Faglærer (oversergent) med speciale i Hærens Taktiske Radiosystemer til 1. Føringsstøttebataljon (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia


Om os

1. Føringsstøttebataljon er den operative bataljon under 1. Brigade, der er ansvarlig for brigadens samlede føringsstøtte. Bataljonen opbygges med soldater i den nuværende forligsperiode og vil i slutmålet være opbygget med et stabskompagni, et Communications and Information system (CIS) kompagni (CISKMP), en stab og en S7. Materielmæssigt opbygges 1. Føringsstøttebataljon med EAGLE-køretøjer, PIRANHA 3/5, nye lastbiler og CIS-containere som højteknologiske CIS- og føringsplatforme.
1. Føringsstøttebataljon støtter Forsvarets – og især Hærens - enheder med faglige kompetencer på Hærens Taktiske Radioer (TAKRDO). Bataljonen er tillige ansvarlig for implementeringen af HTK.

Faglærer stillingen er placeret i bataljonens S7, der refererer direkte til bataljonschefen.

Bataljonen opbygges og uddannes med dygtige soldater, der kan indgå i operativ sammenhæng med brigadens øvrige dispositionsenheder – men som samtidig har særlige veludbyggede kompetencer inden for HTK, CIS og føring. Det betyder, at forventningerne til enkeltmand og enheders soldatermæssige og faglige færdigheder /kompetencer er høje – et niveau, som opnås gennem et målrettet og personligt kompetenceudviklingsforløb kombineret med uddannelses- og øvelsesvirksomhed.

Vi vægter et kompetencebaseret samspil mellem chefer, førere og specialister med afsæt i at holde opgaven for øje, opnå resultater og høj kvalitet i opgaveløsningerne. Vi prioriterer den gode adfærd overalt på arbejdspladsen.

Om stillingen

Faglærer stillingen i S7 med speciale i TAKRDO omfatter bl.a. planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, hvor du bliver medansvarlig for at uddanne den næste generation af faglærere samt signalbefalingsmænd på de taktiske radiosystemer. Opgaven løses i samspil med sektionens to øvrige faglærer og sektionens sagsbehandlere.

Undervisningen omfatter alle de uddannelser, som S7 udbyder på vegne af Føringsstøtteregimentet. Evaluering af undervisningen omfatter bl.a. udvikling af eksisterende og nye læringsplaner.

Som en vigtig del af anskaffelse af nyt føringsstøttemateriel vil dine kompetencer inden for de taktiske radioer blive anvendt i forbindelse med tests, afprøvninger, idéudvikling og implementering. Det forventes også, at du bidrager til inspektions- og kontrolvirksomhed samt deltager i besøgs- og kursusvirksomhed i ind- og udland.

Bataljonen vægter den personlige udvikling og uddannelse højt. Vi forventer derfor også, at du allerede har gjort dig tanker om din fremtid og karrieremuligheder – og ser stillingen som et naturligt led i din udvikling som befalingsmand, kollega og menneske. Du vil derfor skulle aftale en personlig udviklingsplan med chefen for S7. Planen kan indeholde elementer af videreuddannelse, individuelle udviklingsforløb, særlige arbejdsvilkår og lignende.

Om dig

Du skal søge stillingen, hvis du er sergent eller oversergent med interesse og flair for signaltjeneste og du samtidig ønsker at specialisere dig inden for netop dette område.
Det er ønskeligt at du har praktiske erfaringer med signaltjeneste Du kan have dine erfaringer fra en underafdeling eller en bataljon, og også gerne fra en anden våbenart end føringsstøtteregimentet.

Vi forventer en kollega, der er positiv i tankegang, der kan arbejde målrettet med definerede opgaver, og som kan jonglere med flere opgaver samtidigt. Desuden forventer vi at du kan tænke ud af boksen og innovativt i forbindelse med udvikling af sektionens kurser samt 1. Brigades signaltjeneste.

Din interesse, vilje og evne til at arbejde med TAKRDO, teknik og uddannelse skal afspejles i dine handlinger og meninger. Du skal angribe pålagte opgaver analytisk og metodisk med henblik på at kunne udlede de bedste løsninger, herunder hvordan disse bedst bringes til praktisk udførelse i form af enten undervisning eller støtte til Hærens enheder.

Vi forventer samtidig, at du evner at indgå i samarbejde med sektionens øvrige kompetente kollegaer, der vil være dine sparringspartnere og/eller mentorer. Du vil samtidig skulle arbejde tæt sammen med andre faggrupper, herunder systemudviklere og – administratorer.

Du må forvente at være hjemmefra i hvad der svarer til ca. 30 dage årligt. Periodevis vil der være merarbejde, som dog planlægges afviklet som friheder.

Det er ønskeligt, at du har gennemført et af følgende kurser:
• Faglærerkursus eller VUT-1 mellemleder

Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du har gennemført følgende kurser:
• FSR 415, HF Faglærer
• FSR 430, VHF, UHF FAGL & SIGBM del 1.
• FSR 735, BMS FAGL & SIGBM del 2.
• FSR 300, Kryptooperatør
Er du den rette person, men besidder du ikke i forvejen de nødvendige SIG/IT færdigheder og/eller kendskab til Hærens taktiske radiosystemer, udarbejder vi sammen en plan for opkvalificering.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af lijen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, indgår forhandling af personligt tillæg som en del af ansøgnings-/ansættelsesproceduren.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef S7; major Jan Stryhn på telefon: 72 82 64 22 / 41 65 62 74.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte chefsergent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 91 63.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket. Ansøgningsfristen er den 23. august 2021 og ansættelsessamtaler forventes gennemført umiddelbart derefter. Stillingen er til besættelse snarest.
Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FØRINGSSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet og dets enheder leverer føringsstøtte efter anmodning. Føringsstøtte dækker over hovedkvarters- (HQ) og Communication and Information Systems (CIS). Føringsstøtteregimentet leverer operativ føringsstøtte til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando i både nationale, internationale og multinationale operationer.
Derudover indgår Deployable Communication and Information Systems Module (DCM) i 1st NATO Signal Battalion og løser CIS-opgaver under NATO indsættelser.

En række af regimentets enheder indgår i beredskab og leverer situationsbestemt støtte til det nationale beredskab. Derudover gennemfører regimentet Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt fungerer som kompetencecenter for fjernundervisning i Hæren.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Fredericia
  • Mandag den 23. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
7. september 2024 9
6. september 2024 9
5. september 2024 8
4. september 2024 7
3. september 2024 7
2. september 2024 7
1. september 2024 7
31. august 2024 7
30. august 2024 7
29. august 2024 8
28. august 2024 8
27. august 2024 8
26. august 2024 8
25. august 2024 8
24. august 2024 8
23. august 2024 8
22. august 2024 8
21. august 2024 7
20. august 2024 7
19. august 2024 7
18. august 2024 7
17. august 2024 7
16. august 2024 7
15. august 2024 6
14. august 2024 6
13. august 2024 5
12. august 2024 2
11. august 2024 7
10. august 2024 7
9. august 2024 7
8. august 2024 8