Taktisk Officer Overflade til Støtteskibet ESBERN SNARE

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Er du taktisk officer (TAO) i Søværnet og har du mod på en udfordring af de store? Støtteskibet ESBERN SNARE skal i 2020 gennemføre Danish Operationel Sea Training (DOST), hvor enheden skal trænes til at blive en af de skarpeste enheder i Søværnet. Vil du med os gennem denne træning, og interesserer du dig for taktik?
Er svaret ja, er dette ønskejobbet for dig!

Om os

Støtteskibet ESBERN SNARE indgår i 2. Eskadre, Division 22, der bl.a. opstiller enheder til internationale maritime operationer. Division 22 har de seneste år været indsat i internationale og nationale operationer i Østersøen, Middelhavet og Nordatlanten.

Som en af Søværnets kampenheder har vi stort fokus på de militære kernekompetencer og fokuserer meget på vores erfaringer fra Danish Operational Sea Training (DOST) ved Royal Navy’s Flag Officer Sea Training (FOST). Vi er allerede nu begyndt at se frem til den næste DOST i slutningen af 2020.

I Operationsdivisionen lægger vi stor vægt på indstillingen til det fælles projekt og viljen til at yde en ekstra indsats for hele tiden at blive bedre. Som TAO forventes det, at du går forrest i dette arbejde. Vi stiller store krav til os selv, når det kommer til energi og ansvarsfølelse, herunder for egen læring. Vi er stolte af vores skib og stolte af vores sektion. Vi har et godt samarbejde, og omgangstonen er altid behagelig. Vi sætter en dyd i, at arbejdspladsen fungerer, og at trivslen er i højsæde.

Vi har en stærk kultur ombord, der har rod i såvel Søværnets traditioner, som en høj faglig stolthed. Vi sætter en ære i at tage ansvar for vores fælles projekt og løse vores opgaver så godt og omhyggeligt som det overhovedet er muligt. Vi gør os umage.

Om stillingen

Du bliver en del af skibets operationsdivision og vil have til opgave at planlægge og udføre skibets kampoperationer og øvelser. Du fungerer samtidig som taktisk rådgiver for skibsledelsen. Til søs er du leder af det vagtgående hold i skibets operationsrum, hvorfra du forestår den taktiske føring af enheden og eventuelt underlagte enheder.

Som Taktisk Officer Overflade (TAO-O) vil du fungere som enhedens subject matter expert (SME) inden for overfladekrigsførelse. Du vil være dybt involveret i opbygningen og varetagelsen af sea combat (SC) i samarbejde med leder kampinformation (LEKI) og operationsofficeren (OPO). Du vil desuden være med til at planlægge og udføre helikopteroperationer på enheden, når denne anvendes til billedopbygning og overfladekrigsførelse, ligesom du støtter og sparrer med sikrings- og bordingofficeren ift. force protection og boardingoperationer.

Udgangspunktet for den daglige tjeneste er fra basehavnen i Frederikshavn, men vi er naturligvis pragmatiske, når det kommer til muligheden for at arbejde hjemmefra, når opgaverne tillader det. Som TAO vil du få udleveret en fjernarbejdsplads (FAP), når du møder ombord.
Når skibet er i basehavn, indgår du i tørnen som vagthavende officer, hvorfor vagtdage er en del af tjenesten.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund. Stillingen som TAO-O er et naturligt udgangspunkt for din faglige udvikling indenfor sømilitær taktik og operationer på Søværnets kampenheder.

Om dig

Du har talent og interesse for sømilitær taktik, stor vilje og lyst til at videreuddanne og specialisere dig løbende inden for dit tildelte fagområde. Du vil navnlig i perioden frem mod og under DOST følge en stejl indlæringskurve.
Du vil gerne have nye udfordringer og ønsker at deltage i vores team. Du har gennemført Taktisk Officerskursus (TOK) i Søværnet. Det vil sige TAC 671, 672 og 673 samt VBC 671 og 672. Har du ikke gennemført alle moduler, så vil du skulle gennemføre dem sideløbende med din tjeneste om bord. Du har sejlende erfaring fra enten mindre eller større enheder i Søværnet. Du sidder måske nu i en landstilling og har ønsket om at komme til søs igen.

Du sætter en ære i at opnå en stor faglig dybde inden for dit felt og accepterer ikke halve løsninger.
Du og din familie er afklaret med, at stillingen indebærer periodevis høj arbejdsbelastning og fravær fra hjemmet.

Du er egnet til INTOPS og besidder godkendt helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos KL Lars Kenneth Hansen på telefon 30 16 94 73 eller mail, [email protected]. Alternativt OK Jan Niegsch, SCA-K-BEM01 på telefon 72 85 75 21. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 20.05.2020. Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale. Samtaler forventes afholdt i uge 22-23.

Stillingen er ledig til besættelse fra 1. Juli 2020 eller snarest muligt derefter. Dog kan vi efter aftale vente på den rette medarbejder.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. ESKADRE
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: Fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet. Eskadren gennemfører også de taktiske og våbenmæssige uddannelser for hele Søværnet på Center for Taktik samt Center for Våben.
2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederikshavn
  • Onsdag den 20. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
19. september 2024 13
18. september 2024 13
17. september 2024 12
16. september 2024 12
15. september 2024 16
14. september 2024 16
13. september 2024 15
12. september 2024 15
11. september 2024 15
10. september 2024 12
9. september 2024 9
8. september 2024 11
7. september 2024 12
6. september 2024 12
5. september 2024 13
4. september 2024 14
3. september 2024 13
2. september 2024 14
1. september 2024 15
31. august 2024 17
30. august 2024 17
29. august 2024 17
28. august 2024 16
27. august 2024 15
26. august 2024 15
25. august 2024 15
24. august 2024 17
23. august 2024 15
22. august 2024 15
21. august 2024 15
20. august 2024 15