Kursusadministrator til kursusteamet ved Koncernfælles Kursusadministration, Forsvarsakademiet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Har du interesse for kursusadministration og løbende forbedringer af administrative processer, og kan du se værdien i at samle, optimere og digitalisere understøttelsen af Forsvarets kursusvirksomhed?

Om os

Vi er en nyskabende enhed, der igennem de sidste 3,5 år har samlet, optimereret og digitaliseret al administrativ understøttelse af kurser og efteruddannelse i Forsvarsministeriets koncern. Vi har ved årsskiftet implementeret en ”MinUddannelse” – en ny kursusplatform på internettet. Den administrative del af platformen hedder Plan2Learn.

Vi er organiseret i et kursusteam, et udviklingsteam samt en support- og datamanager. Vi har fokus på medarbejdertrivsel, nysgerrighed, udvikling og stabil drift, god service, motivation samt godt humør. Kulturen er åben, og der er dialog og samarbejde på tværs af vores teams. Alle kan lære af hinanden, og er interesseret i hinandens ansvarsområder og resultater. At lave fejl er ikke tabu, fordi det er uundgåeligt, når man ”betræder ny jord” og afprøver ting – så længe vi blot lærer af dem.

Du kan finde mere info her https://fak.dk/da/uddannelse/koncernfalles-kursusadministration/

Om stillingen

Den primære opgave i stillingen vil være kursusadministration på vores nye platform ’Min Uddannelse’ (Plan2Learn) samt support på flere forskellige medier, herunder mail, chat og telefon.

Vi kan tilbyde en bred palette af forskellige opgaver inden for administration, support, processer og formidling, al afhængig af dine egne interesser. Du kan få muligheden for at indgå i små projektgrupper, der arbejder med forskellige delopgaver i vores administrative processer.

Vi arbejder med shared service i teamet og en fælles opgaveløsning efter LEAN manegement principper, de steder hvor det giver mening. Derfor er det vigtigt, at du kan se fordelen ved at arbejde efter de principper, og måske har erfaring med de værktøjer.

I jobbet har du mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for administration, support, Lean, shared service, samt udvikling af processer, i en stor og alsidig koncern.

Om dig

Vi leder efter en imødekommende, serviceminded, udviklingsorienteret korporal til kursusteamet. Alternativt er du fra konstabelgruppen og vurderet egnet til korporalsuddannelsen.

Du skal være fremragende til kundeservice, have en empatisk sans og ikke mindst forstå vores forretningsprocesser samt vores kunder som spænder vidt fra at være vores soldater, kursusledere, chefer og alle vores kollegaer både i Forsvaret og ved Styrelserne.

Da vi arbejder med arbejdsudjævning igennem shared service og visuel styring af opgaver på tavler, så det er essentielt at du kan er omstillingsparat og kan samarbejde godt med dine kollegaer.

Opgavernes forskellighed kræver, at du er fleksibel og kan håndtere ”at skinnerne lægges mens toget kører”. I teamet vil du ikke ”eje” dine egne opgaver, så det er vigtigt at du er en holdspiller, og trives med en fælles opgaveløsning.

Fagligt er det vigtigt at du foruden et bredt kendskab til Forsvaret, i form af din militære baggrund, generelt har IT-flair, og er en erfaren bruger af office pakken. Evt. med en interesse for ticketsystemer, digitale skabeloner eller formularer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er værnsfælles.

Stillingen er klassificeret som en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår og kan besættes med en tjenestemand.

Løn m.v. er for korporaler i Flyvevåbnet og Søværnet reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

For ansøgere i Hæren er løn m.v. reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren. Stillingen kan besættes med en tjenestemand.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Frederiksberg Slot. Fra 1. december 2022 vil du have fast tjeenstested på Svanemøllens Kaserne.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af kursusteamet i Koncernfælles Kursusadministration (KFKA) chefsergent Gitte M. Olesen, på telefon nr. 728 17191.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail [email protected].

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 12. september 2022 og samtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2022 eller snarest muligt derefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederiksberg
  • Mandag den 12. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1