Rekrutteringsfirma

Head of Sales

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

En betydningsfuld rolle i en jordnær virksomhed med store ambitioner

Hos Asgaard Recruitment har vi netop vinket farvel til et fantastisk år - et år, hvor vi ramte det bedste resultat nogensinde. Derfor er vi optimistiske og vi glæder os til fremtiden, men vi ved også, at succeshistorien ikke skriver sig selv. Derfor har vi brug for dig. Ja, dig! Dig, der kan løfte vores salgsaktiviteter til næste niveau og skabe stærke relationer til nye såvel som eksisterende kunder i en nyoprettet stilling som Head of Sales.

Vi er en nordjysk rekrutteringsvirksomhed, der med værdier som ordentlighed, grundighed og gennemsigtighed varetager rekrutteringer for alt fra danske SMV’er og vækstvirksomheder til store, internationale koncerner. Gennem årerne har vi, langsomt men sikkert, fundet vores plads, og ikke mindst berettigelse, på markedet – en position, som vi ønsker at fastholde og udbygge. Som Head of Sales får du en betydningsfuld rolle i forhold til denne ambition, idet du får det overordnede ansvar for at udvikle salgsafdelingen i Asgaard Recruitment og skabe den salgsmæssige platform, der skal tage forretningen til næste niveau.

En alsidig stilling med kundemøder, udviklingsopgaver og bestyrelseskaffe

I stillingen vil du komme til at beskæftige dig med og drive operationelle såvel som strategiske opgaver på tværs af forretningen. Dette indebærer alt fra opbygning af din egen kundeportefølje til udarbejdelse af en salgsstrategi og udvikling af salgsteamet. Vi er kendetegnet af en flad ledelsesstruktur, og det er derfor essentielt for din succes, at du kan se værdien i selv at iføre dig førertrøjen og visen vejen fremfor at diktere og dirigere. Du vil få dit eget salgsbudget, og dermed få mulighed for selv at skabe resultater samtidig med, at du opbygger en grundig forståelse for vores forretning og for markedet generelt. Gennem opsøgende salg, netværk og kundemøder opbygger du din egen kundeportefølje og afholder samtidig kundemøder med eksisterende kunder – begge dele med fokus på at skabe og udvikle værdifulde og langvarige kunderelationer.

På det strategiske plan vil du blive ansvarlig for at udarbejde og eksekvere en salgsstrategi, der kan vækste forretningen i overensstemmelse med vores værdier. Dette indebærer også en plan for udvikling af salgsteamet herunder rekruttering, onboarding og løbende salgstræning. Lige så vel som du brænder for selv at skabe resultater, brænder du for at udvikle andre. Det falder dig derfor naturligt at dele din viden og din begejstring for nye salgstendenser såvel som gode leads.

Du sidder med, når beslutningerne skal træffes og vil være tæt på både ledelse og bestyrelse.

Vi giver dig et stærkt bagland og plads til at dyrke dine talenter

Vi leder efter dig, der er relationsskabende, målrettet og ansvarsfuld. Dig som elsker at møde nye mennesker, og har det allersjovest, når du jagter nye forretningsmuligheder.

Du har en unik evne til at spotte potentialet i andre og få dem til at vokse, og du nyder at skabe resultater – både for dig selv og gennem andre.

Du har en strategisk sans, der gør, at du spotter fremtidige muligheder før alle andre. Du motiveres af at udtænke en plan og eksekvere på den efterfølgende.

Du er måske ikke videre struktureret og detaljeorienteret, og synes nok heller ikke, at administrative opgaver er det fedeste i verden. Fortvivl ej – hos os får du nemlig et stærkt bagland i form af et skarpt og dedikeret team, der står klar til at understøtte dig der, hvor du har brug for det. Du får med andre ord lov til at gøre det, du gør bedst!

En fleksibel arbejdsplads med ansvar, indflydelse og plads til livet

Hos Asgaard Recruitment kan vi tilbyde dig en arbejdsplads, hvor ord som indflydelse, fleksibilitet og frihed under ansvar ikke bare er tomme floskler. Din frihed vil vokse i takt med dine resultater, og du vil opleve en virksomhed som er kendetegnet af en gennemgående iværksætterånd. Vi har en flad struktur, der gør, at du er tæt på beslutningerne, og at vi hurtigt kan gøre idéer og tanker til handlinger. Vi ser vores medarbejdere som en aktiv del af virksomhedens udvikling, og det kan mærkes.

Derudover vil du som en del af Asgaard Recruitment få:

  • Indflydelse på egen arbejdsdag og fleksible rammer at arbejde under. Hos os betyder det, at vi giver plads til alle facetter af dit liv uanset om det er tale om tandlægebesøg eller forældredag i børnehaven.

  • En høj grad af ansvar og selvstændighed, uden at gå på kompromis med sparringen og samarbejdet på tværs.

  • Faglig og personlig udvikling understøttet af de initiativer, der giver mening for dig og os – det kunne fx være kurser, certificeringer, salgstræning eller coaching.


  • En arbejdsplads med et stærkt fællesskab og en uformel tone, hvor det sociale vægtes højt og hvor der altid er plads til humor og en kæk bemærkning. Vi kan lide at tilbringe tid sammen, og afholder derfor jævnligt sociale arrangementer, der kan indebære alt fra en fredagsøl eller spilaften på kontoret til en tur i klatreparken. Måske du har idéen til vores næste arrangement?



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Salgschef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Salgschef

Statistik over udbudte jobs som salgschef

Herunder ser du udviklingen i udbudte salgschef over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal salgschef.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte salgschef over tid

Dato Alle jobs som salgschef
24. december 2024 162
23. december 2024 163
22. december 2024 158
21. december 2024 158
20. december 2024 159
19. december 2024 165
18. december 2024 166
17. december 2024 160
16. december 2024 162
15. december 2024 162
14. december 2024 161
13. december 2024 163
12. december 2024 156
11. december 2024 159
10. december 2024 174
9. december 2024 150
8. december 2024 152
7. december 2024 155
6. december 2024 176
5. december 2024 146
4. december 2024 143
3. december 2024 159
2. december 2024 155
1. december 2024 148
30. november 2024 143
29. november 2024 162
28. november 2024 176
27. november 2024 174
26. november 2024 178
25. november 2024 176
24. november 2024 181