Rekrutteringsfirma

Salgsingeniør med teknisk forståelse til Key Accounts

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Befinder du dig allerbedst i krydsfeltet mellem relationsopbygning, salg og teknik? Og har du evnerne til at sikre fremdrift, strukturere og accelerere salget? Så kig nærmere på stillingen som salgsingeniør hos den internationale maskinfabrik, Nikodan Process Equipment med base i Nørre Snede; lige i smørhullet mellem Horsens, Silkeborg, Herning og Vejle.

Komplekse system- og turnkeyløsninger til fødevareindustrien


Nikodan Process Equipment fremstiller kundetilpassede procesløsninger til håndterings- og transportanlæg i industrien. Den internationale, moderne maskinfabrik har alle kompetencer og produktionsfaciliteter inhouse – fra koncept til færdig løsning.

Til at styrke relationerne og samarbejdet med både eksisterende og nye kunder leder Nikodan efter en salgsingeniør til Key Accounts, som trives med kommercielt ansvar samt i den indledende tekniske dialog.

Du vil komme til at beskæftige dig med de helt store kunder inden for bl.a. bageri- og mejerisegmentet (primært osteblokke og revet ost) og kan mere konkret se frem til disse spændende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Udvikle salget til udvalgte nøglekunder i primært Tyskland, Norge, Sverige og Danmark
  • Sikre leadgenerering for både eksisterende og nye kunder
  • Sikre fremdrift i hele salgsprocessen – fra første kontakt til ordren er i hus
  • Forkalkulation på projekter og udarbejdelse af tilbud med support fra interne kollegaer
  • Holde sig orienteret på markedet herunder tilegne sig teknisk indsigt i produkter og løsninger
  • Budgetansvar for egne kunder herunder afklaring af potentiale og strategi
  • Håndtering af udbudsmateriale og nødvendige stakeholders
  • Kontraktgennemgang og forhandling

Du vil få base på virksomhedens domicil i Nørre Snede, men du vil ofte være i marken for at besøge såvel eksisterende som potentielt nye kunder – og da de opgaver, du løser for dine kunder, foregår i flere lande, vil der være ca. 25-30 overnatninger.

Du refererer til Head of Sales & Marketing, Ranj Azad.

Relationsskabende sælger med teknisk indsigt


Vi forestiller os, at du enten har en kommerciel eller en teknisk uddannelsesbaggrund. Vigtigere er det, at du i dag mestrer begge områder og har skabt resultater i en lignende stilling, hvor du har arbejdet selvstændigt med at udvikle salget og indhentet nye kunder. Har du salgserfaring inden for samme segment, kommer du ekstra godt fra start i rollen som salgsingeniør – og ellers hjælper din tekniske indsigt, din sans for købmandskab og din erfaring med kalkulationer dig godt på vej.

Som person er du troværdig, udadvendt og positiv. Derfor opbygger du hurtigt relationer til såvel kollegaer som samarbejdspartnere og kunder, som hurtigt får tillid til både din person og din faglighed. I dit arbejde går du selvstændigt, målrettet og proaktivt til værks, men du forstår samtidig vigtigheden af at sparre, hvorfor du ikke er bange for at række ud til kollegaer for at opnå det bedste resultat.

IT-mæssigt er det et must, at du kan navigere i Excel, mens det er et plus, hvis du har kendskab til Inventor og CAD Cam. Som minimum har du en god tegningsforståelse. Sprogligt behersker du dansk og engelsk på et højt niveau, da en del af dialogen med kunderne foregår på engelsk. Tysk er en fordel – men ikke et krav.

Bredt produktsortiment og kundetilpassede løsninger


Nikodan leverer komplette løsninger indenfor transportanlæg til proceslinjer, baseret på en bred vifte af produktvarianter, der sammensættes til kundetilpassede løsninger. Virksomheden har 60 ansatte, der sammen varetager salg, konstruktion, indkøb, produktion, installation og idriftsættelse af procesløsningerne. Herudover har virksomheden et stærkt netværk af samarbejdspartnere.

Produktudvikling og -optimering kræver innovation kombineret med erfaring – og det får du hos Nikodan. Det skyldes den store åbenhed, det gode samarbejde og det høje faglige niveau, du vil møde fra første arbejdsdag.

Du kan læse mere om virksomheden på deres hjemmeside.

Interesseret?


Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sælger", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Jobbet er oprettet på vores service den 25.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sælger

Statistik over udbudte jobs som sælgere

Herunder ser du udviklingen i udbudte sælger over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sælgere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sælgere over tid

Dato Alle jobs som sælgere
2. februar 2025 1654
1. februar 2025 1729
31. januar 2025 1818
30. januar 2025 1832
29. januar 2025 1820
28. januar 2025 1867
27. januar 2025 1857
26. januar 2025 1861
25. januar 2025 1875
24. januar 2025 1884
23. januar 2025 1850
22. januar 2025 1843
21. januar 2025 1851
20. januar 2025 1834
19. januar 2025 1820
18. januar 2025 1823
17. januar 2025 1839
16. januar 2025 1846
15. januar 2025 1791
14. januar 2025 1800
13. januar 2025 1777
12. januar 2025 1740
11. januar 2025 1733
10. januar 2025 1728
9. januar 2025 1709
8. januar 2025 1692
7. januar 2025 1662
6. januar 2025 1619
5. januar 2025 1617
4. januar 2025 1631
3. januar 2025 1591