Rekrutteringsfirma
Sales & Product Specialist til Zibocare

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sales & Product Specialist med god energi til ambitiøs medico-virksomhed


Står patienternes og plejepersonalets vilkår højt på din agenda? Finder du ofte dig selv i en ivrig talestrøm om hjælpemidler, når din omgangskreds fortæller om deres skavanker? Og kender dine kolleger dig som den innovative type, der løser hverdagens udfordringer? Så prøv at læse med her.


Måske er det lige præcis dig, vi mangler på teamet i Zibocare. Som vores Sales & Product Specialist har du hele Sjælland som din arbejdsplads. Vi drømmer nemlig om at høre fra dig, der har erfaring inden for sundhedssektoren og som kan rådgive beslutningstagere på alt fra regionsindkøbs- til brugerniveau om relevante hjælpemidler.


Du skaber selv din hverdag med et team af dygtige kolleger i ryggen

Du kender os måske allerede. Hvis ikke, så får du lige en hurtig opridsning her. Vi er en del af Asker Healthcare Group, og vi holder til i Horsens. Det betyder, at du i rollen trives med at arbejde hjemmefra. Heldigvis får du mulighed for at bruge størstedelen af din tid på de gode samtaler med vores samarbejdspartnere, når du besøger dem.


Lidt mere konkret bliver omdrejningspunktet i din hverdag at:


  • Være på kundebesøg: Du har ansvaret for at bevare de gode relationer med vores kunder på hele Sjælland. Det vil bl.a. være indkøbere i både regioner og kommuner samt plejepersonale på sygehuse, hospicer, plejehjem mv.
  • Arbejde salgsorienteret: Din viden om, hvilke behov både patienter og personale har i hverdagen, bruger du i din rådgivning. Du arbejder med fokus på opsalg og forstår at sætte dig ind i vores kunders arbejdsdag.
  • Kende besøgstiderne: Din erfaring fra sundhedssektoren giver dig et unikt indblik i, hvornår du kan komme på uanmeldt besøg. Hverdagen på sygehusene, plejehjemmene mm. kan være hektisk, og din gode situationsfornemmelse gør dig til en fortrukken sparringspartner for vores kunder.
  • Udnytte interne kompetencer: Selvom de fleste af dine kolleger holder til i det jyske, udnytter du de interne ressourcer effektivt. Vi lykkes i fællesskab og hjælper hinanden med at have kunden i fokus.


Flere af vores samarbejdspartnere taler engelsk. Det er derfor vigtigt, at du kan begå dig i både skrift og tale på engelsk.


Med din baggrund kunne din fremtid være sammen med os

Ideelt har du en baggrund som sygeplejerske med erfaring fra hospitalsverdenen. Du kan også være uddannet fysio- eller ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent. Måske har du allerede salgserfaring fra lignende rolle, eller også har du opbygget et godt netværk inden for sundhedssektoren. Vigtigst for os er, at det ikke er fremmed for dig at rådgive og vejlede ud fra den enkelte kundes behov.


Din positive energi skaber resultater

Det er vigtigt, at du har en struktureret tilgang til dit arbejde, og du ved, hvordan du driver din egen kalender. Samtidig forestiller vi os, at du trives i en selvstændig rolle og har en høj selvmotivation. Du lader dig altså ikke slå ud på de dage, hvor frugterne endnu ikke er modne nok til at kunne høstes.

Med Sjælland som din hjemmebane gør det ikke noget, at du er tilpas fremme i skoene. Men du ved også, at dit jyske bagland har den solide muld under støvlerne. Sagt lidt mere direkte; du er ret god til at kende dit publikum - også når det ikke er lige så karikeret, som vi lige har stillet det op.


En del af noget større

Vi forventer selvfølgelig ikke, at du bare drøner Sjælland rundt, så snart du har fået udleveret din computer. Dine dygtige kolleger tager dig med ud for at opleve vores interne og eksterne samarbejder, hvor du også møder vores kunder på Sjælland.

Derudover vil vi meget gerne se dig ind i mellem på kontoret i Horsens og have dig med på bl.a. vores salgsmøder, produktmøder, netværksmøder mm. Vi ved nemlig, at videndeling og sparring er vejen frem.

Vi har naturligvis også både vores sommerfest og julefrokost, som vi glæder os til at have dig med til.


Vil du fortsætte din talestrøm sammen med os?

Så vil vi glæde os til at modtage dit motiverede CV.

Vi har valgt ikke at bruge ansøgninger i vores processer. Men vi vil selvfølgelig gerne vide, hvad der motiverer dig til at søge stillingen. Skriv derfor din motivation for stillingen direkte ind i dit CV. Du kan se, hvad det indebærer her, inden du søger.

Konsulenthuset ballisager hjælper os med at håndtere rekrutteringsprocessen, og du er derfor velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Louise Basic Poulsen på mail: [email protected] eller telefon: 3063 9445, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Bemærk! Louise holder ferie i uge 42. Har du spørgsmål, du ikke kan vente med at få svar på, er du velkommen til at skrive til Researchkonsulent Helene Hedegaard på [email protected].


Om ZiboCare

ZiboCare er et dansk OneMed ejet selskab og en del af Asker Healthcare Group. Vi leverer løsninger til hele sundheds- og plejesektoren, skoler og institutioner samt private. Vi har et innovativt og bredt produktprogram inden for trykaflastende- og sansestimulerende hjælpemidler.

Vi udvikler hele tiden nye produkter og skaber forbedringer i tæt samarbejde med praksis og det sundhedsfaglige personale. Vi har ligeledes et certificeret vaskeri, så vi kan levere totalløsninger fra produkt til service.

Vores mission er enkel. Vi vil gøre en positiv forskel hver dag og levere holdbare og innovative løsninger på sundhedsområdet til både den offentlige sektor og private brugere.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sælger", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Jobbet er oprettet på vores service den 18.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sælger

Statistik over udbudte jobs som sælgere

Herunder ser du udviklingen i udbudte sælger over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sælgere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sælgere over tid

Dato Alle jobs som sælgere
23. november 2024 1761
22. november 2024 1753
21. november 2024 1756
20. november 2024 1784
19. november 2024 1775
18. november 2024 1737
17. november 2024 1776
16. november 2024 1785
15. november 2024 1810
14. november 2024 1811
13. november 2024 1780
12. november 2024 1803
11. november 2024 1756
10. november 2024 1747
9. november 2024 1775
8. november 2024 1793
7. november 2024 1770
6. november 2024 1756
5. november 2024 1683
4. november 2024 1676
3. november 2024 1672
2. november 2024 1669
1. november 2024 1663
31. oktober 2024 1712
30. oktober 2024 1756
29. oktober 2024 1770
28. oktober 2024 1716
27. oktober 2024 1727
26. oktober 2024 1723
25. oktober 2024 1489
24. oktober 2024 1780