Salgs- og publikumsansvarlig til Krigsmuseet & Frihedsmuseet
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
København K
Krigsmuseet & Frihedsmuseet ønsker at højne serviceniveauet på sine besøgssteder, så de mange gæster får endnu en bedre gæsteoplevelse, og på de indre linjer har enheden et ønske om at konsolidere sin bookingfunktion samt den daglige drift af besøgsstederne. Endvidere ønsker enheden at udvikle og målrette sine tilbud og styrke sit salgsarbejde for at øge salget af billetter, omvisninger, undervisningsforløb mv.<br
Krigsmuseet & Frihedsmuseet er en decentral enhed under Nationalmuseet, og vi er dermed et lille team i en stor organisation. Vi varetager formidlingen på tre af Nationalmuseets besøgssteder. Ud over Krigsmuseet og Frihedsmuseet drejer det sig om magasinet Hangar 46, som vi ind i mellem åbner for publikum.<br
Arbejdsområde
Du vil skulle holde et skarpt blik på gæsteoplevelsen og sikre det faglige niveau og den faglige udvikling i forhold til værtsskab blandt enhedens museumsværter og om- og undervisere; for de sidstes vedkomne i samarbejde med enhedens museumsinspektører med ansvaret for omvisninger og undervisning. Og du vil skulle understøtte og aflaste enhedschefen i den daglige drift og ressourceallokering.
Du vil skulle indgå i et mindre team af kollegaer, der arbejder med formidling, undervisning, markedsføring, kommunikation, salg og booking. Her kommer dit fokus til at være på udvikling og design af vores produkter samt salg af disse til inden- og udenlandske gæster, både som enkeltrejsende, som grupper og som skoleklasser. Ved at gennemføre analyser og udarbejde statistikker vil du skulle medvirke til at fastlægge og udføre strategier for vores udviklings- og salgsarbejde, og derigennem bidrage til at vores ’produkter’ altid er de rigtige; at de når længst muligt ud; og at vi løbende udnytter de potentialer optimalt, der måtte være for at tiltrække flere besøgende og øge vores salg.
Dine opgaver vil særligt bestå i:
- At sikre det faglige niveau og den faglige udvikling i forhold til værtsskabet blandt enhedens ’frontpersonale’ – for om- og undervisernes vedkomne i samarbejde med enhedens formidlings- og museumsinspektører.
- At have et konstant og skarpt blik på hele kunderejsen – og sammen med dine kolleger sikre, at relevante platforme er opdaterede – bl.a. web, Facebook, tryksager og skiltning på besøgsstederne.
- Gennem analyser og udarbejdelse af statistikker at medvirke til at lægge og udføre strategier for enhedens udviklings- og salgsarbejde.
- At have fingeren på pulsen i forhold til nye tendenser, markeder, muligheder og netværk.
- At sikre det rette publikumsflow i nye udstillinger, aktiviteter mm.
- At sikre og medvirke til, at enhedens bookingfunktion fungerer optimalt hele året rundt også i ferieperioder.
- At understøtte og aflaste museumschefen i den daglige drift og ressourceallokering ved at koordinere frontpersonalets opgavevaretagelse og stå for enhedens vagtplanlægning samt håndteringen af sygemeldinger.
- Opsøgende salg - herunder kundemøder, site inspections og deltagelse i netværksmøder, messer og lignende.
- Koordinering og samarbejde med udvalgte partnere – især med fokus på grupperejsende, billetsamarbejder, cruisegæster osv.
Vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø, tæt tværgående samarbejde og en uformel omgangstone. Vi er ambitiøse og løber hurtigt, men vi gør en dyd ud af at være gode kolleger for hinanden.
