Marinekonstabel, elektrogast til 5. besætning – THETIS-kl.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Har du en faglig uddannelse som automatikmekaniker, automatiktekniker eller elektriker, er du måske den nye medarbejder som 5. besætning søger.

Om os

THETIS-Klassen har en varieret opgavesammensætning med vægt på fiskeriinspektion, søredning og suverænitetshåndhævelse. Sejladsen foregår typisk i Færøske og Grønlandske farvande. Vi kan tilbyde et alsidigt job, tjenesten er stabil og sejlads og frihedsafvikling er nøje planlagt i et fastlagt mønster henover kalenderåret.

Hver besætning sejler i gennemsnit ca. 155 dage om året, herunder øvelser i Norge og Skotland. Den øvrige tid anvendes på kurser, videreuddannelse, vagttjeneste samt afspadsering og ferie.

5. besætning er planlagt til at gennemføre træning ved den tyske flådes havariskole i Neustadt i 2021. Derfor har besætningen begyndt uddannelse og overgang til principperne i Danish Operational Sea Training, hvor besætningen igennem det næste halvandet år bl.a. med mellemrum skal træne med Søværnets Sea Rider hold, mens skibet er indsat i Nordatlanten.

Besætningerne og enheder i division 11 har basehavn og fast tjenestested i Frederikshavn

Om stillingen

Du vil indgå i et team i teknisk division, bestående af maskingaster, automatikteknikere elektronikmekanikere, elektrikere og én sanit – i alt 12 konstabler samt tre mellemledere og tre officerer.

Dine primære opgaver, vil være reparationer, eftersyn, vedligeholdelse samt udskiftning af komponenter underlagt el- og maskinområdet. . I disse opgaver lægges der stor vægt på, at opgaver udføres i prioriteret rækkefølge baseret på og afhængig af opgaveløsningen.

Du vil med tiden indgå som en fast del af kontrolrumsvagten, som under sejlads bemandes gennem alle døgnets timer.

AT-og elmæssigt er der med skibsklassens ombygning (2017-2020) kommet flere spændende områder til. Skibene har fx fået installeret automatiserede hangarporte og davidsystemer til gummibådene foruden sensorer og ildledelsessystemer. Fejlfinding og justering af disse systemer er i høj grad en styringsopgave for en dygtig ATer.

Du vil sideløbende med dine primære opgaver også have sekundære opgaver. Dette vil bl.a. være øvelser og vedligeholdende træning ift. havarier om bord i vores eget skib og ift. assistance til andet skib. I denne træning indgår også sejlads med gummibåd og hoist-træning med Sea Hawk helikopter.
Du vil som alle ombord være en del af havariberedskabet. Havariberedskabet anvender DOST-principper.

Om dig

Du er en person med en positiv tilgang til at arbejde i søværnet, og under de vilkår som opstår når platformen bevæger sig i forhold til de vejrforhold, som ofte opleves under sejlads i Nordatlanten.
Vi forventer af dig, at du er energisk, effektiv og har mod på at give en ekstra hånd, når der er travlt. Desuden forventer vi, du er i stand til at arbejde selvstændigt, men samtidigt har evnen til at indgå i et team.

Det er et krav du har et svendebrev som automatikmekaniker, automatiktekniker eller elektriker.

Det er ønskeligt, at du allerede har gennemgået Søværnets basisuddannelse, men har du gennemgået Beredskabsstyrelsens, Flyvevåbnets eller Hærens basisuddannelse skal du blot gennemgå en kortere omskoling til Søværnet.
Er du erklæret egnet på Forsvarets Dag og villig til at gennemgå Søværnets basisuddannelse, så er du også meget velkommen til at søge stillingen.

Vi lægger vægt på fysisk og psykisk velvære, og arbejder aktivt i retning mod Forsvarets krav til militær fysisk træning.

Har du deltaget i DOST-træning på andre enheder, vil dette være en fordel.

Du skal være egnet til sejlads i forhold til helbred-, tand- og idrætsstatus

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos teknikofficeren på 5. besætning, KL Jacob Brandt Olsen på telefon +45 3067 0753 eller E-mail: [email protected], alternativt næstkommanderende, OK Thomas Belsø på telefon +45 3067 075N eller E-mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected]

Ansøgningsfrist er 2. maj 2020. Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale.

Stillingen er til besættelse 1. juni 2020

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 1. Eskadre (1 ESK)
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige arbejdspladser på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder. De sejlende enheder er primært indsat i det Nordatlantiske område og løser en lang række af Søværnets nationale opgaver 24/7/365. Opgaverne er blandt andet overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion i det nordatlantiske og arktiske område. Andre af eskadrens enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Derudover har 1. Eskadre to spændende landtjenestesteder underlagt, Center for sømilitær teknologi (CST), der varetager al teknisk uddannelse i Søværnet og Center for maritim uddannelse og skibssikkerhed (CMS), der varetager uddannelsen af værnepligtige og elever, samt uddannelse i røgdykning, brandbekæmpelse, og medic uddannelser.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederikshavn
  • Lørdag den 02. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. december 2024 13
25. december 2024 13
24. december 2024 13
23. december 2024 13
22. december 2024 13
21. december 2024 13
20. december 2024 12
19. december 2024 12
18. december 2024 12
17. december 2024 13
16. december 2024 13
15. december 2024 16
14. december 2024 16
13. december 2024 14
12. december 2024 14
11. december 2024 14
10. december 2024 13
9. december 2024 12
8. december 2024 14
7. december 2024 14
6. december 2024 14
5. december 2024 12
4. december 2024 12
3. december 2024 11
2. december 2024 7
1. december 2024 11
30. november 2024 12
29. november 2024 11
28. november 2024 10
27. november 2024 9
26. november 2024 8