Kok eller cater med svendebrev og lyst til at sejle - til Støtteskibet Esbern Snare

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Vi er en af to besætninger i ABSALON-klassen. Skibene og besætningerne er nogle af Søværnets skarpeste og mest fleksible, som har været indsat i mange forskelligartede missioner de senere år.

Om os

Vi har bidraget til fjernelsen af kemiske våben fra Syrien, pirateribekæmpelse og kapacitetsopbygning ved Afrikas Horn.
Som en af Søværnets kampenheder, har vi stort fokus på de militære kernekompetencer, og vi arbejder målrettet mod at sætte nye standarder for danske enheder. Dette indbefatter en gennemgang af Danish Operational Sea Training (DOST) ved Royal Navy som skibet skal gennemgå igen i efteråret 2020. Her vil skibet blive udsat for seks uger med intensiv ekstern og intern kamp.

Enheden er ofte på kortere beredskab til prioriterede opgaver, og vil således kunne indsættes i operationer i verdens brændpunkter med kortere varsel.

Du vil indgå i en besætning med højt til loftet, og gode muligheder for at udvikle dig personligt såvel som fagligt. Besætningen har en høj faglig stolthed, og opgaverne løses i fællesskab med gode kolleger.

Forplejningssektionen (F-SEK) består af 13 konstabler og en sergent.

Inddelingen af personellet lyder således: Dig, tre kokke, en slagter, en bager, syv messegaster og en proviantbefalingsmand.

Sektionen hører til i Logistikdivisionen (L-DIV) sammen med dækssektionen.

Om stillingen

Dine opgaver i kabyssen:

Du skal i samarbejde med dine kollegaer producere sunde og nærende retter, til skibets besætning.
Du skal have gode færdigheder i både det kolde og varme køkken.
Du skal udfylde egenkontrol i samarbejde med dine kolleger.

I forplejningssektionen på ESSN tilstræber vi et meget højt niveau, hver eneste dag. Vi sætter en ære i, at servere hjemmelavet mad for vores kollegaer og bevise vores værd og svendebrev.
Det er derfor meget vigtigt, at vi ansætter den helt rigtige soldat, der virkelig brænder for sit arbejde og kunnen og som kan indgå i vores sociale team, på bedste vis.

Dine opgaver vedr. skibets beredskab:

- Røgdykker
- Evt. Junior medic
- Evt. Tung- maskingeværsskytte
- Evt. Let- maskingeværsskytte
- Evt. Surringsgast på helikopter

Vi kan tilbyde et alsidigt og godt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.

Om dig

Vores forventninger til dig:

- Energisk og effektiv
- Kan arbejde selvstændigt, men også indgå i teams
- Smilende og social

Krav:
- Uddannet gastronom med speciale kok eller cater uddannet

Ønskeligt:
- Aftjent værnepligt i Forsvaret

Helbredskrav:
- Godkendt og tastet helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis)
- Grundvaccination

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til: SG Mathilde Frost Jensen, Proviantbefalingsmand, på skibets telefon, på 30 16 94 80 eller på mail [email protected]

Det er også tilladt at kontakte skibets Logistikofficer, KL Ulrik Petersen på [email protected]

eller SSG Danni Tim Bøger, Banjermester, mail [email protected]

Alternativt CSG Dennis Hede, SAKBE02, telefon 72 85 63 31

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected]

Ansøgningsfrist er 27. april 2020 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.

Stillingen er til besættelse 1. juni 2020 eller hurtigst muligt

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. ESKADRE

2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: Fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet. Eskadren gennemfører også de taktiske og våbenmæssige uddannelser for hele Søværnet på Center for Taktik samt Center for Våben.
2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederikshavn
  • Mandag den 27. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 13
24. december 2024 13
23. december 2024 13
22. december 2024 13
21. december 2024 13
20. december 2024 12
19. december 2024 12
18. december 2024 12
17. december 2024 13
16. december 2024 13
15. december 2024 16
14. december 2024 16
13. december 2024 14
12. december 2024 14
11. december 2024 14
10. december 2024 13
9. december 2024 12
8. december 2024 14
7. december 2024 14
6. december 2024 14
5. december 2024 12
4. december 2024 12
3. december 2024 11
2. december 2024 7
1. december 2024 11
30. november 2024 12
29. november 2024 11
28. november 2024 10
27. november 2024 9
26. november 2024 8
25. november 2024 9