Ny dagtilbudsleder til Børnehuset Møllebjerghave

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

Vi søger en dagtilbudsleder til Børnehuset Møllebjerghave med et stærkt forankret fagligt fundament, der kan lede med tillid, tydelighed og sætte mål for at skabe et dagtilbud af høj kvalitet. En dagtilbudsleder der har en nærværende faglig ledelsesstil tæt på praksis.

Om jobbet


I [xxxxx]s dagtilbud er der fokus på lederens kompetencer og evner til at understøtte udviklingen af højkvalitetsdagtilbud ved:

  • En stærk faglig og nærværende ledelse og sparring tæt på praksis, hvor struktur, opfølgning og systematik er kodeord for at skabe dagtilbud af høj kvalitet
  • Et nærværende og forpligtende forældresamarbejde med fokus på udvikling og trivsel for alle børn
  • Et målrettet arbejde omkring implementering af den styrkede pædagogiske læreplan, indsatser fra det pædagogiske tilsyn og arbejdet med udvikling af stærke børnefællesskaber.

Dagtilbudslederen har den fulde ledelsesopgave med ansvar for både den faglige, den pædagogiske og den administrative styringsmæssige opgave. Dagtilbudslederen er sekretær for forældrebestyrelsen. Dagtilbudslederen refererer til Centerchefen i Center for Børn og Læring.

Om dig


Vi søger en dagtilbudsleder, med et ressourceorienteret børnesyn, der kan sætte retning, udvikle praksis og skabe rammen for dagtilbud af høj kvalitet. En leder der involverer, er tydelig i sin kommunikation og struktur for den pædagogiske praksis. En leder der er motiveret for at indgå i fællesskabet omkring børnehuset og derigennem skabe relation til både børn og voksne, herunder samarbejdet med den lokale skole med et fælles ansvar for arbejdet med overgangen her. En leder der bidrager positivt ind i kvalitetsdagsordenen i den samlede ledergruppe på dagtilbudsområdet. En dagtilbudsleder der har et godt blik for personaleledelse, økonomistyring og administrative opgaver.

Vi vægter:

  • At du har erfaring som dagtilbudsleder - gerne med en efter- eller videreuddannelse i ledelse eller påtænker at starte et uddannelsesforløb i ledelse
  • At du kan sætte mål og rammer for udvikling af pædagogisk kvalitet, med et vedvarende fokus på implementering af det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan
  • At du er tydelig og ærlig i din kommunikation - kan sætte retning og have klare forventninger til den enkelte medarbejder og den samlede personalegruppe og her skabe følgeskab og udvikling gennem arbejdsglæde og engagement
  • At du kan skabe struktur og systematik, i forhold til roller, opgaver og ansvarsfordeling i hverdagen og derved understøtte udviklingen af stærke pædagogiske læringsmiljøer
  • At du er optaget af læringsperspektivet i personalegruppen med fokus på kapacitetsopbygning for at understøtte og organisere de professionelle læringsfællesskaber
  • At du i samarbejde med forældrene sætter børnenes trivsel og udvikling på dagsordenen og ser dette samarbejde som en ressource
  • At du er motiveret for et konstruktivt og inddragende samarbejde med bestyrelsen
  • At du har en forståelse for, hvordan økonomiske prioriteringer kan understøtte den pædagogiske udvikling, og trives med at arbejde i en politisk styret organisation.

Om os


Børnehuset Møllebjerghave eret integreret dagtilbud, der i oktober måned kunne fejre børnehusets 25-års fødselsdag. Børnehuset er normeret til 24 vuggestuebørn og 65 børnehavebørn, ligger centralt placeret i Kirke Hvalsø med den lokale boldbane i baghaven. Børnehuset er omkranset af en dejlig stor legeplads med gode muligheder for at udforske naturen og biodiversiteten lokalt og på de omkringliggende marker og naturområder.

I Børnehuset Møllebjerghave mødes du af en nærværende og omsorgsfuld personalegruppe, der vægter den gode hverdag med fokus på børnenes trivsel. Et børnehus hvor der hver morgen bydes velkommen til små og stor i husets hyggelige fællesrum, med mulighed for at samles omkring et fælles morgenbord og roligt byde dagen velkommen. Et børnehus der i den daglige pædagogiske praksis inddrager lokalområdet, med gode traditioner som Motionsdag hvor husets varierede legeplads skaber rammen for motionsløbet.

I [xxxxx] arbejder vi med at udvikle den pædagogiske kvalitet med afsæt i tilsynet som et styringsredskab, hvor alle dagtilbud arbejder målrettet med implementering af indsatser fra tilsynet, med fokus på at højne det pædagogiske læringsmiljø.

I [xxxxx] samarbejder dagtilbudslederne på tværs af de 14 kommunale dagtilbud og 2 selvejende dagtilbud hvor faglig sparring, udvikling og implementering af tiltag og indsatser drøftes, understøttet af ledelse og konsulenter i Center for Børn og Læring.

[xxxxx] er en landsbykommune, der består af 49 småbyer og landsbyer. Lejre er rig på Danmarkshistorie, sagnkonger, enestående natur, økologiske fødevarer og fællesskaber. Det er en kommune med aktive lokalsamfund og initiativrige borgere og virksomheder – og en kommune der ønsker at være i front i grøn omstilling og bæredygtighed.

Der er i foråret 2022 igangsat en proces for arbejdet med styrkede fællesskaber i [xxxxx]s dagtilbud og skoler med henblik på at lykkes bedre med at sikre alle børns trivsel, udvikling og læring.

Løn og ansættelse


Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. [xxxxx] har indgået forhåndsaftale med BUPL om løn til ledere i dagtilbud. Udgangspunktet for lønnen ved indplacering på trin 47.

Forventet jobstart 1. april 2025 eller snarest herefter.

  • Første samtale afholdes den 7. februar 2025 fra kl. 9.00
  • Anden samtale afholdes den 27. februar 2025 fra kl. 9.30

Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om jobbet og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til dette. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til faglig leder, Anette Nygaard Bang på tlf. [xxxxx], mail: [xxxxx] Vi forventer, at ansøgere til dagtilbudslederstillingen har været på besøg i Børnehuset Møllebjerghave. Rundvisning i Børnehuset Møllebjerghave, Møllebjergvej 6, 4330 Hvalsø, kan aftales med Nicolai Raetzel på tlf.: [xxxxx]

Yderligere oplysninger


Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af ressourceteamet Anette Nygaard Bang på tlf. nr. [xxxxx].

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 28. januar 2025 kl. 18:00.

Arbejdssted vil være Møllebjergvej 6, 4330 Hvalsø.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sælger", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 7.1.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sælger
  • Midt-og Vestsjælland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sælgere på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sælger i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sælgere i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sælgere i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som sælgere
11. februar 2025 148
10. februar 2025 143
9. februar 2025 140
8. februar 2025 141
7. februar 2025 141
6. februar 2025 137
5. februar 2025 135
4. februar 2025 140
3. februar 2025 140
2. februar 2025 139
1. februar 2025 143
31. januar 2025 159
30. januar 2025 161
29. januar 2025 159
28. januar 2025 158
27. januar 2025 157
26. januar 2025 160
25. januar 2025 159
24. januar 2025 162
23. januar 2025 162
22. januar 2025 166
21. januar 2025 164
20. januar 2025 162
19. januar 2025 163
18. januar 2025 162
17. januar 2025 162
16. januar 2025 163
15. januar 2025 157
14. januar 2025 157
13. januar 2025 155
12. januar 2025 156