Til opbygning af ny besætning søges Teknikofficer til 6. besætning af THETIS-klassen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Har du lyst til at arbejde med dygtige og dedikerede søfolk?
Så har vi en ledig stilling som Teknikofficer og leder af teknisk division.

Om os

Vores primære opgaver er at forberede det militære forsvar af Grønland og Færøerne herunder at udføre patruljevirksomhed og håndhævdelse af Rigsfællesskabets suverænitet på søterritorierne. Hertil kommer afledte opgaver såsom fiskeriinspektion, søredning, assistance til civile myndigheder etc. Enheden deltager også jævnligt i større, multinationale øvelser.

Du vil indgå i en besætning med ”højt til loftet”, og gode muligheder for at udvikle dig personligt såvel som fagligt. Besætningen er meget professionel med en høj faglig stolthed. Opgaverne løses i fællesskab med gode kolleger, hvor dagene kan blive udfordrende. Vi garanterer dog, at du vil få uforglemmelige oplevelser, hvor du er med til at gøre en forskel.

Stillingen vil medføre fast tjenestested i Frederikshavn, men langt størstedelen af tjenesten vil foregå med sejlads i Arktisk Kommandos operationsområde, der indbefatter Grønland og Færøerne, men også farvandet omkring Island. Der kan dog forventes perioder med tjeneste/kursusaktivitet i Frederikshavn.

Sejladsperioderne er af ca. seks - ti ugers varighed, og der er gennemsnitligt to – tre sejladsperioder pr. år (ca. 160 sejldage), idet der kan forekomme overlap fra foregående år eller til kommende år omkring årsskiftet.

Det tilstræbes således, at besætningerne har hver anden jul ude og hver anden jul hjemme. Tilsvarende vil der typisk være besætningsomskiftning midt i juli, så man enten har sommerferie i for- eller sensommeren. Der er en stor grad af planfastholdelse i DIV 11, hvilket gør det lettere også at planlægge ved siden af arbejdslivet.

Om stillingen

Som teknikofficer(TKO) har du det overordnede ansvar for teknisk division.
I din division har du to officerer; en vedligeholdelsesofficer og en driftsofficer, samt tre befalingsmænd; en maskinbefalingsmand, en elektronikbefalingsmand og en forsyningsbefalingsmand. Derudover har du 12 faglærte menige/håndværkere indenfor maskinteknik, el-teknik og elektronik.

Som TKO har du et tæt samarbejde med dine officerer og befalingsmænd, da det er dem, der koordinerer det daglige arbejde, og dig der har det samlede overblik, der gør, at skibet teknisk er i stand til at løse dets operative opgaver.

Du er en del af skibsledelsen, hvilket vil sige, at du er med til at sammensætte dagligdagen for skibets virke. Du er ligeledes skibschefens nærmeste rådgiver indenfor skibets tekniske status, materielområdet samt havaritjenesten.

Som TKO er du leder af arbejdsmiljøgruppen. Du afholder således arbejdsmiljømøder, hvor aktuelle sager diskuteres og forestår herefter den videre sagsbehandling.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.

Om dig

Vi forventer, at du er uddannet teknisk officer fra Søværnet og har gennemført Videreuddannelse-I/Ledere (VUT-I/L), eller andet tilsvarende kursus.

Du er god til at samarbejde med andre på tværs af faggrænser og grader. Du har mod på at påtage dig komplicerede opgaver og er åben for at søge alternative løsninger.
Du har gode analytiske evner og kan formulere dig godt på såvel skrift som i tale.

Du kommunikerer godt med samarbejdspartnere, som kan være ansat i såvel 1 ESK, forsvarets øvrige myndigheder eller ved eksterne civile myndigheder.

Som person arbejder du struktureret, og du følger op på løse ender. Du er fortrolig med at arbejde i SAP PM og MM modulerne.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet, ligesom du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer m.v.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Du skal have godkendt blåt bevis.

Fast tjenested vil være Flådestation Frederikshavn.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte TKO på VEDL besætning orlogskaptajn Bent Mølgaard Christensen på telefon 7285 3690, e-mail: [email protected] eller Stabschefen for 1. Eskadre kommandørkaptajn René Paarmann Fuglsig på telefon 41309702.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajnløjtnant Ole Johnny Frederiksen på telefon +45 32 66 51 50.

Ansøgningsfristen er den 24. maj 2020.

Ansættelsesdato 1. juni 2020.

Samtaler til stillingen forventes gennemført løbende.

Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg jobbet”.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 1. Eskadre (1 ESK)
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige arbejdspladser på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder. De sejlende enheder er primært indsat i det Nordatlantiske område og løser en lang række af Søværnets nationale opgaver 24/7/365. Opgaverne er blandt andet overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion i det nordatlantiske og arktiske område. Andre af eskadrens enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Derudover har 1. Eskadre to spændende landtjenestesteder underlagt, Center for sømilitær teknologi (CST), der varetager al teknisk uddannelse i Søværnet og Center for maritim uddannelse og skibssikkerhed (CMS), der varetager uddannelsen af værnepligtige og elever, samt uddannelse i røgdykning, brandbekæmpelse, og medic uddannelser.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederikshavn
  • Søndag den 24. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
9. november 2024 13
8. november 2024 10
7. november 2024 10
6. november 2024 10
5. november 2024 10
4. november 2024 10
3. november 2024 10
2. november 2024 10
1. november 2024 10
31. oktober 2024 10
30. oktober 2024 10
29. oktober 2024 10
28. oktober 2024 10
27. oktober 2024 10
26. oktober 2024 10
25. oktober 2024 10
24. oktober 2024 10
23. oktober 2024 9
22. oktober 2024 9
21. oktober 2024 7
20. oktober 2024 11
19. oktober 2024 11
18. oktober 2024 10
17. oktober 2024 10
16. oktober 2024 11
15. oktober 2024 11
14. oktober 2024 9
13. oktober 2024 11
12. oktober 2024 12
11. oktober 2024 13
10. oktober 2024 13