Chef for ledelseselementet ved Forsvarets Sanitetskommando

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

Er du major og vil du gerne udfordre dine kompetencer indenfor styring, planlægning, kommunikation og situationsbestemt rådgivning? Er dine kernekompetencer samtidigt samarbejde på tværs af forskellige faggrupper og ikke mindst, at du besidder empatiske lederegenskaber? Så søger chefen og stabschefen i Forsvarets Sanitetskommando efter den næste chef til Forsvarets Sanitetskommandos ledelseselement.

Om os

Forsvarets Sanitetskommando (FSK) er den del af Forsvaret, som varetager Forsvarets sundheds- og sanitetstjeneste. Forsvarets Sanitetskommando udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhedstjeneste, sanitetstjeneste og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne. Derudover foretager vi sundheds- og sanitetsfaglige inspektioner, udfører sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav. Endvidere er Forsvarets Sanitetskommando ansvarlig for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om vores soldater i nationale og internationale operationer og på de danske infirmerier. Igennem løsningen af disse opgaver sikrer Forsvarets Sanitetskommando soldatens helbred.

Ledelseselementet indgår i staben, der er placeret i Sødalsparken i Brabrand, ved Aarhus. Som chef arbejder du for chefen og stabschefen, og du er organisatorisk placeret direkte under stabschefen. Ledelseselementet varetager primært ledelsesstøtte, styring, koordination, informationsmanagement og adjudanturopgaver. Du bliver chef for fem medarbejdere, en adjudant, en chefsekretær, en sekretariatsleder, en stabshjælper og en kommunikationsmedarbejder.
Den øvrige stab består af en udviklingsdivision, en produktionsdivision samt et garnisonsstøtteelement. Herudover består FSK af fem infirmerier, to uddannelsescentre, et operativt stabselement samt et sundhedsfagligt hærelement.
Du vil indgå i et super professionelt team, der har en humoristisk omgangstone og en løsningsorienteret tilgang til opgaverne.

Om stillingen

Du leder ledelseselementets fem medarbejdere og har ansvaret for, at elementet som helhed får løst sine opgaver så effektivt og rationelt som muligt.

Du er ansvarlig for FSK sagshåndtering, der skal udføres med høj kvalitet, være veldokumenteret og kunne genfremsøges, når der er behov for det. Sammen med sekretariatet skal du via overblik, opgaveanmodninger og aktionslister styre FSK sagshåndtering, således at der opnås en hensigtsmæssig opgaveanalyse, journalisering, sagsbehandling, kontrol, godkendelse, ekspedition og afslutning af alle indkomne sager fra det øvrige Forsvar og alle selvinitierede sager i FSK.

Du støtter chefen og stabschefen, som militærassistent, i samarbejde med adjudanten og chefsekretæren, med sagsbehandling, koordination, planlægning og udførelse af ledelsesaktiviteter, som chefmøder, chefseminarer, kontaktbesøg, relationsmøder, samarbejdsudvalgsmøder, NATO-møder, paroler, stabsorienteringer mm.

Du sagsbehandler håndakter, sagsoplæg og stabsnotater til ledelsen, for at sikre den nødvendige tværgående koordination, vidensdeling og afklaring.

Du er FSK presseofficer, og du koordinerer den samlede kommunikationsindsats ved FSK sammen med kommunikationsmedarbejderen, der varetager sagsbehandlingen og effektueringen af kommunikationsopgaverne.
Du håndterer alle borgerhenvendelser og aktindsigter ved FSK sammen med sekretariatet.

Du er ansvarlig for introduktionsmoduler for nye medarbejdere, implementering af nye stabsprocedurer mm.

Situationsbestemt kan du lede projekter, forestå foredragsvirksomhed, samt lede eller deltage i styre- og arbejdsgrupper på vegne af ledelsen.

Der stilles krav til din styring og opgaveløsning, men du får stor frihed til løsning af dine opgaver, og i stillingen bliver du en væsentlig bidragsyder til udviklingen af fremtidens FSK. Vi kan love, at det både bliver spændende, lærerigt og sjovt.

Om dig

Det er en forudsætning, at du har gennemført Master i Militær Studier eller Videreuddannelsestrin II for ledere, og at du har stabserfaring, gerne via et eller flere tjenesteforløb ved højere stabe (NIV I,II)

Det er ønskeligt, at du tidligere har forrettet tjeneste ved operative enheder, og har haft en eller flere udsendelser i internationale operationer.

Tidligere tjeneste med sanitetsfaglige og kommunikationsfaglige indhold vil give dig fordele ved stillingstiltrædelsen, men kræves ikke, da disse kompetencer kan tilegnes i stillingen.

Vi søger en M331, der er selvstændig, helhedsorienteret, fleksibel og engageret. Du skal evne at lede og arbejde på tværs af alle niveauer i kommandoen. Du har solide kompetencer inden for områderne styring, initiativ, planlægning, kommunikation og samarbejde. Du har stærke analytiske evner med øje for detaljerne, du kan udvikle stringente processer, du kan motivere andre, og du kan se nye kreative muligheder, når de opstår. Du kan træffe hurtige beslutninger, du har gennemslagskraft, og du trives med, at du ofte skal være nøglepersonen i centrum af kommandoens aktiviteter.

Vi vil gå langt for at skabe gunstige vilkår for din personlige kompetenceudvikling i stillingen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer/orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets

Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested i Århus (Brabrand).

KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du at vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte oberst Jesper Momme STCH/FSK på telefon 91 33 50 99.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 19. august 2022. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Brabrand
  • Fredag den 19. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Brabrand over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2