Genopslag - Sikkerhedskoordinator søges til [xxxxx], Institution Vestegnen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Albertslund

Institution Vestegnen søger en sikkerhedskoordinator med solide driftsmæssige og faglige kvalifikationer inden for sikkerhedsområdet, herunder sikringsteknik og sikkerhedsstandarder i en fængselsfaglig ramme.

Sikkerhedskoordinatoren vil i tæt samarbejde med ledelsen have det daglige driftsansvar for sikkerheden på Institution Vestegnen, i samarbejde med Sikkerhedsenheden i Område Øst (OSI).

Stillingen refererer direkte til uniformeret enhedschef, der har ansvaret for sikkerheden i institutionen.

Vi søger en sikkerhedskoordinator med stærke sikringstekniske kompetencer og bygningsfaglig indsigt, flair for systemer og projekter, gerne understøttet af sikringslederuddannelse.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Om stillingen

Du skal i samarbejde med enhedschefen medvirke til at implementere den sikkerhedsstrategi, der er udstukket centralt fra Direktorat og Område Øst.

Vi ønsker en sikkerhedskoordinator, som har en stærk faglig profil inden for sikkerhedsområdet og som er dygtig til at koordinere og håndtere sikkerhedsarbejdet sammen med fængslets øvrige ledere og medarbejdere og OSI.

Sikkerhedsstandarder og sikringsteknik, beredskab og planlægning og afvikling af øvelser er nogle af de opgaver du skal varetage. Du skal deltage i og forberede sikkerhedsinspektioner samt sikre opfølgning og afrapportering til uniformeret enhedschef. Der vil desuden være en forventning om, at du laver kontrol og opfølgning på udmeldte standarder og sikkerhedsinstrukser og i det hele taget løbende følger op på den generelle sikkerhed i fængslet.

Om dig

Du har solid viden og erfaring inden for sikkerhedsområdet, så institutionen leverer en korrekt opgaveløsning af høj kvalitet.

Du formår at holde overblik over opgaver og indsatser og kontinuerligt sikrer, at initiativer, indsatser, nye retningslinjer, anbefalinger mv. implementeres og at der løbende sker opfølgning på disse.

Du ønsker at udvikle og dygtiggøre dig inden for sikkerhedsområdet.

Det ses gerne, at du har kendskab til diverse sikringstekniske systemer, herunder WinGuard, dronedetektering, Ascom, mobildetekteringsanlæg, diverse scannere mm. eller lysten til at tilegne dig en superbrugerprofil på disse.

Vi forventer ydermere, at:

  • Du kan sikkerhedsgodkendes af PET og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse igennem hele din ansættelse
  • Du er serviceminded og ønsker at bidrage til det gode samarbejde med alle relevante i organisationen.
  • Du har en tillidsvækkende personlighed og evner at kommunikere mundtligt og skriftligt på et højt niveau, og du evner at strukturere dit arbejde.
  • Du har en personlig autoritet, er målsøgende og kan levere resultater i samarbejde med mange forskellige faggrupper.
  • Du har analytiske kompetencer

Derudover skal du bidrage til, at sikkerhedsarbejdet i endnu højere grad bliver proaktivt.

Om institutionen

Institution Vestegnen er en del af Kriminalforsorgsområde Øst og består af henholdsvis

Herstedvester Fængsel, med plads til 166 indsatte i alt, fordelt med 143 pladser i lukket regi og 23 pladser i vores åbne afdeling, og Køge Arrest med plads til 60 varetægtsfængslede.

Institution Vestegnen har omkring 220 ansatte med mange forskellige faglige baggrunde som fængselsbetjente, psykiatere/psykologer, sygeplejefagligt personale, socialrådgivere, værkmestre, lærere, administrative medarbejdere, gejstligt personale, m.fl.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Stillingen forventes besat 1. maj 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Ansættelse sker i henhold til relevant gældende overenskomst, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsopslaget.

Såfremt du på nuværende tidspunkt er ansat som tjenestemand i Kriminalforsorgen, bevarer du din tjenestemandsansættelse. Lønindplacering sker da i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark og principperne om Ny Løn. Lønindplacering sker i løngruppe 5 eller løngruppe 6 ud fra en konkret vurdering.

Hvis du er ansat som civil tjenestemand, sker lønindplacering i henhold til Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte i Kriminalforsorgen under Kriminalforsorgsforeningens område.

For overenskomstansatte er ansættelsesområdet Kriminalforsorgen.

For tjenestemænd er ansættelsesområdet Justitsministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Institution Vestegnen, Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund, men du kan forvente, at du ligeledes skal varetage opgaver i Køge Arrest.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Det er endvidere en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 27. marts 2024 kl.12.

Vi forventer at holde samtaler i ansøgningsperioden og umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation f.eks. pas eller kørekort.

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Susan Juel på telefon 7255 6564 eller pr. mail: [email protected]

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Mette Jacobsen på telefon 7255 5586.

Om Kriminalforsorgen Øst

Kriminalforsorgen Øst omfatter otte institutioner bestående af et åbent fængsel, 17 arrester, tre udslusningsfængsler, to fodlænkeafdelinger, syv KiF afdelinger, UngeKriminalforsorgen, et udlændingecenter, et udrejsecenter, to lukkede fængsler, et kvindefængsel og Områdekontoret.

Område Øst har ca. 2.000 medarbejdere.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.Kriminalforsorgen.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Albertslund.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Albertslund
  • Onsdag den 27. marts 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Albertslund

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Albertslund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Albertslund over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1
22. oktober 2024 1
21. oktober 2024 1
20. oktober 2024 1
19. oktober 2024 1
18. oktober 2024 1
17. oktober 2024 1
16. oktober 2024 3
15. oktober 2024 2
14. oktober 2024 2