Sektionsfører / Forsyningsbefalingsmand til 3. Uddannelseskompagni

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Brænder du for forsyningstjeneste? Kan du organisere, har du overblik og kan du varetage den daglige ledelse af en forsyningssektion? Kan du sige ja til det, er du måske den oversergent vi står og mangler som sektionsfører/forsyningsbefalingsmand ved Uddannelseskompagniet i Fredericia.

Om os

Uddannelseskompagniet består af 6 delinger, hvis primære opgave er at uddanne soldater i rammen af Hærens Basisuddannelse (HBU) og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) til enten Totalforsvaret, ”Grøn Grænse” eller stående enheder i Hæren. Kompagniet tæller op mod 220 soldater, når vi er flest, heraf 39 befalingsmænd og 8 officerer. Det er med andre ord et stort og alsidigt kompagni, du kommer til at forrette tjeneste i og hvor vi har et stort fokus på trivsel og støtte på tværs af delinger.

Forsyningssektionen er en del af Kommandodelingen. I Kommandodelingen hersker en ærlig og direkte dialog mellem medarbejderne og lederne. Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere trives, og hvor der til trods for det høje tempo i dagligdagen, er plads til den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling. Forsyningssektionen består udover dig, af én faglig stærk forsyningshjælper med mange års erfaring bag sig samt en ny forsyningshjælper, som startede i funktionen 1. april 2020. Fælles for begge medarbejdere er at de brænder for forsyningstjenesten.

Kommandodelingen består udover forsyningssektionen, af kompagnichefen, næstkommanderende og kompagnibefalingsmanden samt en kompagnihjælper, samt en uddannelsessektion, som med en stor erfaringsbank, planlægger og gennemføre alle kompagniets uddannelses aktiviteter.

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode og yderst professionelle kollegaer, hvoraf mange ofte er nye i kompagniet, men hvor vores omgangstone, samarbejde, stemning og miljø i kompagniet ofte tilskrives som årsag til at mange ønsker at forblive i kompagniet.

Såfremt du ønsker at vide mere om kompagniets opgaver og hverdag kan vores facebookside anbefales. Den finder du ved at søge på ”Uddannelseskompagniet/Føringsstøtteregimentet”.

Om stillingen

Du vil blive den daglige leder af forsyningssektionen med dertil hørende opgaver indenfor ledelse, styring, udførelse og kontrol af de pålagte opgaver. Du vil få ansvaret for at udvikle dine medarbejderes evner inden for fagområdet samt indstille til funktionsbestemt efteruddannelse.
Du skal kunne levere et korrekt beholdningsregnskab og løbende opdatere og kontrollere beholdningerne i uddannelseskompagniet. Du bliver beholdningsansvarlig for materiel normeret til underafdelingen, samt ansvarlig for gennemførelse og kontrol af sektionens enkeltmandsuddannelse i samarbejde med chef, næstkommanderende, delingsfører og/eller skydelærer.

Du skal forvente, at der bliver stillet høje krav fra kompagnichefen, og du skal trives med at levere løsninger af høj kvalitet. Du vil få brede rammer for løsning af tildelte opgaver og du vil så længe kvaliteten opretholdes, få en stor grad af frihed under ansvar.
Der må forventes en stor mængde øvelsesaktivitet, hvorfor du skal være afklaret med at have mange dage væk fra hjemmet. I alt har HBU og HRU ca. 50 øvelsesdøgn sammenlagt på årsbasis, hvor sektionen forventes at støtte med 1-2 medarbejdere.

Om dig

Du er oversergent, alternativt erfaren sergent, med et udpræget ønske om mere ansvar samt videreuddannelse til oversergent, ligesom du skal være meget motiveret for forsyningstjenesten.
Du har kørekort til kategori B og C og det vil være ønskeligt hvis du ligeledes har CE kørekort, samt truckcertifikat. Du har DeMars myndighedsbeholdning samt PM rekvirent kursus. Du har KRYPTO certifikat og taktisk forsyningstjeneste (TRR 1270). Ligeledes skal du have gennemgået ADR kursus.

Du har en positiv tilgang til dagligdagen, kan arbejde selvstændigt og struktureret samt håndtere flere opgaver på én gang. Du er god til at samarbejde, og kan begå dig sammen med folk og medarbejdere fra alle dele af hierarkiet, samt formidle budskaber fra ledelsen til din sektion. Du er serviceminded og er indforstået med, at tingene nogle gange går hurtigt og skal løses med meget kort varsel.

Det forventes at du kan skabe optimale rammer for en indholdsrig og spændende hverdag med høj grad af servicemindedhed. Din primære kundegruppe vil være unge mennesker, som er i gang med enten en reaktionsstyrkeuddannelse eller basisuddannelse. Du har med din fremtoning, opførsel og væremåde en utrolig stor indflydelse på, hvorvidt den unge HBU soldat bliver en kollega, vi kan være stolte af eller det modsatte. Det forventes, at du er dit ansvar bevidst og handler i forhold til dette. Korrekt påklædning, ordentlig mandskabsbehandling, professionel optræden og dedikation til opgaven er de absolutte minimumskrav til dig.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen kan evt. besættes af en egnet medarbejder med graden sergent.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kompagnichefen i Uddannelseskompagniet; kaptajn Michael Laursen på tlf.: 41 38 71 00 eller via mail på [email protected]

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 91 63.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2020. Ansøgningsfristen er søndag den 17. maj 2020 og samtaler forventes afholdt ugen herefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FØRINGSSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed, som indgår under Hærkommandoen med enheder i Fredericia, Haderslev, Karup og Høvelte.
Føringsstøtteregimentet leverer føringsstøtte i form af hovedkvarters- og communication Information System kapacitet til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen og NATO.
Regimentet udvikler, producerer og indsætter føringsstøttekapaciteter i nationale, internationale og multinationale operationer.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Fredericia
  • Søndag den 17. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 8
24. december 2024 8
23. december 2024 8
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 9
18. december 2024 9
17. december 2024 10
16. december 2024 8
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 8
11. december 2024 8
10. december 2024 8
9. december 2024 8
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 10
5. december 2024 10
4. december 2024 10
3. december 2024 10
2. december 2024 10
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 11
28. november 2024 11
27. november 2024 11
26. november 2024 11
25. november 2024 11