Hærens Officersskole søger en uddannelsesofficer (M321/M322).

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Har du et stærkt planlægnings-, drifts- og udviklingsgen? Så skal du søge stillingen som uddannelsesofficer på Hærens Officersskole, til besættelse pr. 1. juli 2023, eller snarest derefter. Stillingen kan besættes som midlertidig tjeneste og tilbyde gode muligheder for at læse MMS.

Om os

Hærens Officersskole har ansvar for uddannelsen af officerer, der kan motivere og føre soldater og enheder i kamp – samt har positive forventninger til deres tjeneste i Hæren og i Forsvaret.

Vi dækker både løjtnantsuddannelsen, der uddanner sekondløjtnanter til Hærens Basisuddannelse, og linjeofficersuddannelsen, der uddanner premierløjtnanter til alle Hærens enheder.
Grundlaget for vores virke er klare aftaler med Hærkommandoen om, hvad en officer skal kunne og være, for at Hæren kan kæmpe og vinde på kamppladsen.
Vi løser vores opgaver i samvirke med en række af Forsvarsakademiets kapaciteter, herunder de fagansvarlige institutter, Hærens Sergentskole og Forsvarets Sprogskole samt eksterne støtter, herunder Hærens regimenter, Jægerkorpset samt Center for Militærfysisk Træning.

Den ledige stilling er placeret i Uddannelsessektionen, der har to overordnede opgaver:
1) At udvikle, planlægge, tilrettelægge og gennemføre officersuddannelserne.
2) At udvikle og forme kadetterne til officerer der både kan og vil tage ansvar for tildelte opgaver og underlagt personel.
Sektionen agerer i et krydsfelt mellem mange interessenter og myndigheder, hvorfor teamwork, overblik, helhedsorientering, forhandlingsevne og fleksibilitet er nogle af de nøgleord, der bidrager til gode opgaveløsninger.
Sektionen refererer til chefen for Hærens Officersskole og ledes af en major, støttet af en næstkommanderende, to kontorhjælpere, en uddannelsesstøtteofficer (dig), en uddannelsesbefalingsmand, samt to holdførere pr. årgang.
Omgangsformen i sektionen er uformel, og der er god plads til at bringe dine erfaringer, holdninger og kompetencer i spil.
Rent organisatorisk er vi mange mænd. Derfor opfordrer vi altid kvinder til at søge vores ledige stillinger.

Om stillingen

Stillingen er en hjørnesten i uddannelsen af kadetterne, da det er herfra uddannelsens røde tråd og sammenhæng i læringsudbytte og indhold udspringer.

Til trods for at der er tale om en relativ nyoprettet stilling, er der gennem det sidste års tid lagt et solid fundament for det arbejde du ville skulle overtage. Mange opgaver er således allerede velbeskrevet og har fundet et godt modus, mens andre opgaver stadig rummer gode muligheder for, at du kan forme dem som du ser dem bedst løst.
Nuværende indehaver af stillingen har ligeledes skabt grundlaget for en god overdragelse, hvilket bl.a. betyder at produkterne til de første 4-6mdr. af uddannelsen, efter din overtagelse, er gennemført.

Kadetterne gennemfører officersuddannelsen i løbet af en ca. 18 mdr. cyklus på Hærens Officersskole. Stillingen omfatter helt konkret den løbende planlægning, koordination, tilrettelæggelse og evaluering af uddannelseselementerne i løbet af denne periode – til tider med to overlappende årgange, hvilket stiller krav om overblik og forudseenhed. De færdige semesterplaner overdrages efter endt tilrettelæggelse til holdførerne, som efterfølgende forestår den egentlige udførelse og de evt. løbende justeringer i uddannelsesplanlægningen.

Succes i stillingen forudsætter gode styrings- og koordinationsevner ift. at få uddannelsens mange elementer tilrettelagt på en struktureret og hensigtsmæssig måde, med rettidig inddragelse af de mange interessenter der bidrager til den samlede uddannelse – interessenterne omfatter bl.a. Forsvarsakademiets institutter, Jægerkorpset og 2. Brigade.

Derudover rummer stillingen også almindelige sagsbehandlingsopgaver bl.a. i forbindelse med skolens bidrag til Hærens inspektionsvirksomhed, udvikling og styring af projektopgaver, samt udvekslinger i udlandet, regimentsbesøg, øvelser m.v.

Stillingen omfatter primært drift og planlægning af den eksisterende officersuddannelse, men i takt med at et forventet ny officersuddannelsesforløb (en professionsbachelor) måtte blive godkendt, vil stillingen også fra 2024 omfatte implementering af denne nye uddannelsesretning.

Stillingens natur gør den desuden ideel til at læse MMS eller tilsvarende.

Om dig

Hvis du vil være Uddannelsesofficer på Hærens Officersskole, skal du søge stillingen næsten uanset hvad.
Det vi i udgangspunktet kigger efter er:

At du er kaptajn eller major (M322), gerne med nogle år i graden og at du gjort dig nogle erfaringer med at have kommando over underafdelingsniveauet i Hæren. Det er en fordel hvis du har erfaring som underafdelingschef, stabsofficer i en bataljon eller næstkommanderende i et kompagni. Det er desuden ønskeligt, at du har erfaring fra international tjeneste.

Men dit ønske om at sætte dit præg på uddannelsen af Hærens kommende ledere, og ikke mindst din tro på at kunne gøre en positiv forskel på denne uddannelse, vægter højest. Her er dit menneskesyn og din evne til at se et potentiale og udvikle det, mere afgørende.

Derudover kigger vi efter en person der kan skabe ro og stabilitet omkring uddannelsesplanlægning, hvilket bl.a. sker gennem gode relationelle egenskaber samt struktur og forudseenhed i arbejdet.

Vi forventer at du kan indgå i et større team omkring officersuddannelsen og i et tæt samarbejde med holdfører og mange flere, tage et aktivt lederskab i store dele af uddannelsesplanlægningen.

Vi forventer, at du sammen med den øvrige stab indgår aktivt i skolens sociale liv og kammeratlige samvær.
Slutteligt forventer vi også, at du finder tid til at engagere dig i kadetternes uddannelse, undervisning og dannelse, fordi det er her du får den bedste indsigt og forudsætningerne for løbende at kunne bidrage til uddannelsens udvikling.

Det er vigtigt for os at understrege, at du – uanset din tjenestealder, tjenestegren, køn eller erfaring – IKKE læser stillingsopslaget som en facitliste eller en afgrænsning af dine muligheder. Søg stillingen, hvis det er noget for dig – og læg gerne lidt kant eller holdninger ind i ansøgningen, så vi kan mærke, hvem du er.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner samt M322. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, kan du kontakte chefen for uddannelsessektionen, major Henrik Østergaard på telefon 23 61 77 79, FIIN FAK-HO-U01, eller major Thomas Hesselholt (FIIN FAK-HO-U02).

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: [email protected]

Ansøgningsfristen er tirsdag den 23. maj 2023. Samtaler gennemføres i uge 21 og 22. Stillingen er til besættelse 1. juli 2023 eller snarest derefter.

Stillingen er med fast tjenested på Frederiksberg Slot.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederiksberg
  • Tirsdag den 23. maj 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1