Kvalifikationer
Der vil ved stillingens besættelse blive lagt særlig vægt på, at du:
- Har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. cand.merc. eller tilsvarende
- Har blik for hele gæsteoplevelsen og kunderejsen samt dine målgruppers behov
- Kan gennemføre analyser og udarbejde statistikker i salgsøjemed
- Kan arbejde selvstændigt i et højt tempo og trives i en travl hverdag
- Er god til at forhandle
- Har en serviceminded, praktisk og løsningsorienteret tilgang til sit arbejde
- Ser muligheder, tænker ud af boksen og kommer med kreative løsninger
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket, også i pressede situationer
- Har veludviklede kommunikationsevner og kan samarbejde på tværs med mange forskellige faggrupper
- Har stor erfaring med salg og booking, herunder relationssalg
- Kender museums- og turismeområdet indgående og har et solidt netværk
- Har flair administrative systemer og en stærk IT- og systemforståelse
- Er fagligt nysgerrig, grundig og energisk.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsesstedet er Krigsmuseet på Slotsholmen i København. Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer ugentligt. Der kan forekomme aften- og weekendarbejde. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst for akademikere i staten.
Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en straffeattest til privat brug inden ansættelsen.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vore medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Skriftlig ansøgning med oplysning om uddannelse og hidtidig beskæftigelse sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest torsdag den 11. november 2021.
Læs mere om Krigsmuseet på krigsmuseet.dk, om Frihedsmuseet på frihedsmuseet.dk, og om Hangar 46 på hangar46.dk. Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos museumschef Jens Carl Kirchmeier-Andersen på tlf. 4120 6040 eller mail [email protected].
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk
Kilde: Jobnet.dk
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Sælger", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".
Arbejdsstedet er beliggende i København K.
Jobbet er oprettet på vores service den 28.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Sælger
- København K
- Torsdag den 11. november 2021
Lignende jobs
-
Sales Agent søges til OiSTER
Dine opgaver bliver at: Ringe til eksisterende OiSTER kunder og skabe mersalg Lytte og tale med alle slags mennesker og forstå deres behov Have ansvaret for egne salgsbudgetter Vi tilbyd..- Sælger
- København V
-
Sales Engineer, Security konsulent
Hos 3Business er vi på en spændende rejse med at udvikle vores nye forretningsområde inden for IT-sikkerhed. Vi søger en visionær og handlekraftig medarbejder, der kan drive udviklingen og hjælpe v..- Sælger
- København V
-
Rental Sales Agent til Flagship store i København
Søger du et spændende og dynamisk job med service i fokus? Elsker du at interagere med mennesker og har du erfaring med kundeinteraktion, rådgivning og mersalg? Vil du arbejde i en virksomhed med e..- Sælger
- København V
-
Sales Associate Part Time Temporary - Illum, Copen...
[xxxxx] is one of the leading fashion and lifestyle companies in the premium segment with over 17,000 employees worldwide. As versatile as we are, we are united by a common goal: We love fashio..- Sælger
- København
Statistik over udbudte jobs som sælgere i København K
Herunder ser du udviklingen i udbudte sælger i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sælgere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sælgere i København K over tid
Dato | Alle jobs som sælgere |
---|---|
27. november 2024 | 0 |
26. november 2024 | 0 |
25. november 2024 | 0 |
24. november 2024 | 0 |
23. november 2024 | 0 |
22. november 2024 | 0 |
21. november 2024 | 0 |
20. november 2024 | 0 |
19. november 2024 | 0 |
18. november 2024 | 0 |
17. november 2024 | 0 |
16. november 2024 | 0 |
15. november 2024 | 0 |
14. november 2024 | 0 |
13. november 2024 | 0 |
12. november 2024 | 0 |
11. november 2024 | 0 |
10. november 2024 | 0 |
9. november 2024 | 0 |
8. november 2024 | 0 |
7. november 2024 | 0 |
6. november 2024 | 0 |
5. november 2024 | 0 |
4. november 2024 | 0 |
3. november 2024 | 0 |
2. november 2024 | 0 |
1. november 2024 | 0 |
31. oktober 2024 | 0 |
30. oktober 2024 | 0 |
29. oktober 2024 | 0 |
28. oktober 2024 | 0 |