Kokke til sejlads med søværnets inspektionsskibe

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Er du en energisk og kreativ kok, er du måske den person, som vi søger til sejlads med søværnets inspektionsskibe.

Om os

THETIS-kl. indgår i 1. Eskadre, Division 11, der bl.a. udfører opgaver i Nordatlanten. Opgaverne er primært suværænitetshævdelse i Nordatlanten og deltagelse i Search and Rescue operationer. Sideløbende med primære opgaver udføres også blandt andet fiskerikontrol. For at vedligeholde og udbygge enhedens evner afholdes løbende øvelser internt ombord. Desuden afholdes øvelser med deltagelse af eksterne myndigheder for at vedligeholde og udbygge kompetencer i det tværgående samarbejde mellem myndighederne.

Om stillingen

Stillingen er i forplejningssektionen, som består af en officer, 2 mellemledere og 9 konstabler.

Din primære opgave bliver at tilberede mad fra bunden til alle typer måltider i samarbejde med 2 andre kokke og vores messegaster. Desuden vil du være en del af den samlede arbejdskraft i kabyssen, og dermed også være med til at udføre rengøring af kabyssen efter gældende regler i forhold til hygiejnekrav.

Du vil i samarbejde med din daglige leder foretage bestilling af råvarer.

Du vil også have øvrige opgaver i forhold til skibets operative virke. Din funktion i skibets operative opgaveløsning vil være indenfor området sanitet. Her vil du ofte fungere som junior medic, hvilket ofte er den første, der møder den tilskadekomne, og foretager første behandling.

Om dig

Du skal have gennemført en grunduddannelse i søværnet. Hvis du ikke har gennemført en grunduddannelse i søværnet, vil du skulle gennemføre denne inden start ombord. Har du gennemført en grunduddannelse i enten hæren eller flyvevåbnet, skal du gennemføre et omskolingsforløb af kort varighed.

Din uddannelse er faglært kok.

Du er en person med en positiv tilgang til at arbejde i søværnet, og under de vilkår, som opstår når platformen bevæger sig i forhold til de vejrforhold, som blandt andet opleves under sejlads i Nordatlanten.

Vi lægger vægt på fysisk og psykisk velvære og arbejder aktivt i retning mod Forsvarets krav til militær fysisk træning.

Du skal være egnet til sejlads i forhold til helbred-, tand- og idrætsstatus

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til SSG Lars Hoel, SCA-F-BEM02, telefon 72 85 75 53

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected]

Ansøgningsfrist er 25. april 2020. Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale.

Stillingen er til besættelse 1. juni 2020.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 1. Eskadre (1 ESK)
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige arbejdspladser på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder. De sejlende enheder er primært indsat i det Nordatlantiske område og løser en lang række af Søværnets nationale opgaver 24/7/365. Opgaverne er blandt andet overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion i det nordatlantiske og arktiske område. Andre af eskadrens enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Derudover har 1. Eskadre to spændende landtjenestesteder underlagt, Center for sømilitær teknologi (CST), der varetager al teknisk uddannelse i Søværnet og Center for maritim uddannelse og skibssikkerhed (CMS), der varetager uddannelsen af værnepligtige og elever, samt uddannelse i røgdykning, brandbekæmpelse, og medic uddannelser.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederikshavn
  • Lørdag den 25. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. december 2024 13
26. december 2024 13
25. december 2024 13
24. december 2024 13
23. december 2024 13
22. december 2024 13
21. december 2024 13
20. december 2024 12
19. december 2024 12
18. december 2024 12
17. december 2024 13
16. december 2024 13
15. december 2024 16
14. december 2024 16
13. december 2024 14
12. december 2024 14
11. december 2024 14
10. december 2024 13
9. december 2024 12
8. december 2024 14
7. december 2024 14
6. december 2024 14
5. december 2024 12
4. december 2024 12
3. december 2024 11
2. december 2024 7
1. december 2024 11
30. november 2024 12
29. november 2024 11
28. november 2024 10
27. november 2024 9