Struktureret Sales & Planning Manager

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørresundby

Kan du løfte planlægningen på tværs af projekter til næste niveau? Brænder du for at skabe struktur og sætte dit eget præg på diverse salgs- og planlægningsopgaver i en global projektvirksomhed? Vi mangler en organiseret Sales og Planning Manager med forståelse for salgsprocesser samt vigtigheden af et skarpt udbudsmateriale. Besidder du samtidig en god økonomisk forståelse, så læs videre.

Bliv en del af et uformelt team

Du vil blive en del af et kompetent og velfungerende salgs- og planlægningsteam, hvor tonen er uformel og hvor alle har mange bolde i luften. Du vil arbejde tæt sammen med resten af teamet, hvor et konstruktivt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere ses som altafgørende for at få succes. Du trives i et internationalt miljø, hvor rejseaktivitet på sigt kan blive en del af jobbet.

Teamplayer med solidt overblik

Med reference til virksomhedens CSO bliver du ansvarlig for at planlægge og koordinere udbudsmateriale, hjælpekraner og indlejet udstyr. Du får samtidig en nøglerolle i udviklingen af et fremtidigt set-up for håndteringen af udbudsmateriale. Du vil gennem grundig planlægning sikre overblik, og at deadlines overholdes på udbudsmateriale og projekter.

Dine opgaver vil primært bestå af at:

  • Være ansvarlig for planlægningen af hjælpekraner
  • Sikre solidt overblik over indlejet udstyr for både hovedkraner og hjælpekraner, herunder udløbsdato for lejeaftaler, forlængelser og lejepauser på indlejet udstyr
  • Være ansvarlig for at lave tidsplaner på udvalgte projektopgaver i fx Microsoft Project
  • Strukturere tilbuds- og udbudsskabeloner, kalkulationer mv.
  • Forberede udbudsmateriale samt sikre back-to-back-vilkår med underleverandører
  • Udvikle et ensartet udbudsmateriale samt facilitere den interne gennemgang heraf
  • Håndtere controlling af fakturaer
  • Assistere vores projektledere og shippingkoordinator på transporter samt udbud herfor
  • Generel salgssupport

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, hvor du har tilegnet dig en relevant forretningsforståelse. Vi lægger dog stor vægt på, at du har erfaring fra en tilsvarende rolle, og ved hvad det kræver at lede og sikre planlægningen af projekter/materiel samt håndteringen af udbudsmateriale. Du er struktureret, imødekommende og udviser fleksibilitet. Du formår ligeledes at bevare det kølige overblik, når tingene går stærkt og trives i en travl hverdag med deadlines. Det er vigtigt for dig at skabe udvikling og effektivisering inden for dit ansvarsområde. Du har stærke IT-kompetencer inden for fx Microsoft Project og Excel samt behersker engelsk i både skrift og tale.

Fleksibilitet og passion

Hos BMS Heavy Cranes A/S ønsker vi at præge den grønne omstilling, og vi tror på, at engagerede og passionerede medarbejdere leverer de bedste resultater. Vi arbejder hårdt på, at alle medarbejdere føler ejerskab og giver samtidig den frihed, der skal til, for at du trives og kan finde en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Ud over løn tilbyder vi en række personalegoder: Pensionsordning, sundhedssikring, en god kantineordning, fitnessrum i bygningen og meget fleksible arbejdstimer. Vi afholder årligt en julefrokost og sommerfest, men der er tilmed andre mindre arrangementer i årets løb så som tapasaften og fredagsbar.

Er du vores nye Sales & Planning Manager til hovedkontoret i Nørresundby? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV ved at trykke på knappen ”søg stillingen”

Samtaler afholdes løbende, og vi ser i den grad frem til at høre fra dig.

BMS Heavy Cranes A/S er en førende international projektvirksomhed med unikke kompetencer inden for store løfteopgaver, servicering af vedvarende energiløsninger og infrastrukturprojekter. Hovedsageligt inden for vindmølleindustrien. BMS Heavy Cranes A/S er en 100% danskejet og velkonsolideret virksomhed med aktiviteter i en række europæiske lande samt USA, Australien, Rusland, Taiwan, Afrika og Vietnam. BMS Heavy Cranes A/S er en del af Enggaard koncernen. BMS Heavy Cranes A/S startede i 2011 og består i dag af ca. 500 fastansatte, engagerede medarbejdere fordelt på ca. 18 udenlandske enheder samt 5 kontinenter. Med vores globale tilstedeværelse er ønsket at præge den grønne omstilling på verdensplan. Vores hovedkontor er placeret i Nørresundby.

BMS Heavy Cranes A/S er en organisation med et højt tempo, hvor der fokuseres på løsninger og gode kunderelationer. Værdier med særligt fokus er: Konstant fokus på løsninger, fleksible planlægninger, ledelsen går forrest, altid at have den rette attitude samt at bruge smil og humor i hverdagen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Salgschef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørresundby.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Salgschef
  • Nørresundby
  • Tirsdag den 19. oktober 2021

Lignende jobs

  • CCO - Priess A/S

    CCO - Priess A/SEr du en stærk kommerciel og international profil med erfaring i at opbygge markeder i Europa? Har du erfaring med salg til større kunder, herunder offentlige kunder og via ud..
    • Salgschef
    • Vinderup
    Få mere info
  • Salgsleder

    Drømmer du om at arbejde med for salg og service, samt tage det næste skridt imod en karriere som leder? Har du et hjerte, der banker for den gode serviceoplevelse og en lyst til at være en vigtig .
    • Salgschef
    • Aalborg
    Få mere info
  • Tender Manager

    [xxxxx] is a global consultancy and project development company with a dedicated focus on developing renewable energy. [xxxxx] supports worldwide leading developers, ass..
    • Salgschef
    • Aalborg
    Få mere info
  • Salgsleder - 30 timer - Frederikshavn

    Kan du tage medansvar for den daglige drift i butikken og bidrage til, at kunderne får en fremragende indkøbsoplevelse? Så er du måske vores nye salgsleder!På #team[xxxxx] bliver du en del af et..
    • Salgschef
    • Frederikshavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som salgschef i Nørresundby

Herunder ser du udviklingen i udbudte salgschef i Nørresundby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal salgschef.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte salgschef i Nørresundby over tid

Dato Alle jobs som salgschef
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1