Næstkommanderende deling til 3. kompagni ved II Uddannelsesbataljon, Den Kongelige Livgarde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Birkerød

Brænder du for at være med til at uddanne og træne den næste generation af gardere såvel som gruppefører ved Den Kongelige Livgarde?

Om os

II Livgardebataljon består af tre kompagnier, ét kompagni der forestår Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse (HRU) og to kompagnier der uddanner værnepligtige soldater til varetagelsen af vagten om bl.a. Hans Majestæt Kongen og de kongelige slotte og palæer.

3. Kompagni består af en kommandodeling og fire infanteridelinger, hvilket i alt giver omkring 50 faste kadrer. En kadre der hvert fjerde måned modtager omkring 200 nye værnepligtige soldater, og hvert år modtager omkring 20 nye sergenter fra Hærens Sergentskole.

Kompagniet gennemfører uddannelse hele året, hvorfor man som næstkommanderende deling, vil have perioder hvor man, med delingsføreren på ferie eller afspadsering, står med ansvaret for delingen.

Kompagniets vigtigste mål er at uddanne soldater af høj kvalitet. Dette værende i forhold til såvel førstehjælp og eksercits som enkeltkæmper i rammen af holdet og infanterigruppen. Al uddannelsen sigter mod samme mål: ”At uddanne en garder der med faglighed, personlig modenhed og holdning, kan udføre opgaven som vagtgående garder for Hans Majestæt Kongen og som en del af beredskabsvagtholdet til støtte for politiet.”

Kompagniet er også førstegangstjenestested for mange sergenter såvel som officerer. Alle befalingsmænd, der efter endt uddannelse skal have opbygget en faglig robusthed i egen funktion, inden der søges videre i nye stillinger ved Livgarden eller resten af Hæren.
Dette betyder at store dele af sergent- og officersgruppen skifter på årlig basis, mens kommandodelingen og vores næstkommanderende delinger er kompagniets faglige rygrad der skaber kontinuitet.

Om stillingen

Som næstkommanderende deling vil du, på vegne af delingsføreren, være ansvarlig for forsynings- og vedligeholdelsestjenesten i delingen, og være stedfortræder i delingsførerens fravær.

I forbindelse med tjeneste på garnison vil dine primære opgaver ligge inden for den daglige føring, ledelse og uddannelse af de værnepligtige såvel som delingens gruppefører.

Under kompagniets øvelser vil du som næstkommanderende deling understøtte delingens løsning af pålagte taktiske opgaver sideløbende med, at den kontinuerlige uddannelse af de værnepligtige fortsætter. Du vil deltage i delingens, og til tider kompagniets, føringsvirksomhed i forbindelse med planlægning og gennemførelse af taktiske aktiviteter, for herigennem at understøtte dine egne føringsmæssige kompetencer.

Som næstkommanderende vil du være en del af den faglige kontinuitet i kompagniet. Du vil herfor helt naturligt skulle løfte faglæreropgaver inden for forskellige fag og være en vigtig sparringspartner for alle, fra den uerfarne gruppefører og op til NK/KMP.

Om dig

Du er oversergent, der af tjenestemæssige eller geografiske årsager søger nye udfordringer.

Alternativt er du sergent med 2-3 års velbedømt tjeneste bag dig, i gang med, eller klar til, gennemførelse af OSU, for herefter at kunne blive udnævnt oversergent.

Måske har du et fremtidigt tjenesteønske ved et af vores Stående Reaktions Styrke kompagnier (SRS), hvilket, efter 12 til 18 måneders velbedømt tjeneste ved 3 kompagni, vil være helt i tråd med kompagniets, bataljonens og regimentes HR-strategi for befalingsmænd.

Du er loyal, fagligt velfunderet og stræber altid efter, at levere gode opgaveløsninger og resultater.

Det er ønskeligt, at du:
- Har kørekort kategori B og C.
- Er faglæreruddannet inden for skydning og/eller infanterivirket.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Høvelte i Allerød.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kompagnibefalingsmand seniorsergent H. Bager på telefon 25 55 13 19 eller mail [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 73 eller mail [email protected]

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer eller beredskab, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 9. april 2024 og samtaler afholdes i forlængelse af ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2024 eller snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Den Kongelige Livgarde (LG)
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Birkerød
  • Tirsdag den 09. april 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Birkerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Birkerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Birkerød over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 4
24. december 2024 4
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 5
25. november 2024 5