Vagtleder til Hærens Officersskole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Kunne du tænke dig at blive vagtleder med højt til loftet?

Om os

Hærens Officersskole og Frederiksberg Garnison løser en række opgaver. Først og fremmest som ramme for Hærens Officersskole, Hærens Føringskursus og Koncernfælles Kursusadministration. Dernæst som kursus og konferencelokaler for hele Forsvaret samt som repræsentationslokaler for Forsvarets ledelse.

Når vi er flest, er vi ca. 100 fastansatte fordelt på stab, institutter, centre m.v. og +200 kursister og kadetter.

Din stilling indgår i Hærens Officersskoles organisation, hvor vi er 24 ansatte fra overkonstabel til oberst.

Dagligdagen på slottet er præget af en professionel og afslappet omgangstone, og vi opererer med en stor grad af frihed under ansvar.

Om stillingen

Du skal som vagtleder forestå sikkerheden på og om Frederiksberg Slot.

Din funktion dækker over alle de opgaver, der skal løses af vagten på Frederiksberg Slot. Det drejer sig om såvel fysisk som mere teoretisk betonet arbejde, herunder betjening af diverse telefon- og alarmsystemer samt anvendelse af PC.

Stillingen er præget af selvstændig opgaveløsning samt eventuel ledelse af andet personel, når vagten forstærkes. Du skal igennem personlig indsats, viden og færdighed over for din foresatte, være ansvarlig for slottets sikkerhed og beredskab.

Ud over de sikkerhedsmæssige opgaver, indeholder funktionen også en del servicevirke overfor ansatte, besøgende og andre brugere af slottets faciliteter. Ligeledes kan der forekomme ad hoc opgaver, fx kørsel, klargøring, lettere administrative opgaver m.v. for skolens stab.

Tjenesten udføres som almindelig tjeneste, der i en turnus falder om dagen, natten og i weekender samt helligdage. Der optjenes ikke vagttillæg.

Stillingens fulde betegnelse er: VAGTLEDER.

Vagtlederen forestår udførelsen af vagttjenesten på Frederiksberg Slot i.h.t. befalede sikkerhedsberedskabsforanstaltninger, Vagtinstruksen samt enkeltordrer fra Chefen for Garnisonsstøtteelementet.

Hovedopgaverne er:
• Gennemførelse af militær opholds- og adgangskontrol for personer og køretøjer.
• Gennemførelse af patruljering og parkeringskontrol.
• Hurtig indgriben på alarmer og situationer med ulovligt indtrængende på slottets område samt information og vejvisning af ankommende brandvæsen og politi.
• Vejvisning og servicering af skolens, slottets og Slotskirkens gæster.
• Gennemførelse af tilsyn med arrangementer, der gennemføres uden for normal arbejdstid.
• Betjening af diverse telefonomstillings- og alarmsystemer samt anvendelse af softwareprogrammer på PC.
• Ad hoc kontrol af AV-udstyr og andre militære opgaver med relation til garnisonens opgaver.

Vagtlederen er bevæbnet under udførelsen af sin tjeneste.

Om dig

Du er korporal. Alternativt er du fra konstabelgruppen og vurderet egnet til at indgå på korporaluddannelsen.

Derudover skal du kunne lide at tale med og håndtere mennesker, og være serviceorienteret.

Du skal være åben over for en omskiftelig hverdag, der ofte kalder på din selvstændighed. Herudover har du evner og vilje til at kunne tage hurtige beslutninger, da din funktion handler om menneskers og slottets sikkerhed.

Som vores ansigt udadtil, skal du være indforstået med, at vi i garnisonen altid er korrekt uniformeret.

Du har kørekort til kategori B.

Du bør ikke lide af kroniske knæskader eller lignende, da slottet har mange trapper og patruljeområdet er stort.

Det er ønskeligt, at du er omskolet til den nye pistol.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en konstabel/overkonstabel/overkonstabel af 1. grad med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Frederiksberg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Garnisonsstøtteelementet, major Thomas Munch på telefon 28 56 99 70 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 2. maj 2022. Vi afholder samtaler løbende, med henblik på tiltrædelse senest den 1. juni 2022 eller hurtigst muligt herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederiksberg
  • Mandag den 02. maj 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1