Rådighedsstilling - Uddannelsesofficer til Totalforsvarsstyrken ved Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aabenraa

Er du interesseret i et spændende, afvekslende og på mange måder anderledes job – så er denne rådighedsstilling en god mulighed.

Om os

Ved Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland er der 18 fastansatte, der forestår den daglige planlægning og gennemførelse af distriktets opgaver. Distriktet har 15 kompagnier med i alt ca. 3000 frivillige hjemmeværnssoldater, hvoraf de ca. 900 er meget aktive. Distriktet støtter vores primære samarbejdspartnere fra Forsvaret, Politiet og Beredskabet m.fl.

Samarbejdet ved distriktet foregår i et positivt og uformelt miljø, hvor vores fokus er på at skabe de bedst mulige betingelser for vores frivillige hjemmeværnssoldaters samt TFS virke. Vores mål er at kunne opstille veluddannede kapaciteter til støtte for vores militære og civile samarbejdspartnere.

Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland er placeret i Søgårdlejren og dækker et geografisk område fra den dansk-tyske grænse i syd og til Nymindegab i nord.

Om stillingen

Som reserveofficer bliver du ansat i en designeringsfunktion i Hærhjemmeværnets krise-/krigsorganisation. Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.

I dagligdagen bliver du indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion, for dit vedkommende som kaptajn af reserven. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

Antallet af indkommanderingsdage vil variere fra år til år afhængig af omfanget af Totalforsvarsstyrkens aktiviteter. Som udgangspunkt forventer vi, at du er til rådighed imellem 10 - 30 dage om året.

Om dig

Du er officer af reserven - enten premierløjtnant eller kaptajn af reserven. Du har en baggrund i Hæren eller Hærhjemmeværnet. Du har arbejdet med uddannelse og operationer og har interesse for at samarbejde med andre frivillige hjemmeværnssoldater for herved at skabe de bedst mulige rammer.

Du er fagligt bredt funderet indenfor uddannelsesområdet. Du skal have lyst til og flair for ledelse af mennesker, ligesom du skal være dygtig til at kommunikere.

Som person er du samarbejdsorienteret og udadvendt og har gode sociale kompetencer. Jobbet indebærer en stor berøringsflade med såvel den faste stab, vores frivillige hjemmeværnssoldater samt civile og militære samarbejdspartnere.

Du arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet med dine opgaver, er en god teamplayer, der bevarer overblikket i pressede situationer.

Som person har du en imødekommende og rummelig tilgang til kollegaer og samarbejdspartnere. Du forstår vigtigheden af at opbygge og vedligeholde relationer.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til kaptajn af reserven og ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer. Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes HEM og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested er egen bopæl.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om indholdet i stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Operations- og Uddannelsessektionen, Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland, major Tobias Tesch på telefon 28 92 98 38.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Cecilie Aagaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 90.

Ansøgningsfristen er den 1. juli 2021, der gennemføres samtaler i direkte forlængelse heraf. Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”søg stillingen”. Hvis du ikke har mulighed for at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Aabenraa.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Aabenraa
  • Torsdag den 01. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Aabenraa

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Aabenraa over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Aabenraa over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
7. september 2024 1
6. september 2024 1
5. september 2024 1
4. september 2024 1
3. september 2024 1
2. september 2024 1