Rekrutteringsfirma

Dynamisk og salgsorienteret ejerrådgiver søges til DanCenter Henne

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Henne

Dynamisk og salgsorienteret ejerrådgiver søges til DanCenter Henne


Har du erfaring med opsøgende salgsarbejde og et godt kendskab til lokalområdet? Er du selvkørende og resultatskabende, og er du god til at skabe tillidsfulde relationer? Så er det måske dig, vi søger til en spændende stilling som ejerrådgiver.


Som ejerrådgiver bliver du virksomhedens ansigt udadtil i lokalområdet. Du vil sikre fastholdelse og udvikling af DanCenters kundeportefølje, altid med fokus på at skabe værdi for kunderne.

Om jobbet
Dine opgaver bliver at vedligeholde kontakten til eksisterende sommerhusejere samt nysalg til potentielle kunder med feriehuse i det attraktive Vestjylland. Du vil målbevidst arbejde på at udvikle DanCenters position på markedet, øge markedsandele samt skabe en sund og stærk forretning for både kunderne og DanCenter.

Mere specifikt vil dine opgaver være:

  • Opsøgende salgsarbejde, herunder kontakt til sommerhusejere, ejendomsmæglere, byggefirmaer, grundejerforeninger og øvrige relevante samarbejdspartnere og kunder i lokalområdet
  • At udvikle kundeporteføljen gennem kundemøder samt telefonsalg
  • At rådgive og vejlede sommerhusejere omkring udlejning, ombygning og restaurering med henblik på optimering af feriehusudlejning og lejeindtægt, herunder prissætning, fotografering og katalogindretning
  • At pleje og vedligeholde eksisterende kunderelationer gennem telefonisk kontakt, support samt kundebesøg
  • At profilere og markedsføre DanCenters feriehuse og afholde arrangementer med kunder og samarbejdspartnere
  • At sikre lønsomhed og resultater i dine aftaler samt deltage i den daglige drift af kontoret

Om dig
Du har muligvis erfaring med opsøgende salgsarbejde. Brancheerfaring er ikke påkrævet. Du er god til at etablere kunderelationer, selvkørende og drevet af at skabe solide resultater - og du lader dig ikke slå ud af at blive afvist.

Som person er du åben, ansvarsbevidst, tillidsvækkende og troværdig med gode samarbejdsevner. Du har masser af energi og er vant til at arbejde i et højt tempo. Du kan lide et selvstændigt arbejde med både opsøgende salgsarbejde såvel som rådgivning og support af eksisterende kunder.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en salgsprofil og den personlige gennemslagskraft til at skabe salgssucces
  • Er menneskekender og god til at tale med forskellige typer af mennesker
  • Er god til at kommunikere og sætte dig ind i kundernes behov
  • Er erfaren bruger af Office-pakken

Om DanCenter
Vi er en af de største formidlere af ferieboliger i Danmark og har udlejningsaftaler med ca. 10.000 ferieboligejere i alt. Vi er ejet af det indiske selskab Oyo.

Vi har to brands; DanCenter med udlejning af sommerhuse i Danmark, Norge, Sverige samt Tyskland, og Danland med udlejning af ferielejligheder i feriecentre rundt omkring i Danmark.

Vores hovedkontor ligger i København, men vi er også lokalt repræsenteret i mange danske feriebyer samt i Norge, Sverige og Tyskland.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.dancenter.dk.

Vi tilbyder
DanCenter tilbyder en stilling, hvor du har stor frihed til selv at planlægge din hverdag, dog må du forvente lørdagsarbejde i forårs- og efterårssæson i mindre omfang. Du bliver en del af en dynamisk virksomhed i vækst og vil indgå i et stærkt og kompetent team bestående af 8 personer. Du får en god introduktion til sommerhusudlejningsbranchen, inden du sendes ud på egen hånd. Du må forvente kørsel i egen bil med betaling efter statens takster. Der stilles bærbar computer og telefon til rådighed.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sælger", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Henne.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.9.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sælger
  • Henne
  • Fredag den 08. november 2019

Lignende jobs

  • Salgskonsulent søges til Semler Agro i det jyske

    Vi søger 2 Salgskonsulenter til Semler Agro i det jyske Kan du se dig selv arbejde som nytænkende salgskonsulent for en ambitiøs maskinforretning i rivende udvikling? Er du passioneret indenfor..
    • Sælger
    • Kolding
    Få mere info
  • Intern sælger El

    Trives du med en alsidig hverdag, hvor du samtidig kan være en del af et stærkt og dynamisk salgsteam som har den gode kundeoplevelse i fokus? Har du fagligheden i orden som elektriker eller elinst..
    • Sælger
    • Vejen
    Få mere info
  • Sælger i Grindsted

    Er du struktureret, detaljeorienteret, og kan du håndtere mange bolde i luften? Så er du måske den nye salgskoordinator, vi søger til en dansk stiftet virksomhed nær Grindsted.Virksomheden har .
    • Sælger
    • Grindsted
    Få mere info
  • Reservedelssælger med teknisk snilde og brancheerf...

    Har du solid erfaring fra autobranchen og styr på salg af reservedele? Kan du hurtigt sætte dig ind i nye opgaver og tage ansvar fra dag ét? Vi søger en nøglespiller, der kan styrke vores reservede..
    • Sælger
    • Vejle
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sælgere i Henne

Herunder ser du udviklingen i udbudte sælger i Henne over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sælgere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sælgere i Henne over tid

Dato Alle jobs som sælgere
21. august 2024 1