Kvalitetsinspektør / næstkommanderende til Kvalitets- og Kontrolsektionen ved Supply Chain Divisionen.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

Har du lyst til at arbejde i et dynamisk miljø med gode kolleger, hvor udvikling, forbedring, optimering samt fokus på det gode samarbejde i opgaveløsning er en naturlig del af en travl hverdag? Så søg vores ledige stilling i Kvalitets- og Kontrolsektionen ved Supply Chain Divisionen i Brabrand.

Om os

Kvalitets- og Kontrolsektionen er en del af koordinationsafdelingen (KOA) i Supply Chain Divisionen(SCD). Vi er en blanding af civile og militære medarbejdere.
Sektionens arbejdsområder spænder bredt i seks fagspecifikke områder (kvalitet, arbejdsmiljø, farligt gods, beholdnings-kontrol, militær sikkerhed og informationssikkerhed).
Vores opgave er at rådgive, støtte og føre tilsyn/kontrol inden for de enkelte fagområder.

Om stillingen

Dit ansvarsområde som kvalitetsinspektør omfatter:
Du bliver ansvarlig for at videreføre igangværende opgave med implementering af kvalitetsledelse i SCD. Opgaven består blandt andet i at introducere kvalitetsledelse bredt i SCD herunder planlægning og gennemførelse af besøgsvirksomhed og opfølgning på implementeringsplanen.

Du får det overordnede ansvar for vores kvalitetshåndbog samt den efterfølgende opdatering og drift. En spændende opgave er også at medvirke til kvalitetssikring og kvalitetstiltag i samarbejde med dine kolleger i sektionen, som er en del af ”kvalitets teamet”.

Her får du en vigtig rolle i at identificere og komme i dialog med chefer, ledere og medarbejdere i SCD omkring de aktiviteter der skal gennemføres på baggrund af målinger, data, evt. problemstillinger i forhold til kvalitet. Et særligt fokus område er SCD implementering af Danish Military Airworthiness Requirements (DKMAR), hvor det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring fra Flyvevåbnet eller civil luftfart med implementering af standarder, processer m.m. Du indgår i vores audit team, og skal her kunne virke som Lead Auditor.

Dit virke som sektionens næstkommanderende:
Som næstkommanderende er du chefens stedfortræder og den person der koordinerer og planlægger vores interne aktiviteter, samt hvis behov støtter de øvrige fagområder i sektionen. Der er mulighed for ledelses ansvar for kvalitetsteamet.

Øvrige ansvarsområder i stillingen:
Sagsbehandler vedrørende direktiver og bestemmelser. Bidrage med sparring til de øvrige fagområder i Kvalitets- og Kontrolsektionen. Det kræves, at du er indstillet på at holde det faglige niveau opdateret. Derudover deltagelse i kontrol/kontaktbesøg ved SCD enheder. En del rejseaktivitet må påregnes.

Der er stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge opgaver, besøg ved enheder og have indflydelse på din egen hverdag. Der er mulighed for at kombinere arbejdet på kontoret med dage med hjemmearbejde.

Stillingen er slået op både som civil og militær.

Om dig

Du er kaptajn/kaptajnløjtnant og har gennemført VUK eller VUT-I/L. Eller du har erfaring/uddannelse fra civil virksomhed inden for kvalitets området, gerne som afdelingsleder-3 eller fuldmægtig.

Som person har du et godt humør, du har lyst til virke som sektionens næstkommanderende, og du trives med at indgå i et team, hvor faglighed og sparring vægtes højt, du er ambitiøs, opsøgende, fleksibel, udadvendt og forretningsorienteret, og du ved, at relationer skaber resultater.

Du skal have helhedssyn og veludviklede analytiske evner. Du skal kunne indgå i samarbejdsrelationer i såvel sektionen som i KOA samt SCD interne som eksterne kunder.

Du formår at bevare overblikket over såvel mange som komplekse opgaver, og du trives i en hverdag med varierende arbejdsopgaver, hvor fornyelse og kvalitet til tiden er i centrum. Vi forestiller os, at du har erfaring inden for arbejdet med kvalitetssikring, og at området har din store interesse, herunder lyst til at præge udviklingen på området. Du er villig til at erhverve den fornødne uddannelse inden for dine fagområder.

Ansættelsesvilkår

Stillingen kan besættes af både civile og militære.
For militære ansøgere er stillingen indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

For civile ansøgere:
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst. Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets Koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen ved Supply Chain Divisionen, kan du kontakte chef for Kvalitets- og kontrolsektionen
Annette Adelhejd Pedersen på mailadressen [email protected] eller mobil 93 50 55 18 for tilsendelse af supplerende materiale.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen, herunder løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR konsulent kaptajnløjtnant Claus Rasmussen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 66

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en evt. samtale.
Ansøgningsfristen er 14 august, og vi forventer at afholde samtaler i august måned.

Stillingen er til besættelse 1. oktober eller snarest herefter.
For militære ansøgere vil ansættelsesdato blive koordineret med nuværende chef.

Supply Chain Divisionen er en moderne værnsfælles logistikvirksomhed underlagt Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). FMI udgør ca. 80 % civile medarbejdere og 20 % militære.
SCD omfatter en koordinationsafdeling, to Centre og 3 driftsafdelinger. Vi har ca. 950 ansatte fordelt på 45 arbejdssteder i Danmark. Vi har en åben kultur, hvor tanker og ideer udveksles frit for at fremme en høj kvalitet i den enkelte opgaveløsning. Vi understøtter et kreativt og konstruktivt samarbejdsmiljø, hvor mange opgaver løses af flere ressourcepersoner.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Brabrand
  • Søndag den 14. august 2022

Lignende jobs

  • G4S søger Strøgvagter i Århus

    Trives du med varierende sikkerhedsopgaver og en omskiftelig hverdag? Har du et kæmpe servicegen? Og kan du lide en aktiv arbejdsdag, hvor to dage ikke er ens?Hvis du tænker JA – det er lige mi..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Servicetekniker til sikkerhedsløsninger hos [xxxxx...

    Er du vild med innovative og moderne sikkerhedsløsninger, og har mod på og lære så har vi måske lige jobbet til dig!Om jobbetTil vores servicecenter i Aarhus søger vi snarest muligt en ny o..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Application Security Consultant

    Så send os dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende.Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kristian Bod..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Livredder med værtsfunktion til Badeanstalten Span...

    Om Jobbet:[xxxxx]s Idrætscentre søger to livreddere med værtsfunktion til Badeanstalten Spanien.Badeanstalten Spanien er en historisk svømmehal placeret centralt i Aarhus C. Den næsten 1..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Brabrand over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 2