Næstkommanderende, EWBASIS Deling ved Electronic Warfare Kompagniet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Er du rollemodellen, der kan tilsikre et godt uddannelsesforløb for vores basisuddannelse?
Kan du motivere yngre befalingsmænd og konstabler samt tilsikre faglig overhøjde. Har du teknisk og taktisk sindelag og forståelse for de efterretningsmæssige processer? Så er det dig, vi mangler.

Om os

Electronic Warfare Kompagniet (EWKMP) opgave er grundlæggende efterretningsindhentning i det elektromagnetiske spektrum. Kompagniet er en alsidig arbejdsplads med flere forskellige specialer og specialiserede medarbejdere. Kompagniet er karakteriseret af en omskiftelig hverdag og et højt arbejdstempo.

Vi er en kampstøtteenhed og løser opgaver i Hærens almindelige regi, men støtter også andre værn og myndigheder.

EWKMP er præget af en åben og uformel tone, hvor kvalifikation og kompetencer vægtes frem for rang og funktioner. Mange områder af kompagniets arbejde og hverdag er meget specialiseret og kræver stor indsigt, hvilket betyder, at meget viden og ansvar er forankret hos specialisterne. Det fordrer derfor en åben dialog og tillid på tværs af alle niveauer, således opgaver løses på det bedst mulige grundlag.

Medarbejderen ved EWKMP er generelt karakteriseret ved teknisk sindelag, analytisk flair, ansvarlighed og ikke mindst selvstændighed. Derudover forstår medarbejderen ved kompagniet den fortrolighed, som arbejdsområdet og vore samarbejdspartnere naturligt pålægger os.

Electronic Warfare Kompagniet (EWKMP) er beliggende i Fredericia, og hører under ISR bataljonen, der er beliggende i Varde.

Om stillingen

Du er næstkommanderende deling i den deling, der gennemfører vores basisuddannelse for nye EW soldater. Uddannelsen tilrettelægges af EWKMP uddannelsessektion og delingsføreren, hvorfor langtidsplanlægning fylder en lille del og kontakten til soldaterne på uddannelsen fylder meget.

Du varetager delingens logistiske tjeneste og bistår delingsførerens forvaltning af det beholdningsansvar han er pålagt. Du styrer delingens vedligeholdelsestjeneste og løser problemerne inden de udvikler sig. Du støtter den uddannelse, der gennemføres i delingen, således delingen er i stand til at gennemføre store dele af uddannelsen selvstændigt. Herunder kan dit fokus både være på den tekniske del såvel som på den taktiske.

Som næstkommanderende fungerer du som stedfortræder for delingsføreren.

Du vil i stillingen bruge mere tid på undervisning og holdningsdannelse, end på taktisk indsættelse af delingen.

Om dig

Du er uddannet oversergent eller du er erfaren sergent, som er vurderet egnet til næste funktionsniveau.

Du kan tilsikre en høj faglighed i din opgaveløsning og trives i en omskiftelig hverdag, hvor du ikke får tildelt et standardiseret uddannelsesforløb, der udvikles langt fra enheden, men hvor du i høj grad kan være med til at præge udviklingen.

Du trives med opgaver, der både udfordrer dig teknisk og taktisk.

Du har lyst til at undervise elever i et teknisk svært fag, og præge dem til at udvise en interesse for det tekniske aspekt.

Du forudser logistiske udfordringer og får dem løst, inden de bremser delingens opgaveløsning.

Erfaring fra lignende stillinger, som næstkommanderende i en anden deling eller erfaring som gruppefører fra en MEWS deling er ønskeligt, men ikke et krav.

Erfaring fra arbejde med efterretnings- eller signaltjeneste er ligeledes ønskeligt, men ikke et krav.

Der skal for nuværende forventes en årlig rejseaktivitet på 6-8 uger til øvelser, skydeperioder mm.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnibefalingsmanden på telefon 50 89 76 74 eller [email protected]. Alternativt kompagnichefen for EWKMP på telefon 72 82 95 00 eller [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 8. august 201. Vi forventer at afholde samtaler i uge 32/33. Ansættelse pr. 1. september eller snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.

Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Fredericia
  • Søndag den 08. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
7. september 2024 9
6. september 2024 9
5. september 2024 8
4. september 2024 7
3. september 2024 7
2. september 2024 7
1. september 2024 7
31. august 2024 7
30. august 2024 7
29. august 2024 8
28. august 2024 8
27. august 2024 8
26. august 2024 8
25. august 2024 8
24. august 2024 8
23. august 2024 8
22. august 2024 8
21. august 2024 7
20. august 2024 7
19. august 2024 7
18. august 2024 7
17. august 2024 7
16. august 2024 7
15. august 2024 6
14. august 2024 6
13. august 2024 5
12. august 2024 2
11. august 2024 7
10. august 2024 7
9. august 2024 7
8. august 2024 8