Bjærgningskører/Hjælper til Stabskompagniet ved I Panserinfanteribataljon, Den Kongelig...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Birkerød

Er du en rutineret soldat og brænder du for tjenesten ved en operativ enhed og har du det der skal til, for at indgå i en sammentømret sektion på en Leopard 1 Wisent eller en Miller bjærgningsvogn?
Så er jobbet, som bjærgningshjælper ved bjærgningssektionen i stabskompagniet I bataljon, Den Kongelige Livgarde, måske noget for dig.

Om os

Bjærgningssektionen er kendetegnet ved at have en professionel og seriøs tilgang til sektionens arbejdsopgaver. Sektionen består primært af personel med stor udsendelseserfaring fra KFOR, IRAK og ISAF. Vi er præget af en meget fri og uformel omgangstone, hvor det er professionalisme og faglig dygtighed, der skaber respekten.

Stabskompagniet er for soldater der med stor frihed under ansvar løser en højt specialiseret opgave, er servicemindede og med høj faglighed. Vi kendetegnes gennem stærke interne relationer, en løs og uformel tone og gensidig respekt.

Vi er nidkære om vores opgaveportefølje som favner bredt. Det er ikke alle opgaver vi kan slå op i et reglement og arbejde ud fra, og det er dét der gør stabskompagniet specielt.

Vi er stolte over at være en professionel enhed, hvor vi hver dag stræber efter at fastholde og udvikle vores faglige niveauer og kompetencer.
Vi har stort fokus på soldatens trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø og der er – trods højt tempo i dagligdagen – fokus på at den enkelte kan udvikles.

Om stillingen

Som bjærgningskører og hjælper på panserbjærgeren, skal du arbejde i et hold af tre bjærgere. Du ville skulle bjærge og bugsere tunge køretøjer fra mulige og næsten umulige situationer, med de remedier der er til rådighed. Du vil blive specialist i køreteknik og vedligeholdelse og støtte kompagniet og andre enheder på øvelser og under uddannelse.

Bjærgningsholdet arbejder på en specifik bjærgningskampvogn af typen WISENT, Leopard 1. Du skal kunne tage selvstændige beslutninger og gennemføre den daglige tjeneste gennem selvstændigt arbejde som f.eks. vedligeholdelsestjeneste og læse op på teori.

Som bjærgningskører og hjælper på hjulbjærgeren indgår du i et mindre hold men med anderledes kapaciteter. Som en del af holdet på hjulbjærgeren bliver det også forventet at du yder områdestøtte for bataljonen og regimentet i omegn af kasernen. Ellers er kriterierne de samme som med panserbjærgeren.

Bjærgningssektionen består af en sektionsfører og en gruppefører og en næstkommanderende på hver deres panserbjærger. Som en del af den nye struktur, er sektionen ligeledes blevet forøget med to hjulbjærgere som hver især består af en gruppefører og en hjælper.

Der vil være en del vedligeholdelse samt uddannelse forbundet med tjenesten. Alle i bjærgningssektionen bidrager til vedligeholdelsen, uanset besætningsmedlemmets funktion. Du skal derfor forvente en del fysisk hårdt arbejde i forbindelse med tjenesten, hvorfor fysisk robusthed og evnen til at bevare overblikket ved længerevarende operative indsættelser er vigtigt.

Vi forventer, at du er villig til at forrette tjeneste ved bjærgningssektionen i en årrække.

Om dig

Du er som kollega i sektionen fleksibel, engageret og initiativrig og er bevidst om, at opgaver i små enheder løses gennem samarbejde.
For dig er det naturligt at løse dine opgaver med stor faglighed og du søger selv aktivt og løbende at udvikle denne. Du udviser initiativ og høj faglighed i din opgaveløsning, så du herigennem bidrager til sektionens samlede opgaveløsning.

Det er ønskeligt at din erfaring også omfatter tjeneste i internationale operationer.

Du har teknisk- og mekanisk forståelse og viljen til at udvikle disse kompetencer i forhold til indsættelsen i operative opgaver.

Du skal have kørekort til kategori B og C og ønskeligt til kategori CE.
Det er ønskeligt at du er omskolet til enten PMV eller IKK og herunder uddannet på TMG.

Vi forventer, at du gennemfører den manglede uddannelse hurtigst muligt efter tiltrædelsen. Der skal således påregnes en del kursus aktivitet i 2020.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporal forening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Høvelte i Allerød.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte KN L. Bering på [email protected] eller kompagnibefalingsmand SSG J.J. Højgaard på [email protected] eller telefon 25 39 66 08.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 57 eller på mail [email protected]

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er d. 22. april 2020 og samtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen er til besættelse 1. juni 2020 eller snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Den Kongelige Livgarde (LG)
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Birkerød
  • Onsdag den 22. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Birkerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Birkerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Birkerød over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. november 2024 5
22. november 2024 5
21. november 2024 5
20. november 2024 5
19. november 2024 6
18. november 2024 5
17. november 2024 5
16. november 2024 5
15. november 2024 5
14. november 2024 5
13. november 2024 5
12. november 2024 5
11. november 2024 5
10. november 2024 5
9. november 2024 5
8. november 2024 6
7. november 2024 6
6. november 2024 5
5. november 2024 5
4. november 2024 4
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 5
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 6
26. oktober 2024 6
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 5