Seniorsergent til J6 Kommunikations- og informationssystemer, alternativ kryptokustode ved Forsvarsministeriet Materi...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Krigen i Ukraine har skabt forøget opmærksomhed på logistisk parathed, herunder logistisk føring og nøje planlægning af materielfaglige indsatser i såvel nationale som internationale opgaver i en ny Europæisk sikkerhedspolitisk virkelighed.

Operationsafdelingen ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) søger derfor en initiativrig, engageret og fagligt velfunderet medarbejder med operativ baggrund.

Om os

FMI Operationsafdeling er en nyoprettet afdeling i FMI Udviklings- og Koordinationsstab.

Vi sikrer FMI logistiske parathed og varetager logistisk føring og nøje planlægning af materielfaglige indsatser i såvel nationale som internationale opgaver, herunder koordinering af støtte til Ukraine.
FMI Operationsafdeling er fysisk placeret i Ballerup.

Operationsafdelingen (OP) er under udbygning. I slutopstillingen vil vi bestå af 20 medarbejdere med en samlet set bred taktisk, logistisk og operativ erfaring i såvel føring som planlægning af logistisk støtte til militære operationer. FMI COMCENTER indgår tillige i Operationsafdelingen. FMI COMCENTER servicerer ikke alene Operationsafdelingen, men også Forsvarsministeriets Personalestyrelse og øvrige FMI divisioner i Ballerup.

OP består af fire sektioner: Operationer, Operationsplanlægning, Operationsstøtte samt støttesektion til industrisamarbejde. Når implementeret råder FMI over en permanent operativ føringsenhed til krisestyring (”train as you fight”).

OP er ansvarlig for løsning af pålagte opgaver relateret til den operative planlægning i forbindelse med FMI understøttelse af Forsvarets nationale og internationale opgaveløsning, herunder med særlig fokus på katastrofe, krise og krig. OP dækker følgende funktioner af en J-struktur: J2 Efterretninger; J3 Operationer; J5 Planlægning; J6 Kommunikation- og informationssystemer; J7 Træning og uddannelse; J9 Civil Militært samarbejde.

Om stillingen

OP løser overvejende opgaver inden for tre hovedområder, hhv. logistisk føring og planlægning samt koordinering af støtte til Ukraine.

Medarbejdere i Operationsstøttesektionen støtter de tre hovedområder, samt varetager driften af FMI COMCENTER.

Du vil som alternativ kryptokustode blive tilknyttet Operationsstøttesektionen (J6). Dine arbejdsopgaver omfatter behandling og registrering af klassificeret kommunikation, kontrol med FMI klassificerede udstyr samt kryptokustodevirke, herunder almindelig kryptooperatørvirke. Du bidrager tillige med J6 viden, herunder IT ressourcer, til eventuelle opgaver i operationsplanlægning. Du er én af tre medarbejdere, der står for den daglige drift af COMCENTER.

Tjenesten er i et vist omfang vagttjeneste i FMI COMCENTER, fortrinsvis inden for normal arbejdstid. Det vil sige, at der kun vil være begrænsede muligheder for hjemmearbejde.

OP samarbejder internt med FMI divisioner om givne operative opgaver samt med eksterne, herunder primært med Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen.

Om dig

De væsentligste kriterier for at kunne bestride stillingen på tilfredsstillende vis er, at du er fagligt velfunderet, proaktiv, struktureret, omhyggelig og fleksibel og at du trives godt i et til tider dynamisk miljø.

Du er omhyggelig, ressourcebevidst, kan samarbejde med kollegaer med vidt forskellig baggrund og har gennemslagskraft når opgaverne skal løses.

Du kan formulere dig på skrift og i tale både på dansk og engelsk.

Vi forestiller os, at du er seniorsergent, alternativt oversergent vurderet egnet til næste højere grad – gerne med erfaring fra tilsvarende tjeneste ved en operativ myndighed.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er også slået op civilt.

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionschef for J6 på telefon 728 14356 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 24. januar 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om os på www.fmi.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Ballerup
  • Onsdag den 24. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
5. november 2024 12
4. november 2024 12
3. november 2024 12
2. november 2024 12
1. november 2024 12
31. oktober 2024 12
30. oktober 2024 12
29. oktober 2024 12
28. oktober 2024 11
27. oktober 2024 11
26. oktober 2024 11
25. oktober 2024 8
24. oktober 2024 9
23. oktober 2024 9
22. oktober 2024 8
21. oktober 2024 2
20. oktober 2024 5
19. oktober 2024 5
18. oktober 2024 5
17. oktober 2024 4
16. oktober 2024 5
15. oktober 2024 6
14. oktober 2024 6
13. oktober 2024 6
12. oktober 2024 6
11. oktober 2024 6
10. oktober 2024 5
9. oktober 2024 5
8. oktober 2024 5
7. oktober 2024 7
6. oktober 2024 8