Sagsbehandler og daglig leder af Forsvarets sundhedsfaglige reserve ved Forsvarets Sanitetskommando

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

Er du kaptajn eller kaptajnløjtnant og har du lyst til en udfordrende tjeneste som daglig leder af Forsvarets sundhedsfaglige reserve og ønsker du, at få værnsfælles tjeneste ved en niveau II myndighed?

Om os

I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for samt varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

Om stillingen

Stillingen er i staben ved Forsvarets Sanitetskommando, en styringsniveau II myndighed under Forsvarskommandoen.

Du skal arbejde med den sundhedsfaglige reserve og den dertil knyttede sagsbehandling. Den sundhedsfaglige reserve omfatter alle militære sundhedsfaglige kompetencer med en reservekontrakt med Forsvarets Sanitetskommando og administreres centralt af staben. Den sundhedsfaglige reserve udgør tyngden af Forsvarets sundhedsfaglige kompetencer.

I stillingen som daglig leder af den sundhedsfaglige reserve, refererer du direkte til divisionschefen og er daglig leder for Kontor for Reservens udvikling, værdiskabende aktiviteter og fælles kommunikationsbase. Kontoret er under etablering, og udgøres pt. af en oversygeplejerske, en projektansat og dig. Det er oversygeplejersken, der har opgaverne relateret til den sygeplejefaglige reserve.

En af dine første opgaver bliver at fortsætte udvikling, implementering og administration af koncept for den sundhedsfaglige reserve. Dit arbejde skal tilsikre, at den sundhedsfaglige reserve i endnu højere grad kan bruges til støtte for Forsvarets operative opgaveløsning og kan give personlig og faglig merværdi for reservens medlemmer. Det foreløbige fokus for Kontor for Reserven er, at kunne tilbyde reserven ordnede forhold, værdiskabende aktiviteter og en fælles kommunikationsbase.

Du er ansvarlig for den centrale administration. Du skal tilsikre planlægning af kompetenceudvikling for personel af den sundhedsfaglige reserve ved FSK både direkte og i samarbejde med samtaleledere.

Du skal kunne repræsentere divisionschefen i relevante styringsfora. Har du interesser og kompetencer inden for operativ sundheds-IT, er der mulighed for at blive tilknyttet projekt for anskaffelse af et ’Military Medical Information System’.

Om dig

Vi søger en selvstændig, helhedsorienteret og empatisk kollega, der evner at arbejde på tværs af alle niveauer og faggrænser. Det er en forudsætning, at du har gennemført Videreuddannelsestrin I for ledere.
Du er uddannet kaptajn eller kaptajnløjtnant med operativ erfaring og har et godt kendskab til Forsvarets operative virke, gerne hvor du evt. tidligere har beskæftiget dig med ledelse, HR-området og rekruttering.
Det vigtigste er, at din og teamets kemi passer sammen. Vi går gerne videre med en ansøger, hvor kompetencerne måske kun er på 80%, men hvor kemien er i top.

Du har interesse for planlægning, distanceledelse og kommunikation. Din tilgang er åben, nysgerrig samt medinddragende, og du kan trives med at være en nøgleperson, der ofte skal inddrage hele FSK i dine opgaveløsninger. Du forventes at beherske en samarbejdsform, der er tilpasset til teamwork med fagprofessionelle. Du kan samarbejde på tværs af faggrænser med både civile og militære kolleger, eksterne samarbejdspartnere og chefer, og er i stand til at inddrage andres erfaringer og synsvinkler i udviklingen af varige værnsfælles løsninger.

Du kan holde flere bolde i luften og kan arbejde samt handle selvstændigt, og er i stand til selv at gribe en opgave og følge den til dørs. Du er i stand til at formulere dig i skrift og tale på dansk og engelsk.

Du skal kunne erklæres egnet til internationale operationer.

Vi vil bestræbe os på at skabe gunstige vilkår for efter- og videreuddannelser, eksempelvis Master i Militære Studier.

Hvis du er premierløjtnant, og er i gang med eller optaget på VUK/Føringskursus, og i øvrigt har den rette profil, hører vi også gerne fra dig. Du vil således skulle indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen med funktion i højere stilling.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested er ved Forsvarets Sanitetskommando i Brabrand.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kommende divisionschef og fungerende stabschef, oberstløjtnant René Gundmann på telefon 728 18002.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 4. marts 2024, og samtaler gennemføres løbende.

Ansættelsestidspunktet er 1. april 2024 eller snarest derefter.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS SANITETSKOMMANDO - I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Brabrand
  • Mandag den 04. marts 2024

Lignende jobs

  • G4S søger Strøgvagter i Århus

    Trives du med varierende sikkerhedsopgaver og en omskiftelig hverdag? Har du et kæmpe servicegen? Og kan du lide en aktiv arbejdsdag, hvor to dage ikke er ens?Hvis du tænker JA – det er lige mi..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Servicetekniker til sikkerhedsløsninger hos [xxxxx...

    Er du vild med innovative og moderne sikkerhedsløsninger, og har mod på og lære så har vi måske lige jobbet til dig!Om jobbetTil vores servicecenter i Aarhus søger vi snarest muligt en ny o..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Application Security Consultant

    Så send os dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende.Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kristian Bod..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Livredder med værtsfunktion til Badeanstalten Span...

    Om Jobbet:[xxxxx]s Idrætscentre søger to livreddere med værtsfunktion til Badeanstalten Spanien.Badeanstalten Spanien er en historisk svømmehal placeret centralt i Aarhus C. Den næsten 1..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Brabrand over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3