Livreddere og tekniske servicemedarbejdere til idræts- og kulturcenter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Dragør

Til Hollænderhallen og Dragør svømmehal søger vi deltidsansat personale i helt eller delvist kombinationsstillinger. Dvs. at nogle ansættelser alene er i svømmehallen, andre er begge steder.

Du bliver en del af et fagligt dygtigt team og kommer til at arbejde i en institution, hvor du vil opleve en uformel jargon, højt til loftet, medindflydelse og hvor der er let til smil i hverdagen. Vi forventer, at du aktivt tager ansvar og del i, at den gode stemning altid er til stede på vores arbejdsplads.

Dertil er det essentielt, at du altid yder en god service, er løsningsorienteret og fleksibel og kan lide at arbejde med mennesker i bevægelse. Stillingerne er en blanding af servicering og praktiske opgaver, hvor du skal være med til, at udfolde Dragør Kommunes Kultur og Fritidspolitik, som du kan læse her.

I Hollænderhallen og Dragør Svømmehal er vi sammensat med en administration, en håndværker samt livreddere/tekniske servicemedarbejdere. Vi har alle idræt, sundhed og bevægelse som et mantra og brænder for at yde en god service til vores mange gæster.

Vi søger nye kollegaer til stillinger med faste timer i størrelsesorden 8-12 timer ugentligt. Stillingerne har vagtplaner hvor man arbejder hver anden eller tredje weekend, samt på hverdagene arbejder sen eftermiddag/aften.

Vigtigt.


Skriv gerne øverst i din ansøgning, hvilken stilling du er interesseret i. Er det ex. kun svømmehal eller i en kombinationsstilling.

Kvalifikationer.


Det er en fordel hvis du har livreddererfaring. Du skal som minimum have svømmefærdigheder, der gør dig i stand til, at bestå erhvervslivredderprøven. Læs mere om erhvervslivredderprøven her.

Ydermere er det en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, hvor god service, bred kundekontakt og en generel fleksibel og positiv indstilling har været påkrævet.

Gode kommunikative evner. Dragør Kommune indhenter børne- og straffeattest.

Vilkår


Stillingerne indebærer skiftende arbejdstider og opgaver. Arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 06.00-24.00 alle ugens dage. Der arbejdes ud fra årsnormprincippet med et gennemgående vagtrul på to eller tre uger, som udgangspunkt. Mindre løbende justeringer af vagterne kan forekomme i forhold til aktiviteterne i huset.

Det er ønskeligt, at du er fleksibel i forhold til vagtændringer samt, at du en gang imellem også kan springe til og tage en ekstra vagt med kort varsel.

Løn


Løn og ansættelsesforhold i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Præsentation
Se en kort præsentationsvideo med mere her

Eller besøg vores hjemmeside www.hollaenderhallen.dk
God fornøjelse.

Ansøgning bedes fremsendt via Dragør Kommunes elektroniske rekrutteringssystem, som kan tilgås fra https://www.dragoer.dk/vores-kommune/job-i-dragoer-kommune/soeg-job/

Dragør Kommune har ca. 14.000 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.000 medarbejdere. Dragør er kendt for den gamle bydel, sit levende og aktive havnemiljø med fiskerbåde og fritidssejlere, Hollænderbyen og de mange skønne naturområder langs Amagers kyst

Stillingsbetegnelse


Livredder/ teknisk servicemedarbejder

Ansættelsesforhold


Stillingerne er på mellem 8-12 timer

Virksomhedsoplysninger


Hollænderhallen

Tiltrædelse


Snarest muligt

Ansøgningsfrist


25. august 2021

Kontaktperson


Idrætsinspektør Steen Jørgensen, tlf. 32 89 03 54

Uddannelse


Relevant

Arbejdsområde


Kultur


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Dragør.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Dragør
  • Onsdag den 25. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Dragør

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Dragør over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Dragør over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
22. november 2024 9
21. november 2024 9
20. november 2024 9