Teknisk sagsbehandler til Kapacitetscenter Hjulkøretøjer KALA/FMI

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Har du mod på en spændende og udfordrende stilling, hvor du direkte medvirker til anskaffelse/drift/bortskaffelse af koncernens hjulkøretøjer?

Om os

Kapacitetscenter Hjulkøretøjer er en sektion under Kapacitetsafdeling Land, som er et af Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen tre kapacitetsansvarsområder (Land, Maritim og Luft).
Vi er ansvarlige for anskaffelse, drift (forsyning, vedligeholdelse og udvikling) samt bortskaffelse af køretøjer til støtte for hele Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Kapacitetscenter Hjulkøretøjer beskæftiger 15 militære og civile medarbejdere. Sektionen består af en chef, en næstkommanderende og 13 sagsbehandlere med hver deres speciale/ansvarsområde. De militære medarbejdere består af seniorsergenter, chefsergenter, kaptajner og majorer. De civile er overværkmestre, kontorfuldmægtige og ingeniører. Der arbejdes i tværfaglige teams, hvilket i sig selv skaber en dynamisk hverdag med konstant personlig udvikling.

Vi beskæftiger os med kapacitetsudvikling og drift af hjulkøretøjer til støtte for hele Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen samt de kommunale redningsberedskaber. Vi har ansvaret fra "vugge til grav" for alle materielgenstande inden for hjulkøretøjsområdet. Det sker naturligvis i tæt koordination med de brugende enheder (Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og øvrige styrelser m.fl.).

Sektionen er præget af en fri og uformel omgangstone med respekt for den enkelte. Du har stor indflydelse på din egen arbejdstids- og ferieplanlægning. Sektionens filosofi er generelt frihed under ansvar og balance mellem arbejde og familie/fritid. Der er i sektionen stort fokus på den enkeltes kompetenceudvikling og generelt den enkelte medarbejders karrieremuligheder i koncernen som helhed.

Om stillingen

Primært skal du som teknisk sagsbehandler være systemansvarlig for MAN-X serien, MAN-arven generelt og hjulbjergningsvogne, herunder være POC i forhold til den daglige kontakt med leverandøren, RMMW i Wien. Desuden skal du medvirke til sagsbehandling i forbindelse med anskaffelse, drift og bortskaffelse af hjulkøretøjer på tværs af kapaciteter i kategorien over 3500 kg.

Du skal indgå i det tunge element, bestående af i alt otte medarbejdere, dagligt ledet af en kaptajn. Elementet har samlet set systemansvar for vej- og terrænlastvogne, påhængsvogne, blokvogne, tankvogne og hjulbjergningsvogne. Herunder blandt andet den igangværende Scania-anskaffelse, MAN-X flåden og et kommende udbud på påhængskøretøjer over 3500 kg.

Du skal have forståelse for gennemførsel af modifikationer på systemer således de opfylder lovkrav. Endvidere sikre, at teknisk dokumentation er opdateret og tilgængelig for brugere af dit tildelte område.

Du skal løbende udarbejde tekniske specifikationer og vedligeholdelsesdirektiver samt koordinere med værksteder og depoter. Løbende gennemfører driftsoptimeringer, udarbejde planer for dit tildelte områdes tekniske udvikling på kort og lang sigt, samt varetage konfigurationsstyring.

Medvirke til udarbejdelse af udbud, opfølgning af rammeaftaler, leverandørstyring, deltagelse i leverandørmøder samt bidrage til markedsundersøgelser.

Stillingen stiller krav til din fleksibilitet, da arbejdsbelastningen ofte varierer, og vi oplever en travl hverdag.

Der må forventes en del rejseaktivitet i forbindelse med mødeaktivitet med Forsvarets myndigheder, seminarer samt leverandørmøder i ind- og udland.

Ligeledes vil du få berøring med opfølgninger, herunder bidrag til Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsens budgetter, materielkapacitetsplanlægning samt udarbejdelse af diverse notater m.m.

Om dig

Du er seniorsergent med anciennitet som mellemleder på minimum 10 år og med erfaring som sektionsfører på vedligeholdelsesniveau 1.

Vi forventer du har god faglig og teknisk forståelse. Du har en faglig uddannelse som automekaniker eller tilsvarende, du har arbejdet på vedligeholdelsesniveau 1, gerne på 2, og har stor erfaring med hjulkøretøjer.

Du er i besiddelse af gode analytiske anlæg og har gode forhandlings- og samarbejdsevner, herunder en veludviklet evne til at se sammenhænge og udvise helhedssyn.

At du har erfaring i brugen af DeMars (PM), oprettelses af vedligeholdelses- og synsplaner samt den tekniskstruktur og rutine i brug af Office pakken generelt.

Desuden forventer vi, at du arbejder struktureret og bevarer overblikket selv i en travl hverdag, ligesom din personlighed har en positiv afsmittende effekt på sektionens øvrige medarbejdere.

Endelig forventer vi, at du har gode kommunikationsevner og kan formulere dig i skrift og tale (dansk og engelsk).

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Major Rune Friis Christensen på tlf. 20 93 44 73 eller [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 57 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 13. marts 2022 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Forsvarskommandoens underliggende værnsstabe sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Ballerup
  • Søndag den 13. marts 2022

Lignende jobs

  • Driftskoordinator til [xxxxx], Albertslund

    Lige nu søger vi en kompetent driftskoordinator til vores serviceafdeling, der dækker Sjælland - er det dig?Om jobbetI tæt samarbejde med servicelederne og de øvrige kollegaer i teamet, får..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Albertslund
    Få mere info
  • Sikkerhedsvagter til fuldtidsstillinger på Ambassa...

    Drømmer du om en spændende og alsidig hverdag som vagt i verdens største sikkerhedsvirksomhedLige nu søger vi uddannede sikkerhedsvagter til fuldtidsstillinger på en Ambassade i København.O..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • G4S søger Butiksdetektiver i København.

    Trives du med varierende sikkerhedsopgaver og en omskiftelig hverdag? Kan du lide en aktiv arbejdsdag, hvor to dage ikke er ens?Hvis du tænker JA – det er lige mig! Så søger vi netop nu vagter .
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Studentermedarbejder til Security Engineering

    Studentermedarbejder til Security Engineering Er du studerende, og er du ved at afslutte enten 2 eller 3 år på din bachelor? Er du interesseret i at arbejde i en spændende funktion i [xxxxx]
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Ballerup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 25
24. december 2024 25
23. december 2024 25
22. december 2024 25
21. december 2024 25
20. december 2024 24
19. december 2024 22
18. december 2024 21
17. december 2024 20
16. december 2024 20
15. december 2024 20
14. december 2024 20
13. december 2024 17
12. december 2024 15
11. december 2024 16
10. december 2024 16
9. december 2024 19
8. december 2024 19
7. december 2024 19
6. december 2024 19
5. december 2024 18
4. december 2024 18
3. december 2024 18
2. december 2024 17
1. december 2024 18
30. november 2024 18
29. november 2024 14
28. november 2024 14
27. november 2024 14
26. november 2024 13
25. november 2024 10