Ny dagtilbudsleder til Lejre Børnehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

Vi søger en erfaren dagtilbudsleder med et stærkt forankret fagligt fundament, der kan lede med tillid, tydelighed og sætte mål for det strategiske arbejde med at understøtte den faglige udvikling i børnehuset.

Lejre Børnehus er et lækkert nyt børnehus, med en naturfaglig profil, der åbnede i september 2021, der ligger i hjertet af Lejre tæt på skøn natur og med Ledreborg Slot og Sagnlandet i baghaven. Lejre Børnehus er en mindre integreret institution med en spændende og eventyrlig legeplads med gode muligheder for at bygge huler og udfolde sig motorisk. Lejre Børnehus ligger i et område med mange nytilflyttede familier, der ønsker at være en del af lokalsamfundet, og derfor involverer sig og bidrager til sammenhold og skabelse af en ny unik kultur omkring børnehuset.

Om jobbet


I Lejre Kommunes dagtilbud er der fokus på lederens kompetencer og evner til at understøtte udviklingen af højkvalitetsdagtilbud ved:

  • En stærk faglig og nærværende ledelse
  • En styrket kvalitet gennem faglig ledelse og sparring tæt på praksis
  • Et styrket forældresamarbejde med fokus på udvikling og trivsel i børnegruppen
  • Et målrettet arbejde omkring implementering af den styrkede pædagogiske læreplan og indsatser fra det pædagogiske tilsyn.

Dagtilbudslederen har den fulde ledelsesopgave med ansvar for både den faglige, den pædagogiske og den administrative styringsmæssige opgave. Dagtilbudslederen refererer til Centerchefen i Center for Børn og Læring.

Om dig


Vi søger en erfaren dagtilbudsleder, der kan præge og sætte retning for udviklingen af et nyt børnehus, en leder med en nærværende og tydelig kommunikation og struktur for den pædagogiske praksis. En leder der er optaget af at samarbejde og involvere, men samtidig også kan træffe beslutninger og føre dem ud i livet.
Den ny dagtilbudsleder skal have et godt blik for personaleledelse, økonomistyring og administrative opgaver.

Vi vægter:

  • At du har erfaring som dagtilbudsleder - gerne med en efter- eller videreuddannelse i ledelse eller påtænker at starte et uddannelsesforløb i ledelse
  • At du har erfaring med personaleledelse og forstår at anerkende og motivere dine medarbejdere og derigennem skabe et godt arbejdsmiljø samtidig med, at der stilles krav om progression for den pædagogiske kvalitet
  • At du har en forståelse for, hvordan økonomiske prioriteringer kan understøtte den pædagogiske udvikling
  • At du kan bevare overblikket og skabe struktur i en travl og dynamisk hverdag, i forhold til den daglige drift og nye indsatser for udvikling af den pædagogiske kvalitet
  • At du kan skabe strukturer og overblik i huset, i forhold til roller, opgaver og ansvarsfordeling i hverdagen for at skabe resultater gennem arbejdsglæde og engagement
  • At du er tydelig i din kommunikation - kan sætte retning, motivere samt have klare og tydelige forventninger til den enkelte medarbejder og her skabe følgeskab og udvikling
  • At du er optaget af læringsperspektivet i personalegruppen for at understøtte og organisere de professionelle læringsfællesskaber
  • At du kan motivere og skabe rammen for udvikling af stærke børnefællesskaber og børn i udsatte positioner
  • At du kan skabe en struktur, der understøtter arbejdet med at omsætte den styrkede pædagogiske læreplan til praksis
  • At du i samarbejde med forældrene sætter børnenes læring og udvikling på dagsordenen og se dette samarbejde som en ressource. Samt er opmærksom på at forældrene også indtræder i et fællesskab i og omkring børnehuset
  • At du er motiveret for et konstruktivt og inddragende samarbejde med bestyrelsen
  • At du forstår og trives med at arbejde i en politisk styret organisation.

Om os


Lejre Børnehus er normeret til 28 vuggestuebørn og 48 børnehavebørn. Området i Lejre har haft et stigende børnetal, derfor er der i forbindelse med legepladsen etableret en pavillon, der anvendes til pædagogiske aktiviteter og i perioder som stue ved flere børn end normeret. I børnehuset er det et stort ønske, fra både medarbejdere og forældre, at styrke og videreudvikle den naturpædagogiske profil.

I Lejre Børnehus mødes du af en engageret, nærværende og omsorgsfuld personalegruppe, der hver morgen byder børn og forældre velkomne med positive forventninger for dagen. Et hus hvor der er gode relationer stuerne imellem, hvor børn og voksne mødes på kryds og tværs, og derfor har et godt kendskab til hinanden, både store og små.

