Rekrutteringsfirma

Key Account Manager

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hele Sjælland

Stortrives du i en selvstændig rolle med en kompetent salgsbackup i ryggen, når du åbner døren til nye Key Accounts? Er du salgsgeniet, der kan knytte tætte kunderelationer til nogle af de største spillere blandt ventilationsentreprenører og grossister? Så kan denne stilling hos ETS NORD være dig…

En af Nordens førende producenter og designer af ventilationssystemer


ETS NORD er en privatejet international virksomhed, som designer, udvikler, producerer og sælger en bred portefølje af ventilationsprodukter. Et produktprogram, der kvalitetsmæssigt modsvarer de mest anerkendte produkter på det danske marked. Med hovedsæde i Tallinn, Estland samt datterselskaber i Sverige, Finland og Danmark beskæftiger virksomheden 365 medarbejdere, der alle arbejder for at forbedre luftkvaliteten for mennesker gennem bæredygtige og innovative løsninger.

“Vi bruger 90 % af vores tid i lukkede miljøer, det være sig alt fra køkkener til mødelokaler, og menneskers liv afhænger af luftkvaliteten. Det er det, ETS NORD gør – vores mål er at sikre, at hver eneste af os kan leve et langt og sundt liv.”
- Urmas Hiie, grundlægger og medejer af ETS NORD

De første spadestik på det danske marked er taget, og nu er ETS NORD klar til ”step 2” på rejsen mod at skabe et solidt fundament for vækst og stabilitet, hvilket ansættelsen af den nye Key Account Manager skal være med til at sikre. Ved at styrke salgsteamet med stærke kommercielle kræfter kan ETS NORD accelerere den spændende salgsopgave med stort vækstpotentiale.

Du får følgende ansvarsområder:


  • Udvikle og implementere den vækstplan, som er udarbejdet
  • Udarbejde endelig salgsstrategi og taktik, inkl. handlings -og implementeringsplan
  • Budgetansvarlig for egne kundegrupper
  • Forankre samarbejdet med både eksisterende og nye kunder gennem et indgående kendskab til kundernes købscentre
  • Generel udvikling af markedstiltag, der understøtter strategien og forretningen
  • Sparringspartner for Country Manager og det øvrige salgsteam

Du får hele Danmark som din arbejdsplads med tilknytning til ETS NORDs salgskontor i Hvidovre samt mulighed for at arbejde hjemme, når der er behov for det. Størstedelen af din arbejdstid bruger du ude hos kunderne og har ca. en kontordag pr. uge.

Som en af beslutningstagerne bliver du en bærende kraft i kernen af ETS NORD. Her får du en nøglerolle i at eksekvere strategien på et hold, hvor ambitionen er at spille hinanden gode og stå stærkest muligt i samarbejdet med kunder og internt med hinanden. Det lykkes du med gennem din evne til at holde motivationen i top blandt dine kollegaer, når du naturligt leder opgaver på tværs af organisationen. Du får direkte reference til Country Manager, Jette Andersen.

Relationsopbygger med værktøjskassen i orden


Dine salgskompetencer er i en liga for sig, og i kombination med din tekniske forståelse og evne til at sætte dig i kundens sted finder du de bedste løsninger, der matcher kundens behov. Dine relationer ser dig som en troværdig og loyal samarbejdspartner, idet de ved, at du også har deres forretning for øje. På den måde forandrer du et traditionelt leverandør-kunde-forhold til tætte partnerskaber.

Der skal noget til at slå dig ud af kurs. Du har været vant til at arbejde i modvind og vende det til vind i sejlene. Det skyldes ikke mindst din tilgang til konkurrence, som er din ledende motivationsfaktor til at blive endnu bedre og få skabt fast fodfæste i markedet.

Dine kommunikative evner svigter ikke – hverken på dansk eller engelsk. Vi forestiller os, at du har en videregående kommerciel baggrund med stor interesse for tekniske produkter – eventuelt med erfaring indenfor ventilation eller anden teknisk baggrund. Du har erfaring med at udarbejde og forhandle kontrakter og samhandelsaftaler på forskellige organisatoriske niveauer. Det vigtigste er dog, at du har værktøjskassen i orden til at løfte både den strategiske, taktiske og operationelle salgsopgave og kan skabe et godt netværk hos ventilationsentreprenørerne og grossisterne.

”Lets move air together”


ETS NORD har en vision om at inspirere verden med innovative produkter ved at skabe en ny og bæredygtig fremtid for indendørs komfort. Det har affødt en bred produktportefølje, som du vil få en grundig oplæring i. Du bliver en del af et dansk team med pt. 7 medarbejdere, hvor der hersker en ambitiøs holdhånd og korte beslutningsveje. Samtidig bærer kulturen præg af stor fleksibilitet med frihed under ansvar til at planlægge egen hverdag.

Koncernen jagter en markant større markedsandel i Danmark og er klar til at gøre, hvad der skal til for at komme i mål. Du vil opleve en høj faglighed med et solidt bagland i ryggen, hvor der er masser af sparring og støtte at hente. Bliv klogere på ETS NORD på etsnord.dk, etsnord.com og nordcooking.com.

(Hjemmesiden er under opdatering, og informationerne findes derfor i øjeblikket på flere forskellige sider)

Interesseret?


Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sælger", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Hele Sjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 24.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sælger
  • Hele Sjælland

Lignende jobs

  • Dynamisk relationssælger til Dansk Industris netvæ...

    Fri kontakt
    Vil du opbygge stærke relationer og skabe værdi for Danmarks erhvervsliv? Vi søger en engageret og resultatorienteret netværkskonsulent, der brænder for at forbinde mennesker og skabe faglige fællesskaber, der styrker vækst og udvikling. Om Dansk Industri: Dansk Industri (DI) er den førende stemme i dansk erhvervsliv.
    • Sælger
    • København V
    Få mere info
  • Salgsingeniør Sjælland

    Salgsingeniør med teknisk baggrund til automationsbranchen Vil du være en del af en solid international vækstvirksomhed, som tilbyder et af de bredeste produktprogrammer til automationsbranchen..
    • Sælger
    • Hele Sjælland
    Få mere info
  • Key Account Manager

    Sælger søges til organisation/virksomhed i 2750 Ballerup
    • Sælger
    • Ballerup
    Få mere info
  • Sales Executive til Logiq Denmark ApS

    For vores kunde, Logiq, søger vi er erfaren Sales Executive. Har du ambitioner om at bygge et marked op fra bunden og skabe en succesfuld salgsstrategi for en veletableret virksomhed, og vil du vær..
    • Sælger
    • Kongens Lyngby
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sælgere i Hele Sjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sælger i Hele Sjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sælgere i Hele Sjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sælgere i Hele Sjælland over tid

Dato Alle jobs som sælgere
30. januar 2025 947
29. januar 2025 940
28. januar 2025 969
27. januar 2025 968
26. januar 2025 970
25. januar 2025 982
24. januar 2025 989
23. januar 2025 973
22. januar 2025 975
21. januar 2025 982
20. januar 2025 970
19. januar 2025 957
18. januar 2025 959
17. januar 2025 974
16. januar 2025 979
15. januar 2025 949
14. januar 2025 961
13. januar 2025 951
12. januar 2025 938
11. januar 2025 932
10. januar 2025 923
9. januar 2025 913
8. januar 2025 896
7. januar 2025 890
6. januar 2025 860
5. januar 2025 862
4. januar 2025 862
3. januar 2025 838
2. januar 2025 824
1. januar 2025 849
31. december 2024 935