag er ansvarlig for det hollandske marked. Sammen arbejder I ambitiøst og målrettet med at udnytte det potentiale, som det hollandske marked indeholder. Det gør I ved, på strategisk, proaktiv og struktureret vis, at udbygge og vedligeholde hver jeres kundeportefølje og skabe tætte og langvarige relationer til kunderne.

Dine arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Proaktiv og opsøgende kontakt til nye såvel som eksisterende kunder.

  • Strategisk udvikling af din egen kundeportefølje herunder salg til nye såvel som eksisterende kunder.

  • Udvikling og vedligeholdelse af tætte og langvarige kunderelationer.

  • Samarbejde, videndeling og koordinering internt i salgsafdelingen.

  • Fysiske kundebesøg i Holland ca. fire gange årligt (i alt 15-20 rejsedage årligt).


Du vil derudover få mulighed for at repræsentere Kimbrer Computer i forbindelse med messer eller konferencer i hele verden.

Hvem er du?

  • Som Area Sales Manager får du mulighed for at drive og udvikle dit eget forretningsområde for dermed at bidrage til opnåelsen af Kimbrer Computers strategiske målsætninger. Vi forventer derfor, at du besidder et godt købmandskab og har en god forretningsforståelse.

  • Du har et stærkt gåpåmod og ønsker at skabe resultater. Det forventes, at du er ansvarsbevidst, disciplineret og formår at prioritere dine opgaver – hele tiden med virksomhedens strategiske mål for øje.

  • Den ideelle kandidat er med andre ord en troværdig og loyalitetsskabende holdspiller, som trives i et hurtigt tempo og samtidig har evnen til at arbejde selvstændigt og jagte sine egne mål.

  • Du behersker engelsk på skrift og i tale.


Det er ikke afgørende, at du har årevis af salgserfaring. Det vigtigste er, at du har talent og interesse for opsøgende salg og samtidig evner at skabe tætte og langvarige kunderelationer.

Hvad kan Kimbrer Computer tilbyde?

Du kan forvente en spændende og udfordrende stilling, der giver dig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en dynamisk, professionel og mangfoldig virksomhed med en flad struktur og højt til loftet, hvor der er plads til, at den enkelte kan udfolde sit potentiale.

Kimbrer Computer viser tillid og tør give sine medarbejdere ansvar. Du kan derfor forvente en stor grad af frihed og fleksibilitet i jobbet. Omvendt forventes det, at du er beslutningsdygtig og kan administrere din frihed ansvarligt.

Du vil opleve en jordnær arbejdsplads, hvor der hersker en afslappet, hyggelig og familiær stemning. Virksomhedens nordjyske DNA skinner igennem og afspejler sig i såvel omdømme og renommé som i den gennemgående ordentlighed, ærlighed og ydmyghed, der præger kulturen i hele virksomheden. Der løftes i flok, ligesom der hersker en tro på, at gensidig respekt, forståelse for hinandens arbejde og samspillet mellem fagligheder er hvad der udgør nøglen til succes og skaber et godt arbejdsmiljø.

Der udvises oprigtig interesse i hinanden som mennesker, og alle har et ansvar for at sikre en sund arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Selvom der er travlt, er målet for en arbejdsdag, at medarbejderne har haft en sjov dag og føler sig motiverede til dagen i morgen.

Din løn bliver en kombination af fast løn og provision. Lønpakken indeholder derudover som standard pensionsordning og sundhedsforsikring.

Om Kimbrer Computer

Kimbrer Computer er en velkonsolideret dansk vækstvirksomhed, der siden 1995 har specialiseret sig inden for køb og salg af brugt og renoveret hardware og enterprise it-udstyr til B2B-markedet. Salg af brugt fremfor nyt hardware har en markant positiv effekt på Co2-udledningen og på forbruget af kritiske naturressourcer, og med en ny og ambitiøs bæredygtighedsstrategiplan understreger Kimbrer Computer, at bæredygtighed er selve kernen i deres forretning. Sidste år udgav virksomheden sin første ESG-rapport, og der arbejdes kontinuerligt med flere aktiviteter indenfor bæredygtighed og klima til stor interesse for kunder såvel som leverandører.

Virksomheden har kunder og leverandører i mere end 80 lande og tilbyder en bred vifte af servere, storage-systemer og netværksudstyr fra nogle af verdens førende brands, herunder IBM, Lenovo, HP, Dell, EMC, NetApp, Fujitsu og Cisco.

Du vil få din daglige gang på hovedkontoret i Aars, hvor der til dagligt sidder 60 medarbejdere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sælger", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Jobbet er oprettet på vores service den 16.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sælger

Statistik over udbudte jobs som sælgere

Herunder ser du udviklingen i udbudte sælger over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sælgere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sælgere over tid

Dato Alle jobs som sælgere
24. december 2024 1748
23. december 2024 1709
22. december 2024 1719
21. december 2024 1698
20. december 2024 1731
19. december 2024 1733
18. december 2024 1737
17. december 2024 1725
16. december 2024 1704
15. december 2024 1716
14. december 2024 1743
13. december 2024 1784
12. december 2024 1732
11. december 2024 1743
10. december 2024 1738
9. december 2024 1759
8. december 2024 1742
7. december 2024 1705
6. december 2024 1726
5. december 2024 1703
4. december 2024 1701
3. december 2024 1696
2. december 2024 1675
1. december 2024 1740
30. november 2024 1785
29. november 2024 1791
28. november 2024 1805
27. november 2024 1763
26. november 2024 1749
25. november 2024 1762
24. november 2024 1737