En personalegruppe der arbejder målrettet på at få det bedste frem i børnene, med særligt fokus på at skabe trygge rammer. Et børnehus der vægter den gode hverdag, hvor læringsmiljøet typisk bringes ud på legepladsen eller på ture, hvor lokalområdet inddrages i den daglige pædagogiske praksis. Et børnehus der er i fuld gang med at skabe ny traditioner som Bedstegæstedag, hvor børnene stolt viser hus og legeplads frem for deres bedsteforældre.

På baggrund af øgede krav til den pædagogiske praksis og dagtilbud af høj kvalitet har vi i Lejre Kommune udviklet et nyt koncept for vores pædagogiske tilsyn, hvor alle dagtilbud i Lejre arbejder målrettet med implementering af indsatser fra tilsynet, med fokus på at højne kvalitetsarbejdet.

I Lejre Kommune samarbejder dagtilbudslederne på tværs af de 13 kommunale dagtilbud og 2 selvejende dagtilbud, hvor faglig sparring, udvikling og implementering af tiltag og indsatser drøftes, understøttet af ledelse og konsulenter i Center for Børn og Læring.

Lejre Kommune er en landsbykommune, der består af 49 småbyer og landsbyer. Lejre er rig på Danmarkshistorie, sagnkonger, enestående natur, økologiske fødevarer og fællesskaber. Det er en kommune med aktive lokalsamfund og initiativrige borgere og virksomheder – og en kommune der ønsker at være i front i grøn omstilling og bæredygtighed.
Der er i foråret 2022 igangsat en proces for arbejdet med styrkede fællesskaber i Lejre Kommunes dagtilbud og skoler med henblik på at lykkes bedre med at sikre alle børns trivsel, udvikling og læring.

Løn og ansættelse


Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lejre Kommune har indgået forhåndsaftale med BUPL om løn til ledere i dagtilbud. Udgangspunktet for lønnen ved indplacering på trin 47.

Forventet jobstart 1. marts 2023 eller snarest herefter.

Første samtale afholdes den 23. januar 2023 fra kl. 13:00
Anden samtale afholdes den 30. januar 2023 fra kl. 9:00

Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om jobbet og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til dette. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til Centerchef Morten Mygind Jensen, Lejre Kommune, tlf. 29670639, e-mail: [email protected].

Rundvisning i Lejre Børnehus, Bøgebakken 2B, 4320 Lejre, kan aftales med Helle Dorthe Højegaard-Jensen TR i Lejre Børnehus på tlf.: 40275481 eller e-mail: [email protected].

Yderligere oplysninger


Der er ansøgningsfrist for stillingen den 17. januar 2023 kl. 15:00.

Arbejdssted vil være Bøgebakken 2b, 4320 Lejre.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sælger", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 20.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sælger
  • Midt-og Vestsjælland

Lignende jobs

  • Sælger

    Fri kontakt
    Flise sælger
    • Sælger
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Erfaren møbelsælger (37 timer)

    AnsøgErfaren møbelsælger til [xxxxx] RoskildeKunden kan mærke det, når hjertet er med. Har du dit med? For så er jobbet som sælger hos [xxxxx] lige noget for dig. Her kan du gennem pass..
    • Sælger
    • Roskilde
    Få mere info
  • HTH Slagelse søger salgskonsulent med stærkt salgs...

    HTH Slagelse søger en dygtig salgskonsulent med udkørende opgaver, der har erfaring med salg af køkkener, og som har gå-på-mod og et stærkt drive til at skabe resultater sammen med det øvrige team..
    • Sælger
    • Slagelse
    Få mere info
  • Salgsassistentelev

    Vi søger lige nu en salgsassistentelev til vores nye REMA 1000 butik i Kirke Hvalsø Er du klar til en elevuddannelse, der gør dig fagligt stærk og styrker dine sociale og faglige kompetencer? Er .
    • Sælger
    • Hvalsø
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sælgere på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sælger i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sælgere i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sælgere i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som sælgere
25. december 2024 155
24. december 2024 159
23. december 2024 157
22. december 2024 158
21. december 2024 158
20. december 2024 158
19. december 2024 158
18. december 2024 162
17. december 2024 158
16. december 2024 155
15. december 2024 159
14. december 2024 161
13. december 2024 160
12. december 2024 160
11. december 2024 160
10. december 2024 157
9. december 2024 161
8. december 2024 156
7. december 2024 154
6. december 2024 161
5. december 2024 158
4. december 2024 157
3. december 2024 158
2. december 2024 151
1. december 2024 151
30. november 2024 159
29. november 2024 157
28. november 2024 155
27. november 2024 150
26. november 2024 144
25. november 2024 146