Chef for Drifts- og Støttesektionen i Forretningsområde Køretøjer ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Vil du være sektionschef i FMI Landdivision og få foden indenfor i en spændende styrelse med uanede muligheder?
Vil du tillige være næstkommanderende i Forretningsområde Køretøjer og være ansvarlig for at koordinere driften på tværs af en mængde materielkapaciteter.
Har du mod på ledelse af sektionens seks medarbejdere og har du mod på en hverdag med mange beslutninger, mange hensyn og mange interessenter?

Om os

Kapacitetsansvarlig Land (KALA) anskaffer, drifter og bortskaffer landmilitært materiel med udgangspunkt i en samlet afvejning af operative, logistiske, tekniske, økonomiske og juridiske perspektiver og tilpasset det til enhver tid gældende taktiske, operative, strategiske og politiske behov.

Forretningsområde Køretøjer er en del af KALA og anskaffer og drifter alle typer af køretøjer til Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Forretningsområde Køretøjer er kendt som et godt og trygt sted at arbejde med mange spændende og udfordrende opgaver. Vi er professionelle, vi har fokus på opgaven og samtidig passer vi på hinanden.

Drifts- og Støttesektionen består af syv medarbejdere, der både er militære og civile. I sektionen er dels et driftsstøtteelement, der understøtter forretningsområdets øvrige sektioner med driftsunderstøttende opgaver, årlige mønstringer, gennemføre interne driftsmøder samt deltager i KALA driftsmøder. Herudover består sektionen af to projektledere, som styrer forskellige anskaffelsesprojekter ved forretningsområdets øvrige sektioner af varierende kompleksitet. Slutteligt består sektionen af et beskyttelses- og sløringselement, som er FMI og KALA eksperter inden for beskyttelse af forsvarets køretøjer samt sløringssystemer.

Sektionen er præget af en fri og uformel omgangstone med respekt for hinanden og med plads til smil i en travl hverdag. Endelig understøtter du og sektionen chefen for Forretningsområde Køretøjer med opgaver af forskellig karakter som f.eks. forretningsudvikling, målstyring og kompetenceudvikling.

Om stillingen

Stillingen som chef for Drifts- og Støttesektionen er at lede dine medarbejder, og dermed løse sektionens opgaver, samt understøtte driften på tværs af forretningsområdet. Erfaring med driftsledelse er derfor afgørende for succes i stillingen. Du skal støtte chefen for Forretningsområde Køretøjer og kunne agere som stedfortræder i dennes fravær.

Du skal have indblik i projektledelse, så du kan sparre med og udvikle på dine projektledere, samt styre Forretningsområdets projekter i forberedelses og opstartsfasen, med det formål at sikre, at de kommer godt i gang. Endvidere skal du kunne varetage rollen som styregruppeformand i mindre anskaffelsesprojekter. Endeligt skal du kunne varetage budgetansvaret og udfylde rollen som disponent, hvilket forudsætter viden om økonomistyring.

Du får til ansvar at støtte chefen for Forretningsområdet med en række områder, herunder forretningsudvikling, strategisk kompetenceudvikling, overordnet aktivitetsplanlægning samt planlægning og gennemførelse af specifikke tværgående aktiviteter.

Om dig

Du er officer, M322 eller M321. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til de af FMI kerneprocesser, der understøtter materielanskaffelser og materieldrift, ligesom du skal have forståelse for økonomisk planlægning og arbejdstidsreglerne. Det vil også være en fordel, at du har baggrund i Hæren med et godt kendskab til de operative og særligt logistiske opgaver, som Hæren løser både nationalt og internationalt. Vi forventer selvfølgelig ikke du selv er faglig ekspert, når du tiltræder, og ud over sektionens egne eksperter, vil du blive støttet af styrelsens øvrige ressourcepersoner inden for projektledelse, jura og økonomi mv.

Du har stærke analytiske evner, erfaring med personaleledelse af erfarne vidensmedarbejdere med både militær og civil baggrund. Du har blik for vigtigheden af at opbygge og holde gode relationer i FMI og KALA og på tværs af hele Forsvaret. Gode samarbejdsevner er afgørende.

Du trives med sektionens mange opgaver, der spænder vidt fra komplicerede anskaffelses- og integrationsopgaver til drift af materielkapaciteterne. Du er god til at se løsninger, og du tør lade dine medarbejdere finde vejen frem. Derudover behersker du både dansk og engelsk til forhandlingsniveau og er god til at kommunikere på skrift og i tale også på engelsk.

Det vil være muligt at gennemgå funktionsrelevante kurser, men et kendskab til SAP, PRINCE2, ANTURA og CAPTIA vil være en fordel.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte OL Karsten Kolding på telefon +45 25 44 73 81 eller via mail på [email protected].

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Jesper Tang Sørensen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9149.

Ansøgningsfristen er 22. september 2022 og samtaler afholdes løbende. Tiltrædelsesdatoen forventes at være d. 1. november 2022, men vil blive endeligt koordineret med din nuværende chef.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Ballerup
  • Torsdag den 22. september 2022

Lignende jobs

  • Sikkerhedsvagter til [xxxxx], Strøget, København K

    Har du en god intuition for dine omgivelser, og kan du lide en aktiv arbejdsdag hvor 2 dage ikke er ens?Hvis du tænker JA – det er lige mig! Så har du nu muligheden for at få et spændende og ud..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Compliance Security Consultant

    Lyder governance, compliance, threat intelligence og SIEM som noget for dig, og vil du være med til at sætte rammerne for IT-sikkerhed i vores egne og kunders IT-driftsmiljøer? Som Compliance Secur..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Driftskoordinator til [xxxxx], Albertslund

    Lige nu søger vi en kompetent driftskoordinator til vores serviceafdeling, der dækker Sjælland - er det dig?Om jobbetI tæt samarbejde med servicelederne og de øvrige kollegaer i teamet, får..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Albertslund
    Få mere info
  • G4S søger telemarketingmedarbejdere til Privatalar...

    Til vores hovedkontor i Albertslund søger vi både mødebookere og salgsprofiler. Du vil indgå i et team med afdelingens øvrige bookere og telesælgere, der alle har bred erfaring med opsøgende salg o..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Albertslund
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. november 2024 14
26. november 2024 13
25. november 2024 10
24. november 2024 10
23. november 2024 9
22. november 2024 8
21. november 2024 9
20. november 2024 9
19. november 2024 7
18. november 2024 6
17. november 2024 9
16. november 2024 9
15. november 2024 7
14. november 2024 5
13. november 2024 5
12. november 2024 6
11. november 2024 5
10. november 2024 7
9. november 2024 7
8. november 2024 12
7. november 2024 12
6. november 2024 12
5. november 2024 12
4. november 2024 12
3. november 2024 12
2. november 2024 12
1. november 2024 12
31. oktober 2024 12
30. oktober 2024 12
29. oktober 2024 12
28. oktober 2024 11