Ambitiøs logistikhjælper til logistiksektionen ved [xxxxx] (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

Brænder du for at sikre materiel og logistiske forhold til aktive og engagerede hjemmeværnssoldater?
Har du erfaring med materielforvaltning eller forsyningstjeneste, og kan lide at være en del af et hold? Så skal du læse videre her.

Om os

Ved Hjemmeværnsdistrikt Østjylland vil du indgå i en enhed, der i dagligdagen beskæftiger 17 engagerede faste medarbejdere, der sætter en ære i at yde en god service over for vores hjemmeværnssoldater, frivillige og personel af reserven.

I og med at logistikken er en afgørende faktor for succes i underafdelingernes opgaveløsning, så vægtes og fylder logistiksektionens arbejde også meget ved Distriktet, hvor Logistiksektionen(S4) er en væsentlig spiller, som medinddrages i planlægningen og gennemførelsen af distriktets aktiviteter. Det er også Distriktets største sektion, hvor hver enkelt medarbejder bidrager til den samlede opgaveløsning. Både som specialist inden for eget område, men også med viden og erfaring af generel karakter.

Vores arbejdsplads er en hybrid af den militære, den civile og de frivilliges verden, hvilket giver en helt unik og fantastisk arbejdsplads.
Vi fejrer vores succeser, og holder sammen i et stærkt fællesskab, når udfordringerne stakker sig op.

Distriktet fungerer som en bataljonsstab for underafdelingerne. Distriktet dækker samme geografiske område som Østjyllands Politikreds, og består, ud over den faste stab, af en velfungerende frivillig stab samt 14 hjemmeværnskompagnier. Derudover bidrager vi til opstillingen af hærens reserve i form af to kompagnier under Totalforsvaret. Vores primære opgave er at opstille, uddanne og indsætte Hjemmeværnskapaciteter til støtte for hæren, beredskabet og politiet.

En afgørende dimension i vores virke er samarbejde. Stærke samarbejdsrelationer med interne såvel som til de øvrige dele af Forsvaret, civile myndigheder, Politi og Beredskab er forudsætningen for vores virke og den tværgående opgaveløsning.

Om stillingen

Du indgår i en logistiksektion på fem personer, bestående af både militære civile medarbejdere med hver deres arbejdsområde, men hvor kompetencerne går på tværs og vi understøtter hinanden.

Vi faciliterer en beredsskabsorienteret opgaveløsning, som afspejler sig i sektionens opgaver.

Størstedelen af arbejdstiden foregår inden for normal arbejdstid, men da vi samarbejder med frivillige hjemmeværnssoldater, så skal man være forberedt på at møder og aktiviteter kan ligge om aftenen og i weekenden, hvorfor arbejdstiden kan være fleksibel. Det giver nogle helt særlige rammer og vilkår, som er helt unikke for vores arbejdsplads, og som vi selv anser som en stor styrke.

Dine primære arbejdsopgaver er:
- Lagerbeholdningsansvarlig for enhedens materielbeholdninger m.v.
- Støtte håndteringen af ammunition.
- Varetage materielbestillinger både administrativt(SAP) og fysisk(lagerhåndtering)
- Føring af enhedens forsyningsregnskab i SAP.
- Deltage i gennemførelse af enhedens og underlagte enheders årlige mønstringer.
- Støtte sektionens øvrige medarbejdere i opgaveløsningen.
- Koordinere direkte med underafdelings forsyningsspecialister ifb. med dagligdrift, samt øvelser og aktiviteter.
- Understøtte materielrelaterede driftsopgaver ved oprettelse af vedligeholdelsesrekvisitioner.
- Udarbejde rekvisitioner/indkøb for enheden.

Opgaverne i sektionen udvikler sig til stadighed.

Om dig

Du er korporal, alternativt er du konstabel med et godt udviklingspotentiale. Du har et relevant tjenesteforløb og uddannelse inden for logistik- og forsyningsområdet fra enten Forsvaret, Hjemmeværnet eller Beredskabsstyrelsen.

Du er kendt i de primære logistiske processer ved håndtering af underafdelingsmateriel og myndighedshåndtering, samt kan arbejde selvstændigt i en kontekst af Hjemmeværnet.

Du kan lide at fordybe dig i regler, hvorfra din materielfaglige løsninger udspringer. Samtidig er du ikke bange for at bidrage med den fysiske håndtering af materiellet på lageret, når det kræves.

Du er en god kollega og er i besiddelse af gode samarbejdsevner. Da du har direkte kontakt til distriktets frivillige, er det vigtigt, at du har forståelse for de frivilliges funktionsvilkår.

Du kan kommunikere og formidle et budskab hensigtsmæssigt til forskellige modtagere både i skrift og tale.

Det er en fordel du har erfaring med brugen af Office-pakken, SAP(VHM, IMDG, workflow), samt at du har kørekort til kategori B og C, gaffeltruck (certifikat B) og ADR bevis.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevante uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Stillingen er også slået op på civilt samt befalingsmands niveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Holmstrupgårdsvej 22 i Brabrand.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kaptajn A. Green, [email protected] eller på telefon 72 44 00 05 (dog ikke i perioderne 29 JAN – 5 FEB + 12 – 15 FEB, hvor fg. STCH kaptajn S. Olesen [email protected] eller telefon 72 44 00 11 kan kontaktes).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 18. februar 2024. Vi afholder samtaler løbende eller uge 8, med ansættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM LANDSDELSREGION VEST
Landsdelsregion Vest er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen med domicil på Skive kaserne. Landsdelsregionen har seks hærhjemmeværnsdistrikter underlagt og er operativt underlagt Hærkommandoen. Vi har fokus på nationale operationer, og vores geografiske ansvarsområde dækker hele Jylland og Fyn.

Regionens primære opgave er at indsætte landmilitære kapaciteter i regionens ansvarsområde til militære opgaver eller til støtte for politiet eller andre civile myndigheder. Regionen indgår som en af komponenterne i de lokale beredskabsstabe inden for samfundets samlede beredskab. Regionen har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen, Hærkommandoen, Politiet og andre civile myndigheder. Herudover deltager regionen med enheder i øvelsesaktiviteter ved hærens brigader og bataljoner.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Brabrand
  • Søndag den 18. februar 2024

Lignende jobs

  • G4S søger Strøgvagter i Århus

    Trives du med varierende sikkerhedsopgaver og en omskiftelig hverdag? Har du et kæmpe servicegen? Og kan du lide en aktiv arbejdsdag, hvor to dage ikke er ens?Hvis du tænker JA – det er lige mi..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Servicetekniker til sikkerhedsløsninger hos [xxxxx...

    Er du vild med innovative og moderne sikkerhedsløsninger, og har mod på og lære så har vi måske lige jobbet til dig!Om jobbetTil vores servicecenter i Aarhus søger vi snarest muligt en ny o..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Application Security Consultant

    Så send os dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende.Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kristian Bod..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Livredder med værtsfunktion til Badeanstalten Span...

    Om Jobbet:[xxxxx]s Idrætscentre søger to livreddere med værtsfunktion til Badeanstalten Spanien.Badeanstalten Spanien er en historisk svømmehal placeret centralt i Aarhus C. Den næsten 1..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Brabrand over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3