Leder til Kurértjenesten ved Danmarks måske mest unikke arbejdsplads i Høvelte

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Birkerød

Chefsergent / Leder søges til Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse, Supply Chain Divisionen.

Kunne du tænke dig at blive leder for kurércentralen, en afdeling som har en stor del af verden som arbejdsplads?
Så er det måske dig vi søger til vores kurértjeneste i Høvelte.

Om os

Supply Chain Divisionen(SCD) er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som er Forsvarets landsdækkende logistikvirksomhed, der indkøber, leverer og opbevarer alle former for forsyninger til Forsvarets enheder og ansatte.

Distributionsafdelingen er et led i kæden ved SCD, hvor der i alt arbejder godt 850 medarbejdere fordelt over hele landet.
Kurértjenesten servicerer hele forsvaret og kører ud med højt klassificerede pakkeforsendelser til både ind- og udland. I dagligdagen har vi kontakt til godt 300 forskellige institutioner.

Om stillingen

Enheden består af en meget homogen gruppe, og da vi lever tæt sammen i fire til fem dage ad gangen, er ærlighed og kammeratskab en meget vigtig faktor.

Du vil blive en del af en enhed, som kører op til 300.000 km om året for at betjene myndighederne. Det forventes, at der vil være ca. 50 dages rejseaktivitet årligt.

Du vil indgå i en roste med tilkaldevagt, hvor der skal rykkes ud til hele verden inden for få timer. Der kører altid to mand sammen, når der flyttes gods med høj klassifikation.

Der arbejdes i et stort team, hvor alle funktioner skal kunne varetages, og der vil blive brugt et halvt år på oplæring. Alle i teamet får udleveret en bærbar PC, som mest bruges i forbindelse med rejseaktivitet.

Der må påregnes en del administrative opgaver i relation til håndteringen af forsendelser og ledel-se samt planlægning af opgaver.

Om dig

Du er en erfaren Chefsergent, alternativt erfaren seniorsergent vurderet egnet til udnævnelse.

Du er en habil rutineret chauffør, og har kørekort kategori B, samt meget gerne VIP kørekursus og glatførekursus.

Det er et ufravigeligt krav, at du kan godkendes til CTS/A.

Du er serviceorienteret, og du er i stand til at understøtte staben i opgaveløsningen. Du er desuden omgængelig og høflig, og løser dine opgaver med et godt humør.

Du udviser initiativ og besidder en høj grad af professionalisme. Du er omhyggelig i din opgaveløsning, og sætter en ære i at være mødestabil, og på alle måder at være en ansvarlig medarbejder/Leder.

Du besidder et interesseområde, hvor din dagligdag kan udfyldes af mere alsidige og – til tider – stillesiddende arbejdsopgaver.

Du er fleksibel og initiativrig og god til at samarbejde på tværs af faggrupper og niveauer. Du er omstillingsparat, og arbejder selvstændigt med en konkret opgave.

Alt efter, hvor mange af de ovenstående kvalifikationer du har, skal du være forberedt på, at gennemføre en del kursusaktivitet med henblik på at opnå de nødvendige kvalifikationer.

Du skal kunne bestå sundhedstriaden.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Fast tjenestested er i Høvelte.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Ivan Storm Sørensen på tlf. 25 55 20 04.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 4. februar 2024.

Stillingen er til besættelse den 1. april 2024 eller snarest herefter.

Vi forventer at afholde samtaler løbende med henblik på tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SUPPLY CHAIN DIVISIONEN
FMI Supply Chain divisionen er en moderne logistik virksomhed, som støtter Forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger. SCD har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med sær-lig vægt på kundeorientering og service. SCD vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forret-ningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten.

Vi ser frem til din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Birkerød
  • Søndag den 04. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Birkerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Birkerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Birkerød over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 4
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 5