Teknisk sagsbehandler i BRS

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Birkerød

Motiveres du af at kunne ’mærke den operative puls’ og af, at din indsats har en direkte effekt på redningsberedskabets mulighed for redde liv, værdier og miljø? Har du lyst til at være med til at udvikle Beredskabsstyrelsens nuværende og fremtidige materielkapaciteter og følge projekterne fra idé til idrifttagning, så er en stilling som teknisk sagsbehandler i Materiel og Logistikteamet måske din næste drømmestilling?

Om os

Materiel og Logistikteamet er organisatorisk placeret i Koordinations- og styringsdivisionen i kontoret ”Kapaciteter, Sikkerhed og Drift”. Kontoret er placeret i Beredskabsstyrelsens hovedsæde i Birkerød. Ud over materielområdet har kontoret ansvar for bygge- og anlægsvirksomhed, digitalisering, informationssikkerhed og databeskyttelse , HR-administration samt interne servicefunktioner.

Du kommer til at indgå i et uformelt og dynamisk miljø i tæt samarbejde med fire engagerede kolleger, der er nogle af de dygtigste på området. Vi værdsætter faglig sparring, et godt læringsmiljø, kollegialt sammenhold og et personligt engagement i hinanden højt.

Om stillingen

Du kan forvente at blive involveret i mange strategiske beslutninger og mødefora på tværs af Forsvarsministeriets koncern og på tværs af beredskaberne. Stillingen kan derfor være relevant for dig, som evt. på længere sigt er interesseret i en karrierevej, hvor strategi og bredt kendskab til Forsvarsministeriets koncern og beredskaberne er relevant.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte

• ’Bindeled’ mellem Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Beredskabsstyrelsen indenfor egen projektportefølje,

• Bidrage til udmøntning af Beredskabsstyrelsens Materielkapacitetsplanlægning gennem aktivt at initiere arbejdsgrupper og mødefora på tværs af organisationen,

• Udarbejdelse af selvstændige sagsoplæg og notater til at understøtte fremdrift,

• Bidrage til monitorering af materieldriften i Beredskabsstyrelsen og koordination af den nationale controlling og tilsynsvirksomhed vedr. styrelsens materiel,

• Ad hoc opgaver for andre dele af Kapaciteter, Sikkerhed og Drift, herunder bidrag til Beredskabsstyrelsens nationale krisestyring.

Om dig

Du er sektionschef og har gennemført MMS eller anden ækvivalerende uddannelse. Er du erfaren sektionsleder uden at have gennemført det førnævnte, vil du i så fald indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Vi forventer at du:
• Personligt står for gode tillidsfulde samarbejdsrelationer og kan samarbejde med kolleger med forskellige bagrunde både internt i styrelsen og på tværs af koncernen.

• Er omhyggelig og kan kunsten på én gang at have det store overblik og styr på detaljerne.

• Er en dygtig kommunikator i både skrift og tale

• Bliver stående, når det ’blæser’ og er en holdspiller med veludviklet situationsfornemmelse og helhedsforståelse.

• Har en relevant teknisk uddannelse eller baggrund.

• Har kendskab til styringsprincipper og arbejdsgange i Forsvarsministeriets koncernfælles virksomhedsmodel på materielområdet. Gerne med et forudgående kendskab til DeMars.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5 som omfatter sektionschefer.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan opnås sikkerhedsgodkendelse, samt at denne kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Kapaciteter, Sikkerhed og Drift, brigadechef Henrik Andersen på telefon 2343 4188 eller materielkapacitetskoordinator, sektionschef Lars Enevoldsen på telefon 2285 4817.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Thomas Søren Eskebjerg Krog, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9159.

Ansøgningsfristen er den 18. april 2022 og samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsens Center for uddannelse i Tinglev og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.

Læs mere om Bredskabsstyrelsen som arbejdsplads på www.brs.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Birkerød
  • Mandag den 18. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Birkerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Birkerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Birkerød over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 4
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 5